Tilgiv mig, at jeg henviser til mine personlige kampe, men jeg må fortælle dig om nogle af de problemer jeg har haft for nylig, og dele, det jeg har lært af dem, med dig. Min familie og jeg har netop gennemgået en af de alvorligste prøvelser i vores liv.
Sygdom ramte os fra alle sider. Vores ældste søn kom hjem fra Detroit for at komme til kræfter efter en sygdom, som havde svækket ham og efterladt ham med et meget lavt antal hvide blodlegemer. Hans barn Ashley, vores barnebarn, blev også syg og blødte fra tarmene. Brandon, en et andet barnebarn, græd heftigt i timevis, indtil lægen opdagede, at han havde en infektion i øret. Det var hjerteskærende, at se ham lide, uden at han kunne fortælle os hvor det gjorde ondt. Vores to døtre var også angrebet. Min bror, som arbejder sammen med mig, opdagede at han havde en plet på lungen, og kom på operationsbordet. Gwen skyndte sig ind på hospitalet med svære smerter, og fik at vide, at hun havde lupus (en gigtsygdom, red.).
Midt i al den smerte og lidelse var der en galning, som forsøgte at bedrage vores tjeneste. Midt i vores evige forsøg på at spare, havde vi sat et hus til salg. Han pralede af, at han var millionær og gav os en check på udbetalingen på huset. Han fortalte, at han var tidligere CIA agent fra narkoafdelingen og at han havde akut behov for at flytte sin familie til et 'safe house'. Af medlidenhed lod vi ham at flytte ind. Checken viste sig imidlertid at være en gummicheck og det var den næste check også. Imens fyldte han huset med dyre møbler betalt med gummichecks.
Vi opdagede, at manden bedrog folk ud af deres hjem og franarrede dem deres opsparing - og det var farligt. Vi fandt ud af, at FBI kendte til hans luskede aktiviteter. Ugen efter var det meget traumatisk, da vi forsøgte at sætte han ud af huset og få møblerne tilbage for vrede møbelhandlere. Jeg var bange for min families sikkerhed, så jeg flyttede dem til et hotel, mens vi fik svindleren ud. Det var en skræmmende oplevelse. Manden arbejdede ikke for CIA. Han var en lystløgner og en bedrager. Han ejede ikke en rød øre. Vi havde vist ham venskab, bedt for ham og vist ham stor venlighed og hele tiden hånede han os. Nu venter han på at komme for retten, og vil ganske sikkert komme i fængsel. Gud reddede os fra hans skumle planer.
Midt i al den sygdom, lidelse og det mentale pres, lukkede jeg mig inde i mit lønkammer. Jeg faldt på mit ansigt for Gud og græd. Jeg græd, "Åh Gud, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op! Hvad sker der?"
Jeg var forvirret. Jeg tænkte ved mig selv, "Jeg har trukket mig tilbage i et års tid for at søge Herren af hele mit hjerte, og nu jeg endt i mit livs værste rod."
Der er så mange som lider i dag.
Jeg ved, at min familie og jeg ikke er de eneste, som lider og gennemgår store trængsler. Fra hele landet modtager jeg hjerteskærende breve fra kristne som lige nu befinder sig i større prøvelser end de før har oplevet.
Aldrig er så mange blevet angrebet af cancer. Aldrig er så mange blevet ramt af skilsmisse, hvor ægtefællen har forladt hjemmet og ægteskabet. Aldrig har så mange haft økonomiske problemer. Aldrig har det været sådan en trængsel, forvirring, smerte og dyb sorg. Gud mest elskede børn går gennem lutrende ild. Hvor er det sandt, at "mange er de retfærdiges lidelser." Men det er også sandt, at "Herren udfrier dem alle."
"Åh, Gud, vi har brug for barmhjertighed og nåde."
Jeg begyndte at bede denne bøn: "Gud, du har sagt, at vi frimodigt kan komme frem for din nådes trone og få barmhjertighed, nåde og hjælp i prøvelsens stund. Vi behøver nåde." Findes der noget håb for os i disse prøvelsens stunder uden Herrens nåde?
Det var min egen uforsigtighed, som bragte os lige i armene på svindleren. Jeg burde have været klogere og mere forsigtig. Megen lidelse kunne have været undgået. Men alligevel vidste jeg, at Gud på en eller anden måde brugte denne oplevelse til at lære os mere om hans kærlige barmhjertighed og nåde.
i et flygtigt sekund satte jeg spørgsmål ved Herren på grund af disse problemer og den uro. Hvorfor tillod han en svindler at trække mig igennem sådan en prøvelse, når jeg så inderligt havde bedt om guddommelig vejledning? Hvorfor så meget sygdom og smerte i min familie? Hvorfor så meget fysisk smerte i min egen krop?
Hvad gør vi, som troende, når fjenden strømmer imod os - når vi befinder os et en hæslig situation? Hvad skal de, som er inderligt overgivet til Kristus gøre, når de gennemlever så usædvanlig en prøvelse?
Jeg kender ikke alle svarene. Jeg ved, at de retfærdige lider. Jeg ved, at mange gudfrygtige mennesker, som læser dette budskab, lider og undrer sig over hvorfor de skal udholde så meget smerte og lidelse. Det er når du indtager din plads i det allerhelligste, at du opdager prøvelser, som er ukendte for dem, der befinder sig i forgården.
Turtelduer!
Gud har bevaret mig gennem alle disse prøvelser ved at vise mig Davids hemmelige håb. Han jamrede og klagede sig og spekulerede på hvorfor Guds vrede var over ham. Han kaldte på Gud….. For ham så det ud til, at Guds fjender havde kontrollen. I sin fortvivlelse bad David, "Giv ikke din dues liv til vilddyr, glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!" (Salme 74, 19).
Ligesom David begyndte jeg at se mig selv som en lille due - omgivet af snarer og de ondes fælder. Jeg bad, "Åh, Herre, jeg er bare din lille due, en skrøbelig lille fugl - overlad mig ikke til de ondes planer. Fri mig af disse fælder, som Satan har lagt på min vej!"
Hvor det opmuntrede mig i min værste prøvelse, at se mig selv som hans elskede lille fugl - hans hengivne turteldue, som hviler på hans løfter om at redde mig fra de ondes hænder. Som turtelduer gør, længtes jeg efter min elskedes tilstedeværelse.
Jeg forestillede mig Kristus komme til mig i en dues skikkelse - en turteldue - hans Hellige Ånd - som åbenbarede hans uophørlige kærlighed til - og omsorg for - mig. Hvor er det ubegribeligt, at en mægtig og majestætisk Gud skulle nedlade sig til at relatere til mine behov som en due. Viste han sig ikke over Kristus i dåben som en due? En turteldue.
Gennem tiderne har forfattere og poeter betragtet turtelduer som symbol på kærlighed og trofasthed. Shakespeare skrev:
"De kom løbende hånd i hånd som et par elskende turtelduer. (Henry VI. Part I).
Også. "Turtelduer er par, som aldrig vil skilles fra hinanden…" (Troilus and Cressida, Act III).
Turtelduer har kun én mage, og de er trofaste overfor hinanden. De sørger når den ene er væk. Og det er en trøst, at opdage, at David sammenligner os med disse hengivne turtelduer.
Guds barn - gennemgår du svære tider? Er der lidelse i dit hjem? Lider du? Er du forvirret nogen gange, fordi det er så alvorligt? Husk - du er Herrens lille turteldue - og han vil aldrig overgive dig til fjenden. Han vil udfri dig fra alle fjendens snarer. Han vil vise dig hvor opmærksom han er på dine behov. Han går ved siden af dig, altid, som en due - hvisker og deler sin kærlighed med dig.
Kristus og dig! Kristus og mig! turtelduer! Lad oversvømmelsen komme! Lad kvalerne og smerten prikke til mig! Lad snarerne og fælderne omgive mig! Jeg er Herrens lille turteldue og jeg har hans kærlige løfte om at han vil bevare mig - udfri mig - og elske mig til evig tid.
Salomon taler om Kristus, da han sagde, "Hans øjne er som duer ved vandløb; badet i mælk sidder de i deres huler." (Højsangen 5, 12). Og om menigheden, Herrens elskede, er der skrevet, "Men hun er den eneste, min due, mit ét og alt…" (Højsangen 6, 9). Vi er én i Kristus - hans due - en turteldue.
Spurven falder til jorden, men ikke duen. Hans lille due er hans øjesten, som er gemt i hans beskyttende hånd - sikker og tryg i hans kærlighed. Men bedst af alt, så har Herren friet os ud af vores problemer og han har bevist sin evindelige trofasthed overfor os. Vi kommer igennem det hele med glæden i behold og med fred og tillid til hans magt og kærlighed. Fjenden kan ikke skade os.
Vold - nøglen til dom (En drøm om tryghed for Guds folk når volden bryder ud)
Jeg vil dele en hæslig drøm, jeg havde for nylig, med dig. Selvom jeg ikke lægger meget i drømme, og bestemt ikke ser nogen teologisk mening i dem, så taler Bibelen ikke desto mindre om gamle, som drømmer drømme. Denne drøm havde den virkning på mig, at jeg vågnede fortumlet og rystet. Jeg kunne ikke ryste det af mig, og det fik mig til at søge Guds Ord for at forstå det.
Før jeg deler min drøm, må jeg advare læseren om, at ingen vision eller drøm kan have nogen betydning overhovedet, hvis den er i modsætning med Guds Ord. De fleste af mine drømme, de fleste af alle drømme, er meningsløse. Men denne er, i hvert fald for mig, en undtagelse.
Drømmen
Jeg gik ned ad gaden i en stor by i tusmørket. Alle, som gik fordi mig, var klædt som rockere eller punkere, og de gik kvindagtigt som homoseksuelle.
Pludselig brød vold ud alle steder. Hele byen gik bersærk. Alle var bevæbnede med køller, knive, kæder, baseball bats, pistoler og alle mulige slags våben. Folk gik amok. Slog ud efter hinanden, slog hinanden ned med køller. Motorcykelbander drønede rundt og svingede med tunge kæder og slog forbipasserende til jorden.
Ingen gik ram forbi. Alle var ophidsede, bandede, sloges, sparkede og slog. Deres øjne lyste af had og frygt.
Dyr blev fanget af denne voldelige ånd. Hunde gøede og begyndte at bide hinanden - katte skreg og kradsede. Et dusin politiheste stejlede og sparkede og drønede lige imod mig. Jeg hoppede over et hegn og nåede lige at komme væk.
Jeg stod bag hegnet, i skjul og kiggede frygtsomt på disse ubeskrivelige voldelige scener med blod og mord. Ingen spillede eller drak. Ingen bedrev hor. Der var ingen stoffer, ingen homoseksuel cruising. Det hele var vold - og alle blev revet med af denne vilde ånd.
Jeg husker, at jeg græd til Herren - "Åh, Herre - dette er Sodoma! Alle er gået bersærk! Engang ødelagde du jorden på grund af dette! Dommen må komme nu - snart!" Følelsen af forestående dom var overvældene. Den dæmoniske voldsånd var så trykkende, at jeg knap kunne trække vejret.
Jeg begyndte, at løbe ud ad byen så hurtigt som mine ben kunne bære mig. Jeg tænkte, "Jeg skal ud af Satans territorium. Dette er hans sidste time blandt sine slaver. Satan har fuld kontrol over sit folk. Djævelen har endelig afsløret sig selv, og hans ånd har indtaget hans børns hjerter. Jeg må væk!"
Da jeg var ude af byen, følte jeg som Lot, da han flygtede fra Sodoma. Byen blev brændt ned og plyndret ved vold, mord og blodsudgydelse. Skrigene af had og smerte blev svagere da jeg kom længere væk.
Jeg kom til en afsats og opdagede, at jeg stod på et højt plateau. Da jeg kiggede ned, så jeg en stor dal hvor der løb en flod. Til min overraskelse så jeg, at dalen og de omkringliggende bjergsider var dækket af en hær at bestjålede mennesker. De marcherede på rad og række ned i floden for at blive døbt.
Mit første indtryk var, "Herre, disse må være medlemmer af Moon sekten eller en anden kult, fordi de ikke var klædt i hvidt." Men så hørte jeg et smukt omkvæd, som blev nynnet af menneskemængden - "Halleluja." Da forstod jeg, at de var Guds børn - som endnu ikke var herliggjort, men som beredte sig selv.
Sikke en kontrast. Bagved var kaos, forvirring, frygt, vold, håbløshed og satanisk blodbad. Foran mig stod en overbevist, tillidsfuld og stille hær på geled. De gik ned i vandet med lovprisning og tilbedelse. Denne stille, fredfyldte hær, var så uberørte af volden og helvedet som var i nærheden. Ikke en eneste brød ud af rækken. Ikke en forlod sin plads. Alt var i perfekt orden - fuldstændig fred - og overnaturligt stille. Det var et utroligt syn.
Jeg kiggede tilbage på den brændende, sydende by og følte, at en hånd skubbede mig. En svag stemme sagde, "Gå ned til floden og råb højt, " Vold er nøglen til dom. Vold er nøglen til Jesu genkomst. Timen er kommet. Det er nu!"
Jeg vågnede med gråd i halsen - "Vold er nøglen til dommen! Vold er det sidste tegn på hans komme. Det vil ske. Volden er ved at bryde ud for fuld udblæsning."
Jeg satte mig op i sengen aldeles forvirret. Drømte jeg stadig? Hvor var jeg? Hvor virkeligt var dette? Det var helt anderledes end andre drømme jeg har haft. Jeg kravlede ud ad sengen, stadig ikke helt klar i hovedet. Jeg tog mig sammen og vågnede helt - men kunne ikke ryste drømmen af mig, som jeg ellers kan med andre drømme. Synet og lyden af satanisk vold vil jeg aldrig glemme. Synet af en hær, som var tryg og havde fred midt i et voldshelvede, vil jeg aldrig glemme.
Hvad betyder det?
En kvinde hørte mig fortælle om denne drøm og kom senere op til mig med, hvad hun kaldte en 'oversættelse'. Jeg stoppede hende. Denne drøm behøver ikke at blive tydet. Det var simpelthen Guds måde at vække mit hjerte på, i forhold til det der sker lige for øjnene af os.
Vold er nøglen - det sidste tegn - lige før den guddommelige dom. Sådan var det i Noas dage, lige før syndfloden kom.
"Jorden var fordærvet og fyldt med vold for øjnene af Gud. Gud så, at jorden var fordærvet, fordi alle mennesker på jorden handlede fordærveligt. Da sagde Gud til Noa: »Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden." (1. Mos. 6, 11-13).
Med undtagelse af Noa og hans familie, var hele menneskeheden fordærvet og havde givet efter for vold og fordærv. Menneskeheden var blevet grusom, ligeglade og begærlige. Onde mennesker blev ekshibitionister som udstillede deres forfald og fordærv lige foran Guds ansigt. Jo mere Gud ved sin Helligånd advarede dem, des mere glubende blev deres voldelige appetit. Enden på alt kød kom i det øjeblik hvor begær og lyst brød ud i lys lue som vold.
Vold er begær for fuld skrue.
Når kødet er optændt, vil det altid bryde ud i vold. Tænk på de 17 kødets lyster, som Paulus nævner i Galaterbrevet 5, 19-21. Hvad er utroskab og hor for fuld udblæsning - hvis ikke sadomasochisme, som er en horribel form for vold. Trolddom for fuld skrue er morderiske ofringer og åreladninger som de skete ved Baals alter på Karmels Bjerg. Vrede, strid, optøjer, had, drukkenskab og deslige, er alle former for vold - og alle er de ukontrollerbare når de bryder helt ud.
Hvad med abort? Er det ikke vold i sin afskyeligste form? Hvad med de 55 krige, som lige nu er i gang verden over? Hvad er det, der er i Irland, Iran, Libanon, hvis det ikke er vold? Det er religiøst had for fuld udblæsning.
Tænk på Sodoma. Gud sendte ikke sin dom da Sodoma var aggressiv. Heller ikke da den onde skare af mennesker begærede de besøgende engle. Dommen kom, da sodomitternes begær brød ud i vold. De gik bersærk, og forsøgte at tvinge sig adgang til Lots hus for at voldtage og dræbe. Det var i det øjeblik Gud gik i gang med at ødelægge byen.
Hvor vil du sige, Amerika befinder sig lige nu? Vil du sige, at vores begær og lyst er brudt ud i lys lue? Mere end en million børn blev sidste år myrdet i dette land.
Den dag er ikke langt væk, hvor de, som virkelig elsker Jesus Kristus, vil blive nødt til at skille sig af med deres TV på grund af den ufattelige vold og blodsudgydelse, som vises der. De fleste hollywoodfilm, som produceres i dag, indeholder ikke kun sex og utroskab - næ, de er gået langt videre end det - til sanseløs vold. En filmstarlet fortalte, at hun "ikke blev opstemt af sex men af blod og vold." Publikum klappede højlydt.
Lige nu viser pornobiografer i de større byer voldsfilm. Sløve mænd og kvinder sidder i disse beskidte teatre og får et gys ved at se dyr blive mishandlet. Den store undergrundssensation i landet lige nu er, at se menneskeofringer og mishandlinger som er filmet i Afrika og Asien.
En, som kendte til det, fortalte mig, at velstående mennesker betalte store summer for private forestillinger af disse morderiske film. De blev seksuelt tændt af blod og død.
Hvad er der sket med dette samfund, min ven, at så mange ser film, som glorificerer blodsudgydelse og vold? Hvor er anstændigheden blevet af, de gamle værdier, blide kærlighedsscener, at holde hånd og vandre i måneskin? Folk nedgør den slags. Nu tørster de efter det dæmoniske, det grimme, det makabre. Det må være en dæmonisk besættelse, hvorfor skulle så mange ellers have vendt sig til sådanne sataniske og bizarre aktiviteter?
Slukker du for volden?
Sidder du foran fjernsynet og sluger skyderierne, knivstikkene, blodsudgydelsen og mord? Er du blevet vant til det - slider det dig langsomt ned? Eller sætter du bremserne i og siger, "Nu er det nok! Mine øjne skal ikke længere forurenes af dæmonisk svineri. Ikke mere volds-kiggeri i dette hus!"
Men desværre slukker de fleste kristne ikke længere for det. De er blevet hærdede overfor det. Det er derfor så mange af Guds folk ikke længere er følsomme overfor Helligåndens stemme - de føler ikke længere Helligåndens sorg over vold og grusomhed.
Kunne det være Sodomas ånd, som allerede er over os? Som binder os, får os til at falde i søvn, så vi ikke er opmærksomme i denne sidste time før dommen? Er vi blevet følelseskolde og sjælsrå?
Vi bliver mere og mere ligesom Balthazar og hans slæng, som festede og drak sig igennem deres sidste nat på jorden. Mens mederne og perserne uantastet kom ind og plyndrede og dræbte, så havde kongen og hans hof bedøvet sig med alkohol. Dommen stod lige for døren og de vidste det ikke. Er vi også uopmærksomme?
Har du set nogen af de videos, som nu bliver produceret af rockgrupper? De vises mest på kabel TV og de er utrolige. Det er en montage af syg vold, sanseløs blodighed, dæmoniske kostumer og underlige bizarre handlinger. Det er indbegrebet af helvede.
Sangeren John Denver advarede med disse ord: "Ser folk ikke hvad der sker? Ser de ikke, at det hele er vold og ufattelig raseri? Hvorfor gør det amerikanske folk ikke noget ved det? Det er ude af kontrol."
Jeg gyser ved tanken om hvordan det bliver fremover, når alle børnene, som er blevet påvirket i deres sind af at se al den voldsudgydelse og høre den voldelige støj, bliver voksne. Vold er blevet en livsstil. En hver fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert er forsvundet. Der er ingen respekt for liv. Tænk på hvad vores børn nu må leve med - en konstant syndflod af drab, voldtægt, børnemishandling, massemord, selvmord og had. Uden Guds nåde og barmhjertighed er fremtiden håbløs.
En profeti
Snart vil volden, som lurer lige under overfladen, bryde ud i opstand og megen blodsudgydelse. En hæslig konfrontation er uundgåelig mellem uomvendte sorte og jøder. En sort muslimsk leder fra Chicago har hidset de sorte op, og opfordrer dem til opstand, til at dræber jøderne og de hvide. Han har truet med at myrde en journalist fra Chicago. Pressen synes at være bange for at gå imod disse trusler.
Sæbeoperaer, som sendes midt på dagen, vil fyldes med vold, oprørske værdier, incest, voldtægt og mord. De vil ikke længere handle om brudte ægteskaber, utroskab og hor. I stedet vil der være blodige scener, modbydelige mord, voldelige voldtægter og knivstikkeri. Det er allerede begyndt.
Teenagers vil gøre oprør og give luft for deres indestængte frustrationer. Har du læst alle rapporterne om børn, som dræber deres forældre? Og i byer over hele landet er selvmordsraten blandt vores unge tårnhøj.
Jeg har længe advaret om dette snarligt kommende udbrud af vold, oprør og plyndring. Mine advarsler synes at være for døve ører. Men bemærk mine ord - vi kommer til at opleve et voldsomt udbrud af vold, som vi aldrig før har set i denne nation. Massevis af gudløse amerikanere vil blive overgivet til en volds-ånd, og vil blive drevet til overgivelse.
Skyldens bæger er fyldt til randen. Volden vil få det til at flyde over - og tvinge Gud til at sende sin dom for ikke at Satan ødelægger samfundet. Gud vil ikke tillade Satan at bringe totalt anarki til verden inden dommen.
Pris Gud for fredfyldte hellige
I min drøm så jeg en hær, som nægtede at bryde geleddet - for midt i al ondskaben og volden, var de rolige. De gik ned til lovsangens og lovprisningens levende vand. Og de kom op på den anden side af floden med fuldstændig fred og hvile. De var genløst i Herren, som havde givet dem en fred som overgår al forstand.
"De sagtmodige skal få landet i arv og eje og glæde sig over stor lykke." (Salme 37, 11).
Joel så en mægtig hær. Han sagde, "Enhver følger sin bane og viger ikke fra sin vej." (Joel 2, 7).
Guds folk vil ikke bryde ud ad rækkerne, de vil ikke flygte eller frygte, fordi de ved, at de er trygge under Lammets dyrebare blod. De ved, at på trods af menneskers vold og vrede, er Jesu legeme sundt og det bliver stærkere for hver dag der går.
Mens alt hvad der er jordisk bliver rystet og verdens regeringer mister kontrollen, vil Kristi sande menighed være solid og urokkelig.
Rækkevidden af nedbrydende vold og mulig ødelæggelse har berøvet mennesker deres fred og tryghed. På samme tid bringer Gud sit folk ind i en hvile og tryghed, som de aldrig før har oplevet. Mens de ugudelige råber på fred og tryghed, men aldrig vil finde det - besidder Guds udvalgte fred og tryghed.
Guds folk, som hviler i ham, kan sige som salmisten David -
"Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, hvis ikke Herren havde været med os, dengang mennesker rejste sig mod os, da havde de slugt os levende i deres flammende vrede mod os, da var vandet skyllet over os, floden var strømmet over os, da var det brusende vand strømmet over os.
Lovet være Herren, der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder! Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde. ælden blev knust, og vi blev reddet. Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber." (Salme 124).
Pas på!
Mens du dagligt hører og ser nyheder fyldt med rædsel og vold, så lad det ikke dette forstyrre din vision af en glorværdig menighed, som rejser sig midt i ødelæggelsen og forvirringen for at tage autoritet.
Et helligt og tilgivet legeme i hvile, med Kristus som hovedet, bliver mere og mere åbenbaret. Det får et klart udsyn, dette sejrende legeme. Det spænder sine åndelige muskler og truer selveste Satans magt.
Prognosen for Kristi legeme er ufattelig god! Intet, som denne ugudelige verden gør, kan skade det eller ændret dets formål. Kristi legeme bliver stærkere på trods af volden og fordærvet. Hans legeme har sin egen historie, som er anderledes end verdens historie.
Du skal ikke sætte dine aktier på min drøm, men du har behov for at høre Guds ord om den kommende dom. Vi er kaldet til at våge og bede, så vi ikke falder i fristelse. Vær opmærksom, vågen og lad være med at kigge på vold. Men glæd dig i Herren, fordi han har et folk, som vokser i hellighed og kærlighed - urokkelige og upåvirkede af tidens voldsånd. Helvedes porte skal aldrig få overhånd over Jesu Kristi legeme - hans genopstandne menighed.