I Johannes Evangeliets 2. kapitel var Jesus og hans disciple inviteret til bryllupsfest i Kana. Jesu familie var også inviteret, kan vi se, idet Jesu mor var tilstede. Maria kom til Jesus med en forespørgsel: ”Værterne er ved at løbe tør for vin.”
Jesu svar til sin mor synes underligt. Hans sagde, ”Min time er endnu ikke kommet.”
Hvilken time var det Jesus hentydede til? Han talte ikke om den mørke stund han ville opleve tre år senere ved sin korsfæstelse. På det tidspunkt sagde Jesus, ”Min time er kommet.”
Men her i Kana talte han om en anden time. Faktum er, at Jesu tjeneste knap var begyndt. Det var det han henviste til, da han sagde til sin mor, at hans time endnu ikke var kommet. Men kort efter udvirkede han et mirakel: han forvandlede mirakuløst seks store tønder vand til vin.
Lad mig spørge dig: Har du nogensinde undret dig over hvorfor Jesus ventede med at udføre dette mirakel? Han ventede til hver en flaske og hvert et glas var tømt, selv om de bekymrede værter stod der og vred sine hænder.
Jeg siger dig, Jesus ventede med vilje på at alle menneskelige ressourcer svigtede og opgav. Han ventede til intet andet kunne løse problemet end et mirakel. Det var da Guds time kom.
Her er en vigtig sandhed for enhver troende: Den stund hvor Guds kraft manifesterer sig, er lige der hvor vi er mest hjælpeløse.
Jeg tror, at Jesus gav sine disciple – og den kommende menighed – en illustreret prædiken. Vores Herre gjorde ingenting, han sagde ingenting som ikke havde evig betydning. Alt hvad skriften beskriver om ham peger hen mod Guds uforanderlige natur og værk. Og dette var det guddommelige princip som blev vist for os i denne stund i Kana.
Jesu ’time’ havde noget at gøre med det som skete ved denne bryllupsfest. Og det er, at den time hvor han viser sin kraft er der hvor der ikke var noget vin tilbage i flaskerne, hvor man ikke længere kunne komme på nogen løsning, hvor al menneskelig indsats var forgæves – og hvor kun et mirakel kan løse problemet.
Vi finder dette princip gennem hele Bibelen: I menneskets mørkeste stunder har Gud historisk vis sin kraft. Når vi står helt ude på kanten og ikke aner hvad vi skal stille op, så har Gud allerede forberedt en mægtig befrielse for vores skyld.
Skriften giver os masser af eksempler på dette princip. Vi finder to sådanne eksempler i Dommerbogen, som omhandler nogle af de mørkeste perioder i det gamle Israels historie.
I en mørk stund, havde Gud forberedt en vidunderlig udfrielse for sit folk gennem den uanseelige Gideon
I Dommerbogens kapitel 6 befinder Israel sig i en periode med rædselsfuld forarmelse. År efter år var folket blevet udpint af en plyndrende fjende, som holdt dem i dyb armod. Da de onde midjanitter ankom, flygtede Guds folk i sikkerhed op i bjergene og gemte sig i huler. Imens stjal fjenden deres afgrøder og dyr og ødelagde alt hvad de havde bygget. De efterlod Israel fuldstændig ’uden næring’.
Hvilken mørk stund det var! Og Israels udpinte tilstand fortsatte år efter år. Dette taler om åndelig død. De råbte til Herren: ” Hvorfor har alt dette så ramt os? Hvor er alle de undere, som vore fædre fortalte os om…” (Dom. 6, 13).
Men det var i denne mørke time at Gud manifesterede sin kraft på sit folks vegne. Og faktisk udvirkede Herren udfrielsen ved at vælge den fattigste mand fra den fattigste familie i den fattigste stamme i Israel: Gideon.
Du kender sikkert resten af beretningen. Gud sendte en engel til Gideon. Sammen med trehundrede mænd, som kun havde trompeter og fakler med sig, brød han midjanitternes magt. Israel blev mirakuløst befriet. Deres mørke stund blev den stund hvor Gud viste sin kraft.
Vi finder det samme princip i funktion i beretningen om Deborah.
Dommerbogen 4 fortæller os at, ” og Herren gav dem i hænderne på kana'anæerkongen Jabin, som regerede i Hasor.” (dom. 4, 2). På grund af grasserende synd faldt mørket over Israel i tyve år. Gennem den tid var Guds folk voldsomt undertrykte. Men den samme time, som var den mørkeste for dem, var timen hvor Gud manifesterede sin kraft.
Da Israel havde mistet alt håb, rørte Gud profetinden Deborah. Denne kvinde så klart gennem tidens mørke. Alle i Israel stønnede af frygt, undtagen denne gudfrygtige kvinde. Skriften fortæller, at hun hvilede under et palmetræ … i Efraims bjergland.” (4, 5), hvor hun holdt friluftsmøder for at opmuntre folket.
Deborah proklamerede, “Bryd nu op! For det er i dag, Herren vil give Sisera i din hånd; Herren drager selv ud foran dig….Deres (israelitternes) hånd lå stadig tungere på kana'anæerkongen Jabin, og til sidst fik de gjort det af med ham.” (4, 14. 24).
Deborah nægtede at lade mørket overmande hende. Hun vidste at tidernes mørke aldrig kommer bag på Gud. Så hun talte tro til Guds folk og kaldte denne mørke stund selveste timen for Guds udfrielse.
Et andet eksempel er med kong Joshafat da Guds folk er under et alvorligt angreb
I Anden Krønnikebog læser vi at Joshafat modtager et frygteligt budskab: ”En stor hær er på vej mod dig fra egnen på den anden side af havet, fra Edom. … Da blev Joshafat bange; han vendte sig til Herren for at søge ham, og han udråbte en faste over hele Juda.” (2. Krøn. 20, 2-3).
Skrækslagen sammenkaldte Israels konge folket sammen til et stort bønnemøde: ” Judæerne samledes for at søge hjælp hos Herren; fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. Joshafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens tempel foran den ny forgård og sagde: »Herre, vore fædres Gud, du er Gud i himlen, du hersker over alle folkenes kongeriger, i din hånd er kraft og styrke; ingen kan holde stand mod dig.” (20, 4-5).
Dette var måske den mørkeste time i Israel. De stod overfor tilintetgørelse – ude af stand til at stoppe den invaderende fjende. Hvad var Guds svar til sit folk i denne stund? ”Dette siger Herren til jer: Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af denne store hær, for det er ikke jeres kamp, men Guds.” (20, 15).
Da folket hørte dette, rørte det noget i dem. De havde hørt fra Herren. Nu, i den mørkeste stund, voksede troen i deres hjerter – og de begyndte at lovprise Gud.
Guds Ånd var I denne forsamling. Og som folkets lovprisning steg op til himlen, sendte Gud en mægtig engel til at gå i baghold overfor fjenden. Èn engel dræbte hele hæren! På et øjeblik var sejren deres. Hvad synes som en mørk stund for Guds folk blev til Guds udfrielses time for dem.
Esajas tydeliggør dette princip da han profeterer om Jesu fremtræden på jorden i de sidste dage
Esajas profeterede, “Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.” (Esajas 60, 2-3).
Denne profeti taler om de sidste dage, en tid som begyndte da lys – Herren Jesus Kristus – kom ind i det uhyggelige mørke. Esajas taler om et mægtigt herligheds-lys som skinner fra Kristus i mørket. Utallige mennesker fra den hedenske verden ville komme ind i hans lys.
Tænk over det: der har ikke været noget tættere mørke i verdenshistorien end på det tidspunkt hvor Jesus blev født. Romerriget var blevet et begærligt og grådigt samfund. Det vrimlede med seksuel perversion. Drukkenskab og grådighed var normen. Der er skrevet masser af bøger om den modbydelige synd, som førte til romerrigets fald. Faktisk var hele den kendte verden på det tidspunkt indhyllet i mørke.
På denne tid var et horribelt mørke også faldet over Israel. Hykleri var dagsordenen. Præster frarøvede enker deres huse, og de uanseelige og uuddannede foragtede deres såkaldte åndelige ledere. Det var ganske enkelt de blinde der førte de blinde.
Det var ind I dette mørke at Jesus kom som et skinnende lys. Og vi ved, at siden den vidunderlige dag, er utallige mennesker kommet ind i hans lys.
Du siger måske, “Men se dig omkring i dag. Tæt mørke ligger stadig over jorden. Ja – og efter min mening er denne tid den værste i menneskehedens historie. Mørket, som svæver over alle nationer og folkeslag, kan tydeligt mærkes. Truslen fra atomvåben, folkemord, sexhandel - det hele forvolder skade på hjertet. Kan nogen mørkere sky overhovedet indhylle jorden end denne?
Men Jesus er stadigvæk verdens lys. Og jo tættere mørke des stærkere er hans lys. Som Esajas så vores tids mørke, råbte han som Deborah: ” Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig.” (Esajas 60, 1).
En gang til, i verdens mørkeste stund, vil Herren manifestere sin kraft. Og jeg tror, at han vil opnå dette ved at drage en anseelig skare af fortabte sjæle til sig i tiden som kommer. Lad mig give dig tre årsager til hvorfor jeg ser det ske:
For det første, er der et voksende vidnesbyrd fra Helligånden
”Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.” (Rom. 8, 16). ”Alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje.” (Hebr. 10, 4) ”Det bevidner Helligånden også for os.” (Hebr. 10, 15).
Du spørger måske, hvad er det Helligånden bevidner for os?” Det næste vers fortæller os; »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre.” (Hebr. 10, 16). Helligånden bevidner om den nåde som vil strømme ud over de sidste dages generation.
“…Det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig…) (1. Johs. 5, 6. 10). Helligånden vidner om al Guds værk og handling for at forberede os på hvad han vil gøre. Lige nu bliver hans menighed vækket igen, hvilket viser os at et suverænt indgreb fra Helligånden må komme. Ud af dette totale mørke vil Ånden ophøje Kristus og drage mange til ham.
Vi oplever også en tid af mørke i menigheden. Nogle kirkeretninger anerkender homoægteskaber og en hel generation af unge mennesker vender sig bort fra Gud. Men i denne mørkeste af alle timer, vækker Helligånden alle som søger ham. Hvis du vandrer i ånden, hører du det samme vidnesbyrd som jeg gør. Og det er: Menneskehedens mørke time er timen for Helligåndens udgydelse. Det har altid været sådan, og sådan vil det blive.
I denne stund med dårlige nyheder vidner Helligånden om en god nyhed: ”Jeg har gemt den bedste vin til sidst.”
For det andet, en bønnens ånd får greb om Guds folk
Lige nu bliver bønnemøder genoplivet I kirker over hele New York. Hvem kunne tro det kunne ske i ”Syndens By”? Sidste måned samledes over 50.000 troende på Times Square for at bede. Og kristne konferencer verden over bliver spontant til bedemøder.
Når Ånden bevæger sig – når syndere kommer til Kristus, når Ånden vidner om at nu er det tiden til at bede, når Gud giver et løfte og begynder at bevæge sig – så kan du ikke læne dig tilbage og sige, “Gud har lovet det, så jeg vil bare tage imod det I tro. Jeg vil sidde tilbage og se ham opfylde alt hvad han har sagt.” Nej! Når Ånden bevæger sig, er det tiden for presse på med inderlighed og tro.
Da Daniel læste Jeremias profeti, regnede han ud at Israels halvfjerds års trældom var ved at være forbi. Han opdagede at Israel stod foran at blive udfriet fra Babylon. Guds folk var ved at blive sat fri!
Så hvad gjorde Daniel? Ventede han på at Gud gik i aktion? “Tog han imod det hele I tro”? Nej! Daniel erklærede, ” Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske.” (Daniel 9, 3). Selvfølgelig bad han med overstrømmende tro.
Dette er hvad Helligånden gør forud for hvert stort indgreb fra Gud: Han kalder os til inderlig bøn. Og hver mægtig bevægelse af Helligånden som følger understøttes af bøn.
I Judas Brev læser vi om de sidste dages generation som har givet sig hen til hor og begær. Det var en tid hvor Guds folk klagede og brokkede sig. Judas profeterede om det hele, ” Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at holde dom over alle…” (Judas 14-15).
Men hvordan vil Guds folk forberede sig på det? Ifølge Judas, ” Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.” I den mørkeste tid skal Guds folk altid våge og bede.
For det tredje, denne generation er løbet tør for vin og behøver et mirakel
I Bibelen symboliserer vin glæde. ”… og vin, der giver mennesker glæde.” (Salm. 104, 15). I det Nye Testamente er ’ny vin’ et billede på Helligånden.
Men når jeg ser på menigheden I dag, ser jeg tomme vinfade. ”Hvorfor? Som næsten enhver bibelsk profet har sagt, ” synd fjerner munterhed og glæde.”
Jeg har nu et ord til hver mor, far og bedsteforælder som har længe har bedt for sine fortabte unge familiemedlemmer: Hold ud. Jesus ser og venter. Hans time kommer til dit barn.
Sandheden er at din dreng eller pige sikkert drikker af denne verdens gamle vin. De kan ikke opgive deres gamle venner. De bærer rundt på skader som kirken har forvoldt. De bærer nag og tvivler. Men beholderne som indeholder den gamle vin er ved at løbe tør. Deres venner vil svigte dem og de vil overvældes af tomhed.
Når det øjeblik indfinder sig – når alle deres anstrengelser har slået fejl – vil du se Guds krafts time. Kun et mirakel af hans nåde kan bringe ægte befrielse. Så bliv ved med at bede. Gud vil holde sit ord til dig!
I lyset af dette, hvad skal vi så gøre?
Maria, Jesu mor, giver os svaret. I Kana sagde hun til disciplene, ”Bare gør hvad han siger.” Kære ven, Herren vil fortælle dig hvad du skal gøre. Han er den nye vin, kilden til al glæde og fryd. Og han vil fortælle dig hvad han vil have du skal gøre. Læs hans Ord – og gør det!
Jesus siger, at vi skal arbejde mens det endnu er dag. Hvorfor? For der kommer en nat hvor intet menneske kan arbejde.” (Johs. Ev. 9, 4).
I Åbenbaringsbogen 7 beskriver Johannes en menneskeskare som står foran Guds trone. En menneskemængde så stor at ingen kan tælle den. Flokken består af mennesker med alle tungemål, fra alle nationer, klædt i hvide klæder og som lovpriste Herren. Da Johannes spørger, ”Hvem er disse mennesker? Hvor kommer de fra?” får han at vide, ”At det er dem, som kommer fra den store trængsel.´”
Kære troende. Jeg tror, at vi er den generation der henvises til I Åbenbaringsbogens syvende kapitel. Vi lever i den mørkeste tid af alle. Omkring os er stor trængsel. Men lyset skinner stadig klart. Jo mørkere natten er, des klarere er hans lys!
Som du strider I bøn for dine kære og for en verden som er dækket af mørke, ønsker jeg at minde dig om din egen historie. Husk at i din trængselstid var der nogen som vandt sjæle. Nogle bad om at de fortabte måtte komme ind i lyset. Nogle rejste sig over mørket og proklamerede Kristus. Nogle troede at Jesus ville udgyde ny vin. Og det skete. Du kom ind i lyset! Og helt sikkert vil mange andre også komme ud af mørket og ind i lyset.