Guds plan for endetidsmenigheden

Jeg ønsker at dele noget med dig, som jeg mener, er Guds plan for sin menighed i de sidste tider. Det er en plan, som er baseret på Guds åbenbarede Ord - fordi Bibelen klart beskriver hvordan Jesu Kristi menighed vil være lige før han kommer igen.

Kirken i Amerika befinder sig helt sikkert langt fra det, som Gud har ment den skulle være. Faktisk er det meste af det, vi ser i dag, en vederstyggelighed i Guds øjne. Men der er en lille rest af Guds menighed spredt ud over denne nation og rundt omkring i verden, som lever op til Guds hellige standard. De lever et helligt liv, forkynder retfærdighed og tror på Guds overnaturlige indgriben. Disse menigheder er i live, fyldt med Guds Ånd, og har Jesu indvirkning på menneskers liv og på hele samfund.

Men hovedparten, ja hele kirkesamfund, arbejder uden den Hellige Ånd. De er blottet for Jesu tilstedeværelse og er uden åndelige nådegaver. De praktiserer en form for religion, som er uden kraft, overbevisning eller frelsende budskab. De er tilbagelænede i forhold til verden og er mere politiske end åndelige. De giver efter for synd - godtager homoseksualitet og skilsmisse, håner det overnaturlige; og ser stort på al undervisning om himmel, helvede, omvendelse og dom.

Sådanne menigheder spekulerer på om Gud i det hele taget lever. De er så kolde, svage og frygtsomme, at verden taler ringeagtende om dem! De har ingen indflydelse, ingen respekt og ingen indvirkning på samfundet i det hele taget.

Men det Nye Testamentes menighed fik djævle til at ryste! Den drev legioner af dæmoner ud i afgrunden, bad så fæng-selsdøre sprang op, fik magthavere til at krybe sammen af skræk. Intet våben duede imod dem! Disse tidlige troende havde sådan en tro og kraft, at krøblinge sprang rundt og tiggere blev evangelister. De troede på det overnaturlige - og de åbnede blinde øjne og døve ører og helbredte en lang række sygdomme. De oprejste endog de døde!

Jeg siger ikke, at endetidsmenigheden vil blive en gentagelse eller en kopi af den første menighed. Nej - jeg siger, at den vil blive endnu betydeligere end det! Den vil blive mægtigere, stærkere og med en endnu større åbenbaring af Jesus. Det vil have mere salvelse af Helligånden end nogensinde - endnu mere end på pinsedag! Gud gemmer altid den bedste vin til sidst!

Profeten Daniel bekræfter dette. Han kom med nogle bestemte profetiske sandheder, som først skulle åbenbares i de sidste dage:

"... Ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår." (Daniel 12, 9-10).

Guds folk vil begynde at forstå, 'nye ting' i hans Ord. Disse ting står allerede i Bibelen; men de er simpelthen ikke blevet åbenbaret i sin helhed. Og Daniel sagde, at han så disse ting, men at han ikke kunne forstå dem, ikke en gang med hans gudgivne visdom: "Og jeg hørte, men forstod ikke...) (vers 8).

 Men i dag har Helligånden åbenbaret disse ting til åndelige forstandige kristne!

 

 
"... Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder." (1. Kor. 2, 9-10).

Helligånden er i os for at åbenbare disse skjulte ting for os!

Lige nu forbereder Herren en stærk, men ydmyg hær af hyrder efter sit eget hjerte. Og han forbereder også en rest af menigheden, som består af hungrende får, som har vendt sig bort fra synden og døden i den moderne kirke. Scenen er ved at blive sat for at den menighed, som djævelen ikke kan overvinde. Den menighed vil blive varm, ikke lunken - og den vil ryste helvedes fundament. Ingen magt på jorden vil blive i stand til at ignorere eller foragte den!

Her er hvad jeg ser i Skriften som Guds vision for denne rest i de sidste-dages-menighed:

1. "Endnu en gang vil evangeliet blive forkyndt fuldt ud"!

Du vil måske ikke godtage min næste udtalelse. Men, som jeg ser det, så er evangeliet om Jesus Kristus ikke blevet prædiket 'fuldt ud' i denne generation! Med undtagelse af nogle ganske få retfærdige Guds kvindelige- og mandlige tjeneres forkyndelse, er det evangelium, vi hører i dag, ikke det Paulus kaldte 'et fuldt evangelium'.

Paulus sagde til sin generation: "... jeg (har) da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus." (Rom. 15, 19). Og han beskriver denne 'fuldførte forkyndelse' af evangeliet som mere end ord. Det er et evangelium af ord og gerninger!

"For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning..." (vers 18).

Paulus sagde, "Hedningene vendte sig ikke til Kristus alene på grund af min prædiken - men fordi mine ord blev fulgt af mirakuløse gerninger!"

"Ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien." (vers 19).

Hvis Paulus havde prædiket og undervist uden at tegn og undere fulgte med, ville hans budskab ikke have haft fuld virkning. Det ville ikke være blevet prædiket fuldt ud! Han sagde til korinterne, "Tegnene på, at jeg er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger." (2. Kor.. 12, 12).

Læg mærke til Pauli ord i dette vers: tegn, undere, mægtige gerninger. De fleste kristne i dag krymper sig når de hører dem! Hvorfor? Det er fordi disse ord er blevet gjort til en vederstyggelighed af skruppelløse, magtsyge prædikanter og lærere!

De seneste fyrre år har vi været vidne til en sørgelig perversion af det fulde evangelium. Mange intelligente Kristus-elskende troende er blevet chokerede eller krænkede over den hån og det misbrug af overnaturlige gerninger, som bedragere, som har udgivet sig for at være mænd af tro og kraft, har stået for. Disse løgnere har brugt det fulde evangelium til personlig stolthed og egen vinding.

Du ser dem for fuld skrue i TV og i aviser. De ser dem bruge uærlige metoder til at få indflydelse på andre mennesker. Du ser skuespil, falske helbredelser, uunderbyggede påstande, pengegriskhed og sensationsprægede overdrivelser - alt sammen en vederstyggelighed i Guds øjne. Det har været en af de mest skammelige perioder i kirkehistorien!

Men, som om disse perversioner ikke var nok, så kom også 'fremgangsteologien', som bidrager til perversionen. Grundlæggende betød accept af Kristus at 'vinde i lotteriet'! Det betød at have et løfte om rigdom - biler, tøj, huse, jord. Hvad som helst en troende 'talte til virkelighed' ville blive en realitet i hans liv. Og endnu værre - evangeliet portrætterede Jesus som en vin-pimpende sportsfanatiker, som elskede at forkæle sine 'unger'!

Den største tragedie er, at selveste disse perversioner har fået mange gudfrygtige pastorer, evangelister og lægfolk til at vende sig væk fra sandheden i det fulde evangelium. De vil ikke have noget at gøre med tegn, undere eller mirakler.

Men, kære ven, Gud er stadig Gud - og han er mægtig til at udvirke mirakler og undere! Han er stadigvæk vores læge, og han ønsker at vise, at han er stærk på vegne af dem som stoler på ham! Mægtige overnaturlige gerninger skete i det Nye Testamentes menighed uden nogen form for perversion - uden annoncering, underholdning og uden nogen, som påstod at have magt og autoritet. Pauli tjeneste er et eksempel:

I Troas, prædikere Paulus så længe, at en dreng ved navn Eutykos faldt i søvn siddende i en vindueskarm. Drengen faldt tre etager ned - og Bibelen fortæller at han døde af det. (se Ap. Gern 22, 5-12).

Da Paulus kom ned til ham, tyssede han på dem alle sammen. Så gjorde han som Elias havde gjort: han lagde sig over den døde knægt. Pludselig kom der liv i Eutykos. Drengen genopstod - oprejst fra de døde. Hvilket underfuldt mirakel!

Efter det skete, sendte Paulus ikke folk ud for at sprede nyheden om miraklet. Han inviterede ikke Eutykos med på en evangelisk turné for at vidne om sin genopstandelse. Der blev ikke omdelt foldere, hvor der stod, "Kom og se drengen, som faldt ud af et vindue på tredje sal og døde. Gud oprejste ham fra de døde! Kom og hør Paulus prædike - manden med stor tro og kraft!"

Nej, det var overhovedet ikke det der skete. I stedet gik de tilbage til tredje sal, delte nadveren og derefter fortsatte Paulus sin prædiken. Skriften nævner overhovedet ikke Eutykos mere. Hvorfor? Fordi menigheden forventede at der skete overnaturlige ting! Den forkyndte det fulde evangelium - og tegn og undere fulgte det!

Disse mægtige gerninger skete dagligt blandt de troende - og intet menneske tog æren for det!

Disse store gerninger blev kaldt "specielle mirakler":

"Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud." (Ap. Gern. 19, 11-12).

Hvordan kan et tørklæde eller bælte give nogen herlighed? Paulus sendte de troende ud med sådanne genstande, og de fortalte andre: "De troende har bedt over dette stykke stof. Hvis du tror Gud og tager det til dig, vil han helbrede dig." Da folk lagde disse genstande på deres pander, lemmer eller kroppe, kom de hurtigt op af sengen eller den måtte, de sad og tiggede på. De var helbredt!

Disse "specielle mirakler" blev en forventet del at de troendes daglige liv og tilbedelse. De havde ikke behov for at deltage i et mega-møde med fanfarer og det hele, for at se det ske. Nej, de så disse underfulde gerninger som en del af deres daglige liv med Herren!

Dette er min pointe: Hvis prædiken alene kunne udrette Guds ønsker, ville Amerika have været vundet for Kristus for længe siden. Tænk på hvad der skete i Efesus, efter tre måneders frimodig forkyndelse:

"... men (de) gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør... (vers 9).

Efesus var en gudløs, afgudsdyrkende by, som havde overgivet sig til det okkulte. Befolkningen har besat af okkulte bøger og handlinger; magi og heksekunst. Og efter tre måneders frimodig prædiken af Paulus, blev folket bare endnu hårdere.

Men så begyndte Gud at udføre specielle mirakler gennem Pauli hænder. Pludselig blev de syge helbredt, de lamme fik raske lemmer og de blinde fik deres syn igen!

Da skete det, at de dæmoniske kræfter i Efesus begyndte at hidse sig op. Syv sønner af en præst, kaldet Skeuas, gik til en bestemt mands hus for at forsøge at kaste dæmoner ud af ham "i navnet Jesus, som Paulus prædikede om." Men legionen, som havde besat manden, vendte sig mod de syv. De overfaldt dem og rev deres tøj i stykker og bankede dem sønder og sammen. De løb for livet, nøgne og skrigende!

Hændelsen blev omtalt i hele byen: "Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist." (vers 17). Paulus udbrød, "Disse Jesu efterfølgere har autoritet over dæmoniske kræfter!"

Så Paulus holdt en brandtale på byens torv:

"En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge." (vers 20).

Tusinder af bøger om eksorcisme, okkult videnskab, amuletter og heksekunst - gik alle op i flammer! Og det skete fordi folk i Efesus var blevet konfronteret med det fulde evangelium - med tegn, undere og mægtige gerninger!

Gud har en plan om en endetidsmenighed, som gør mere end at prædike og undervise!

Jeg tror ikke, at evangeliet kan blive prædiket fuldt ud med mindre det bliver fulgt af kraften og demonstration af Helligånden - som udvirker mægtige undere og beviser at evangeliet er sandt!

Paulus erklærede frimodigt, "... Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis." (1. kor. 2, 4).

Paulus sagde, "Jeg forkynder evangeliet med bevis. Gud og den Hellige Ånd bakker mig op med undere!"

Faktisk siger Hebræerbrevet 2, 4, at Gud bekræfter Pauli budskab med tegn og undere: "Alt imens Gud føjede sit vid-nesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje."

Det Nye Testamentes troende havde en bøn: "Ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn." (Ap. Gern. 4, 30). Disse apostle forkyndte det fulde evangelium alle vegne:

"... og der skete mange undere og tegn ved apostlene." (2, 43). "Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket... (der) føjedes stadig flere og flere til, som troede på Herren... " (5, 12-14). "Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt." (vers 16).

Sluttelig er her et af de mest afgørende af alle versene, som beviser at et fuldt prædiket evangelium med inkluderer tegn og undere:

"De blev der i lang tid og forkyndte frimodigt i tillid til Herren, som bekræftede ordet om sin nåde ved de tegn og undere, der skete ved deres hænder." (Ap. Gern. 14, 3).

Dette vers siger, at apostlene forkyndte frimodigt i lang tid - prædikede nåde og omvendelse - og Gud bekræftede budskabet med "tegn og undere, der skete ved deres hænder"!

I modsætning til dette, er nutidens menighed blevet svag og ineffektiv. Hvorfor? Fordi den ikke længere tror på det overnaturlige! Teologer fortæller os, at Gud på et tidspunkt holdt op med at udvirke mægtige undere. Men præcis hvornår denne overnaturlige aktivitet stoppede, er der ingen der ved!

Nogle påstår, at miraklerne ophørte da Paulus døde. Andre siger, at det var i år 150 efter Kristus. Men jeg spørger dig: Hvem tør driste sig til at udpege en dag, uge, måned eller et år, hvor Gud skulle have sagt, "Nu er det slut! I tusinder af år har jeg udvirket tegn, undere og mirakler for de, som troede. Men du har læst Bibelen til ende og er mere intelligent. Så du behøver ikke mere! Ikke flere mirakler, tegn eller helbredelser til jer!"

Min ven, lad dig ikke narre! Der er en stor forførelse bag alt dette.

Ser du, Paulus fortæller os, at i de sidste tider vil Satans Satans værk ske "med al kraft og med løgnetegn og løgneundere." (2. Tess. 2, 9). Jesus selv sagde, " for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre tegn og undere for om muligt at føre de udvalgte vild." (Markus 13, 22).

Tænk over det: Dæmoner, falske kristus'er, falske profeter - alle søger de at bekræfte deres budskab med løgnetegn og løgneundere! Skal jeg virkelig tro at Gud vil udsætte sin menighed for sådan en magtfuld undergørende djævel - og så efterlade os uden mægtige våben eller vores egne overnaturlige undere? Vil han have en menighed, som siger, "Satan kan gøre tegn og undere, men Gud kan ikke?" Aldrig. Det er fuldstændig utænkeligt!

Tværtimod siger Bibelen, at den lille rest af Guds menighed vil "(drage) ud og prædike alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med." (Mark. 16, 20).

Det er Guds plan for os!

Du spørger, "Hvad med alle disse løgnetegn og løgneundere blandt Satans tilhængere?"

Jeg siger dig, Ligesom Moses' stav opslugte Faraos slanger, vil Guds mægtige undere i disse sidste dage, opsluge alle djævelens mørke mirakler. Satans værk vil fremstå som det rene ingenting sammenlignet med Guds ufattelige tegn og undere!

Miraklerne i denne sidste-dages-menighed vil være ægte, virkelige, indiskutable og ufornægtelige - og alligevel vil de ikke blive velkendte. I stedet vil de strømme fra hænderne på almindelige, hellige, udskilte troende, som kender Gud og har nær kontakt med Jesus.

Disse troende vil dukke frem fra lønkammeret - en lille forberedt hær, fyldt af tro og uden noget andet ønske end at gøre Guds vilje og herliggøre ham. Uden fanfarer vil de gå ind på hospitaler, hjem og ud på gaderne og vil lægge hænderne på de syge og se ubegribelige helbredelsesmirakler. De vil være frygtløse overfor dæmonerne, og kaste mægti-ge fyrster og magter ud. De vil være så kraftfulde i bøn, at de vil åbne hele nationer for evangeliet. Og Gud vil bekræfte sit Ord med mægtige undere!

2. Denne lille rest-menighed vil bestå af kristne, som vil nægte at leve af andet end åndelig føde!

Hvis du tror, at du er for ordinær til at Gud kan bruge dig, så lyt opmærksomt: Gud vil ikke gøre sit endetidsværk gennem kendte, højprofilerede evangelister eller pastorer. De vil ikke alene kunne klare det, når Ånden bevæger sig! Faktum er, at Gud vil få behov for hver en husmor, teenager, ældre person og alle, som elsker ham, til at løfte hans mægtige værk!

Denne endetidshær består af Kristne, som er kun er blevet næret af åndelig føde. Lad mig forklare hvad jeg mener med det:

Gennem Moses sagde Gud:

"Mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund." (5. Mos. 8, 3).

Jesus selv citerede det vers, da djævelen fristede han i ørkenen til at forvandle sten til brød.

Brød står for alt det naturlige - materielle ting, som er nødvendige i dette liv. Det inkluderer mad, husly, tøj, arbejde og løn. Brød repræsenterer levebrød, et udkomme - disse jordiske ting, som vi har behov for, er ikke onde i sig selv.

Herren ved, at vi har disse behov. Men masser af kristne lever kun for disse ting i dette liv! Deres liv et viklet ind i deres job, deres hus, at betale regninger. Og alle deres bønner er kun fokuserede på disse behov - deres smerter, deres problemer, deres ønsker. De lever kun af brød!

Selvfølgelig er det prisværdigt at have et arbejde og forsørge sin familie. Det er en del af at adlyde Guds Ord og udleve det, som han siger. Men nogle kristne kommer aldrig længere end til brødet. De tilbringer hele livet med bare at overleve!

For eksempel - hvor mange kristne unge mænd og kvinder tilbringer al deres tid med at spekulere på hvor de finder en partner? Hvor meget tid bliver der brugt i bøn til at spørge Gud efter en, som skal imødegå deres ensomhed! De lever kun af brød!

Hvor mange ægtepar bruger al deres tid på at fokusere på deres prøvelser og problemer med deres børn? Dette ene område optager alle deres tanker, alle deres bønner. De er fokuserede på et behov - på brød!

Jesus har lært os at bede, "Giv os vores daglige brød." (Matt. 6, 11). Men først sagde han at vi skulle bede, "Komme dit rige. Ske din vilje... " (vers 10). Vi skal først fokusere på Guds interesser - bede om at hans vilje må ske!

Hvad er det du har tænkt mest på de seneste seks måneder? Hvad har du brugt mest tid på i bøn? Har det hovedsagelig været i 'brødafdelingen', altså personlige behov?

Hvis du kun fokuserer på brød, så vil du ikke have noget liv! Du lever i ørkenen, som Israels børn gjorde. Hver dag stod de op og begyndte at råbe på brød. Men efter at Gud gav dem det, begyndte de at råbe på kød. Konstant bad de om at få mødt deres timelige behov - hver eneste dag i fyrre år!

Min ven, det er kedsommeligt, ensformigt! Det har aldrig været Guds hensigt for sine børn. I stedet fortalte han Israel, gennem Moses, "Du skal leve af det, som udgår fra min mund! Jeg sagde jo til dig, at jeg ville give dig brød. Men stands ikke der. Fortsæt! Jeg har fortalt dig, at forude ligger der et land, som flyder med mælk og honning, med floder, træer og grønne vange. Og der er der, jeg ønsker, du skal hen!"

Hvis hele dit liv handler om overlevelse, hvis du ikke er 'lukket inde' med Jesus, så du kan vokse i hans Ord og forberede dig som en brud, der længes efter sin brudgom - så har du overhovedet ikke noget liv! Du keder dig, er utilfreds! Du kommer måske i kirke og modtager en smule liv der. Men du giver ikke liv!

Lige nu oprejser Gud et folk, som ikke et fokuseret på 'brødafdelingen'. I stedet er de fokuseret på hans vilje for denne midnatstime! De er trætte af at leve i ørkenen og lige overleve der. Alt hvad de ønsker er, at kende og gøre Guds vilje. De er helt almindelige mennesker, som er blevet vænnet fra at leve af brød alene. Deres oplæring kommer fra Helligånden i lønkammeret!

Hvert et medlem af denne endetidshær må være rede og forberedt i hjertet - fordi Gud er rede til at frigøre sin sidste udgydelse!

Før Jesus kom, arbejdede Johannes Døberen på at "skaffe Herren et folk, der er gjort rede." (Luk, 1, 17). Det var en forkyndelse om omvendelse - et kald til folk om at berede deres hjerter.

Paulus talte også om at "blive et redskab anvendeligt til alt godt arbejde." (2. Tim. 2, 21). Og Samuel fortalte Israel, at Gud ville gøre noget nyt for dem, hvis de ville "vende tilbage til Herren af hele jeres hjerte." (1. Sam. 7, 3). Og David sagde, "Du har hørt, hvad de hjælpeløse ønsker, Herre, du giver dem mod, du lytter til dem." (Salme 10, 17).

David viser her en enkel tretrins plan til at kende Herrens tanker og vilje med dit liv:

1. Bed.
2. Bered dit hjerte til at høre hans stemme.
3. Han vil lade dig vide - Ånden vil tale til dig!

Meget snart vil Gud udgyde sit herlige bæger, med det største mål af Helligånden verden nogensinde har set. Stor overbevisning vil komme over dine naboer, kolleger og ufrelste familiemedlemmer. Helligånden vil overbevise om synd, dom og retfærdighed!

Alle steder vil mennesker lide ondt. Og de vil vende sig fra deres døde menigheder og opsøge dem, som vandrer med Gud. De vil være desperate efter at finde nogen, hvis hjerter er beredte!

Min ven, du er en af dem, som Gud kalder! Han vil bruge hundredetusinde af sine helt almindelige tjenere i sit endetid-sarbejde, som er en 'person til persontjeneste'. Så jeg spørger dig, bereder du lige nu dit hjerte til at hans værk kan blive gjort både i dig og gennem dig? Eller sidder du passivt hen og udholder livet i ørkenen?

Erkend overfor Gud i dag: "Herre, jeg ønsker at mit liv skal give mening! Jeg ved at jeg lever i en ørken af fortvivlelse, og af brød alene. Men jeg ønsker at leve!"

Dyk ned i hans Ord. Lær at søge ham dagligt. Der er en revolutionerende kraft i beredelsen af dit hjerte! Det er gennem denne beredelse, at meningen og fylden kommer ind i dit liv. Det forandrer dine følelser, din personlighed - og det frigør kraft i dig!

Når Gud ser at du er parat, vil han give dig gode muligheder for at gøre hans værk. Du behøver ikke en gang at komme ud af dit hus. Gud vil bringe behovene lige til din dør!

Men jeg advarer dig: Hvis du ikke begynder at søge Herren, så fortæller Bibelen, at du vil vende dig til det onde. "Han gjorde, hvad der var ondt; han bestræbte sig ikke på at søge Herren." (2. Krøn. 12, 14).

Vi tjener en mægtig Gud, som netop i denne stund bereder sit folk for en mægtig tjeneste:

" Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab; han skriger, han udstøder kampråb, over for fjenderne bryster han sig af sin styrke." (Esajas 42, 13).

Så bered dit hjerte på at møde ham. Bliv en beredt tjener, som er rustet og forberedt på hans udgydelse de sidste dage, og du vil se hans herlighed blive virkelig i dig i denne sidste time!

Halleluja!