Når denne verden ser ud til at blive rystet, vil der rejse sig et folk, som ved hvordan de skal bevare styrken midt i det alt sammen. Det er mennesker, som holder sig nær til Herren i krisetider.
Ifølge Skriften, betyder det intet for disse mennesker om månen og stjernerne falder ned fra himlen. Eller om bjergene skælver og falder i havet. De vil stadig have tillid til at Herren frelser dem, og deres tro vil ikke blive rystet af noget som helst som fremtiden bringer.
I Salme 31 introducerer David denne sætning til Guds folk: “Du skjuler dem hos dig.” (eller dit åsyns skjulested, red.)
David skriver:
”Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig! Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. Du skjuler dem hos dig, fjernt fra menneskers overgreb; du gemmer dem i din hytte, fjernt fra anklagende tunger.” (Salm, 31. 20-21).
David siger noget helt grundlæggende til Guds folk.
Det væsentlige i det David siger her er: “Al ægte styrke kommer ved at være i Herrens nærhed. Faktisk er mængden af vores styrke ligefrem proportional med vores nærhed til ham.”
Sagt helt enkelt, jo tættere vi er på Jesus, des stærkere bliver vi. Faktisk er det sådan, at al den styrke vi har behov for kommer gennem vores bønneliv i lønkammeret.
Skriften siger, at hvis vi holder os nær til Jesus, så vil han holde sig nær til os. Og i hans nærhed modtager vi ny styrke hver eneste dag. Det er den tilflugt, som David refererer til i Salme 31.
Ser du, Djævelen har stor frygt for Herrens tilstedeværelse i vores liv. Han ryster bare ved tanken om den troendes nærhed til Jesus. Så når hans dæmoniske horder ser dig bære dine bønner frem for Gud og ser dig holde dig i din Himmelske Fars nærhed, så lægger hele Helvede mærke til det:
“Herren er med denne troende. Han har fundet det hellige nærvær. Hvad kan vi gøre mod ham nu?”
Man skal være fuldstændig blind for ikke at se den dom som kommer over Amerika og verden nu.
Af den årsag vil Satan gøre hvad som helst der står i hans magt for at få dig væk fra Herrens nærhed. Det er derfor han gør så mange forsøg på at udtrætte din sjæl med bekymringer over fremtiden.
Sagt på en anden måde: din sjæls fjende ønsker at dræne dig for alle dine kræfter. Og han vil gøre det med alle midler. Selv ”gode ting” kan blive brugt til at holde dig fra at tilbringe tid alene med Jesus. For han ved, at den tid du tilbringer med Kristus, gør dig i stand til at udholde frygt og nervøsitet, selv i denne urolige tid.
Hele verden er klar over at vi står overfor større vanskeligheder end nogensinde før i historien.
Mens jeg skriver dette, har verden endelig erkendt, at vi står overfor ufattelige forandringer. Som troende bliver hver enkelt af os stillet et vigtigt spørgsmål: Hvor nær er jeg på Jesus i denne stund?”
Jeg tror, at når situationen er utryg, så er det mest kraftfulde vidnesbyrd, at den kristne har fuldstændig fred. Mens resten af samfundet går i panik – og besvimer, ja nogle gange dør af frygt – så vil den bedende troende blive stærkere og stærkere. Det vil blive sådan fordi den gudfrygtige tjener modtager mere og mere mod fra Helligånden. Bibelen taler om det som ikke kan rystes!
Hvis du ønsker at være i stand til at stå fast i stormen, så er Skriftens råd enkelt: Du må have Herrens nærhed i dit liv hver eneste dag.
Hvor meget kvalitetstid tilbringer du alene med Jesus? Bevæger du nærmere ham for hver dag der går? Beder du uden ophør – hvilket vil sige, at man lydløst kalder på ham gennem dagen og aftenen? Han har lovet at høre dit råb, selv når det udtales i svaghed.
Du siger måske til mig., ”Jeg tror, at jeg er velforberedt på en hvilken som helst storm. Når alt kommer til alt, er jeg et trofast vidne for Herren. Jeg skammer mig ikke over evangeliet. Jeg lever et rent og moralsk liv. Jeg giver tiende, jeg læser Bibelen og jeg går regelmæssigt i kirke.”
Det er muligt at være troende og alligevel have en distance til Herren. Faktum er, at hvis du ikke tilbringer tid med ham- hvis du ikke for fyldt på af hans styrke, så vil dit hjerte svigte. Der vil ikke være nogen kraft i dine ord, ingen resultater, og dit vidnesbyrd vil være uden liv. Hvorfor? Fordi du er drevet været fra den kilde som giver styrke.
Begå ikke den fejl at måle din vandring med Kristus i forhold til dine gode gerninger eller tjeneste frem for at måle den i forhold til hans tilstedeværelse i dit liv.
Du kan simpelthen ikke være mere til behag for Herren – mere i centrum af hans vilje - end ved den enkle handling at holde dig nær ved ham i bøn.
Vi ved dette fra apostlen Paulus’ liv. Paulus måtte igennem mange hårde og vanskelige tider. Denne gudfrygtige mand vidste hvad det ville sige at miste alt, at være sulten og tørstig, at lide fattigdom og nød, at være svigtet, at lægge lænket i mørke fugtige fængselskældre, alene og forladt af selv nogle af sine nærmeste venner.
Paulus svigtede ikke. Faktisk blev apostlen stærkere gennem hver prøvelse. Hvordan kunne det ske? Det skete fordi Paulus kendte hemmeligheden ved at få og bevare ægte styrke.
Paulus vidnede om: “Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. … Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.” (2. Tim. 4, 16-18).
Når Paulus bruger ordet men i denne sætning, mener han ganske enkelt på trods af. Han fortæller os, at ”Herren stod mig bi og gav mig kraft på trods af alle vanskelige tider, jeg stod overfor.”
Paulus vidste, at hvis han holdt sig nær til Herren, ville Kristus ære ham ved at stå ham bi.
Apostlen sagde egentlig: “Uanset hvor jeg vendte mig hen var der problemer og modgang. Men når andre svigtede – når jeg var helt alene, og alt hvad jeg så for mig var vanskelige tider – så kom Herren til mig og gav mig sin styrke. Han udfriede mig af sin frygt. Han forsikrede mig om at han vil bevare mig fra alt det onde, og han vil vedblive med at bevare mig indtil jeg kommer til himlen.”
Paulus frydede sig over at se sine åndelige børn gribe tanken om “på trods af” i deres liv. År efter år så han hvordan Herren styrkede dem, og gjorde dem i stand til at stå fast selv i de mest vanskelige tider.
Kære ven, du kan ikke modtage denne vished og styrke andre steder end i Herrens eget nærvær. Vi ved, at Paulus konstant havde samfund med Kristus gennem bøn, og det var derfor at onde nyheder og prøvelser ikke kunne ryste ham. Hver gang Paulus stod overfor en forfærdelig prøvelse, tog han tilflugt i bøn – løb til Jesus for at lette sit hjerte.
Forfatteren til Hebræerbrevet priser vidnesbyrdet fra de troende, som var styrket gennem trofast bøn. ”Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår.” (Hebr. 10, 32-34).
Tænk over det. De mennesker, som der skrives om her, havde mistet deres hjem, deres levebrød – alt. Og alligevel kunne de vidne sammen med deres pastor, Paulus, ”På trods af hårde tider, på trods af hver prøvelse på vores vej – stod Herren os bi. Han kom dagligt til os for at give os al den styrke vi havde behov for.”
Kære troende. Lad mig spørge dig: Har du et ‘på trods af’ i dit liv?
Er du kommet til det sted hvor du kan sige, “På trods af det hele vil Jesus bevar mig i hårde tider, og han vil give mig alt hvad jeg behøver, fordi han er kilden til min styrke.”
Paulus lærte denne hemmelighed om styrke ved sin omvendelse. Efter at være blindet på vejen til Damaskus, tilbragte han tre dage med at faste og bede, fast besluttet på at erfare det faktiske nærvær fra den Herre, som havde åbenbaret sig for ham.
Det var da Herren instruerede en troende ved navn Ananias, ”Gå hen til Paulus… for se han beder.” (Ap. Gern. 9, 11). Skriften siger herefter om Paulus, ” Men Saulus blev stadig stærkere..” (9, 22).
Vi ser denne sandhed illustreret i Jesu lignelse om manden som leder efter brød til sin ven ved midnat.
Denne mand havde ikke noget brød selv, men han vidste at hans ven havde alt det brød han havde behov for. Så han blev ved med at banke på døren til hans ven stod op og åbnede døren og gav ham brød.
Kære ven, denne ven med brødet er Jesus. Han holder sig nærmere til dig end en bror. Han vil give os alt hvad vi har behov for. Dette inkluderer ikke kun mad, tøj og tag over hovedet (se Matt. 6), men også opmuntring, styrke og fred.
Bibelen siger det så tydeligt: Der er en særlig, bestemt forberedelse som vi alle burde være i lige nu, og det er at opbygge vores tro og åndelige styrke. Den eneste måde at gøre det på, er at komme tættere til Jesus i bøn. Vi får simpelthen ikke den styrke vi har behov for på anden vis.
David lærer os, ”Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig!
Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. Du skjuler dem hos dig…” (Salm. 31, 20-21). Det på tide vi dagligt lukker os selv inde sammen med Kristus og udøser vores hjerte for ham.
Når stormens vrede rammer, vil hver af os behøve vores eget forråd af kraft.
Når vi er midt i stormen, vil ingen af os være i stand til at klare den ved andres styrke. Vi vil ikke kunne læne os op ad vores partner, vores pastor, vores ven – ikke engang en ægte Guds profet.
Vi ser denne sandhed illustreret i Jesu lignelse om de uforstandige jomfruer. Da jomfruerne forsøgte at låne olie fra deres vise medsøstre, fik de at vide, ” gå og køb din egen olie. Vi har ikke nok til både os og jer.”
Hører du hvad Jesus siger i denne lignelse? Han advarer alle sine børn: ”Ingen andre har tro nok til at bære dig. Du må have dit eget forråd af tro og tillid til mig.”
Kære troende. Det er så såre enkelt: Du har brug for dit eget forråd af styrke. Men du kan ikke få det bare ved at lytte til prædikner og undervisning på bånd/internet. Og du kan ikke få det kun ved at være involveret i fælles lovsang eller ved at gøre gode gerninger. Du får det kun ved at være alene med Herren i hans nærvær.
Jeg taler nu til enhver kristen: Tiden er inde til at holde dig nærmere Jesus end nogensinde før.
Du har mere behov for hans nærvær end nogensinde før.
Salmisten siger om dem som træder frem for Herren i Zion: De går fra kraft til kraft.” (Salm. 84, 8). Vi bliver fortalt, ”Den bedende troende vil ikke svigte i hårde tider. Han vil blive stærkere og stærkere fordi han stoler på Gud fremfor mennesker.”
Jeg slutter med disse mægtige ord fra Esajas:
”Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord.
Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske.
Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.” (Esajas 40, 28-31).