Gud over alle vore monstre

Enhver Enhver diskussion om lidelse og prøvelser må begynde med den mest plagede, kriseramte og fortvivlede troende til alle tider. Den mand jeg taler om, var en retfærdig, trofast tjener, som elskede Gud, og som var hengiven i bn og tilbedelse. Alligevel, da sorg og vanskeligheder væltede ind over han liv, begyndte denne samme mand at lyde som en ateist. Da lidelserne var allerværst, konkluderede denne tjener således: Stævned jeg ham (Gud), han svarede mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min røst, han, som river mig bort i stormen, giver mig sår på sår uden grund. Den person jeg beskriver er selvfølgelig Job. (Job 9, 16-17).

Her er en mand, som mistede alt hvad han havde kært: hans familie, hans helbred, hans goodwill, alt hvad han ejede, samt hans håb. Jobs ovenstående udtalelse om Gud, er kun en af de mange fortvivlede bemærkninger, denne stakkels mand kom med, som hans rædselsfulde plager flerdobledes.

For at gøre situationen endnu mere ubærlig for Job, kom alle ulykkerne pludseligt væltende ind over ham på en og samme dag. Job udtalte, (Han) lader mig ikke drage ånde, men lader mig mættes med beske ting (Job 9, 18). Da bunden af fortvivlelse syntes nået, bemærkede Job også: Når en flodbølge spreder pludselig død spotter han de uskyldige i deres fortvivlelse (Job 9, 23). Med andre ord så sagde Job, Det kan ikke betale sig at være hellig eller vandre i retfrdighed, for Gud behandler de onde og de retfærdige ens. Begge lider, så hvorfor kæmpe for at leve retskaffent?

Jeg elskede Gud af hele mit hjerte. Jeg var en bønnens mand, retfærdig og ærlig. Jeg var venlig og medfølende, jeg hjalp de fattige og klædte den nøgne på. Jeg var en angrende troende. Jeg opdragede mine børn til gudfrygtighed; og alligevel skete dette for mig. Mit liv er nu ikke andet end sorg, vanskeligheder og modgang. Der er ingen, der virkelige bekymrer sig om mig. Og der er ingen som er i stand til at give mig vejledning og trøst. Jeg har ingen mægler på min side. Oh, måtte Gud være så venlig at fjerne dette spanskrør fra min ryg. Lad ham holde op med at plage mig. Alle disse ulykker overmander mig. Hvis Gud er med i noget af dette, har jeg vanskeligt ved at se det. Mit liv er en vittighed, og Gud gør mig til grin i alle mine sorger.

Hvad jeg vil sige her, vil måske overraske dig. Men det er ganske enkelt dette: Jobs eksempel burde være til stor trøst for os alle. Ser du, jeg tror, at Job repræsenterer de sidste dages troende, som vil gennemgå barske prøvelser i dagene som kommer. Faktisk vil skarer af gudfrygtige kristne stå ansigt til ansigt med den samme modgang som Job oplevede. Og vi har behov for denne mands eksempel for at kunne holde håbet oppe hos os selv.

Jeg tror, at vores nation hvirvler hurtigt ind i en tid med prøvelser udover enhver forstand, en tid som verden aldrig før har set. Lige nu, tårner problemerne sig op i mange vidunderlige, overgivne kristnes liv. Nogle har mistet deres job i den økonomiske tilbagegang. Andre har været arbejdsløse i uger og måneder. Ligesom Job er et utal af disse helhjertede troende blevet klædt af til skindet, så at sige. Og intet af det de tidligere har oplevet, har forberedt dem på disse prøvelser.

Desuden er mange kristne ægteskaber sat p prøve. Familier er kommet under hårdt pres, stående ansigt til ansigt med hjertesorger af alle slags. Unge mennesker mister forstanden fra det ene minut til det andet. Og ovenpå alle disse hjemlige smerter og elendigheder, forsvinder vores personlige og nationale rigdomme, ligesom at vores helbred er for nedadgående når nye sygdomme plager mennesker, både unge og gamle.

Mens vi iagttager problemerne hobe sig op omkring os, finder vi os selv stirre ud af dynger af fortvivlelse. At kigge ind i fremtiden på de vilkår, kan have et rystende perspektiv; alt hvad vi kan se frem til er mere uvished, frygt og kriser. Vore hjerter råber, ligesom jobs, Hvad skal vi dog stille op? Hvorfor sker alle disse ting for trofaste Guds tjenere? Hvorfor Griber Gud ikke ind og stopper det?

Men det vi ser ske i vores generation, er præcis det der skete for Job. Og vi kan lære meget af at studere beretningen om ham.

I dagene som kommer, kan vi ikke håbe på at vi kan blive ved med at hvile trygt i en hyggelig kokon af komfort. Det er en urealistisk drøm. Det vil simpelthen ikke ske for nogen som helst. Ligesom alle andre, vil kristne blive udsat for problemer fra alle sider. Alligevel kan vi være sikre på et: vores Himmelske Far vil trofast føre os igennem alle vore lidelser, ligesom han gjorde det for Job.

Jeg hører denne sandhed blive prædiket fra prædikestole overalt i Amerika. Det bliver proklameret af Guds tjenere, som Gud har rejst som profetiske stemmer i disse sidste tider. Disse trofaste hyrder er fast besluttet på at forberede Guds folk på det som kommer. Og nu, mens hundrede af sådanne pastorer samles for at bede i forskellige byer, hører de enslydende tilbagemeldinger fra hinanden Aldrig er så mange af mine får blevet så grundigt prøvet. Et eller andet er blevet sluppet løs over landet i de seneste måneder. Mange af de kristne mænd og kvinder jeg kender, er faldet under en flodbølge af problemer, besværligheder, lidelse og sorg.

Denne flodbølge af problemer har et personligt væsen bag sig: Satan. Faktum er, at djævelen var Jobs problemskaber, ligesom han er det for Guds folk i dag. En gang til står fjenden foran Herren, og kommer med store anklager mod hans kirke. Han udfordrer Gud, når han siger: Du har ikke et sandt overgivent legeme i denne sidste time. Du har ikke denne uplettede brud, som dit ord profeterer om. Tag lige og kig på dit folk, Gud. De er ikke vise jomfruer. De fleste af dem sover dybt. De er materialistiske, selvcentrerede, griske og går efter det gode liv. De er ikke interesserede i åndelige ting. De er kun optagede af at skabe så behageligt et liv som muligt for dem selv. Bare lyt til hvad deres ledere lærer dem. De fortæller dem, at de ikke behøver lidelse. De proklamerer at alle materielle goder er deres, de kan bare kræve dem. Jeg udfordrer dig nu, Gud, fjern din beskyttende mur omkring dit folk. Lad mig komme til dem, bare for et øjeblik. Jeg vil teste dine selvtilstrækkelige efterfølgere. Du ved udmærket, at denne generation er den mest forkælede nogensinde. Hvis du bare vil lade mig få lov til at sigte dem, så kan du selv se at du ikke har mange tilbage. Jeg vil sende gloende pile af fristelser mod dem, bringe dem på fallittens rand, sende en ånd af modløshed over dem. Så vil du se alle dine forklæede efterfølgere bryde sammen. Jeg forsikrer dig, Gud, de vil krakelere indenfor den første time. Der er ikke nogen Job tilbage i dit legeme på jorden. De er alle åndelige svæklinge.

Selvfølgelig ved vi, som Guds børn, at Satan ikke kan røre os. Det vil kun kunne ske, hvis Herren beslutter at fjerne den beskyttelse han omgiver os med, og tillade at djævelen at prøve os. Min mening er, at dette er præcis det, som sker lige nu i Kristi legeme.

Bibelen advarer meget tydeligt om, at i disse sidste dage vil Gud bringe sit folk gennem en lutrende ild. Og nu, mens vi imødeser problem efter problem, kan jeg ikke påpege nok, hvor vigtigt det er for os, at stole fuldt og helt på Herren, gennem hver en prøvelse.

Dette var selvfølgelig ikke denne rådgivning, som Job fik. Mens denne martrede mand, var længst nede, blev han belejret af kritikere, som gik under dække af at være rådgivere. Disse såkaldte venner tog bare modet yderligere fra Job. De anklagede ham for at have skjult synd i sit liv, og tilskyndede ham til at omvende sig. Men Herren åbenbarede for Job, at disse mænds anklagende ord var tåbeligheder.

Jeg vil gerne udstede en advarsel til hver en kristen, som ikke lider, men som kender en kristen broder eller søster, som gør. Mske har du en troende ven, som er arbejdsløs uden udsigt til job. Eller måske har en pludselig ulykke ramt din vens hjem, eller måske bliver din ven overvældet af problem efter problem, som synes uden ende. Min advarsel til dig er denne: Det er ondskabsfuldt at misrepræsentere Herren overfor de som lider. Derfor, hvis du ser en person, som er nedtrykt og modløs af prøvelser, så døm ham ikke. Kun Gud kan se ind i dette menneskes hjerte, og ved om der gemmer sig synd der.

Så vær varsom med at bidrage til din broders sorger. Læg i stedet dine arme omkring ham og opmuntrer ham. Lad ham vide at du er der for ham, med al Guds kærlighed. Hvis din ven græder, græd med ham. Hvis han sørger, sørg med ham. Det er ægte guddommelig rådgivning, da det kommer direkte af Guds Ord. Bed om at Herren vil give dig sit eget hjerte af medfølelse for hans lidende folk. Når alt kommer til alt, kan du være den næste der må se lidelser i øjnene.

Måske lider du lige nu under en martrende prøvelse. Alligevel ved du, at baggrunden for det ikke er Gud der tager sig af synd i dit liv. Derfor undrer du dig måske over hvorfor Herren tillader, at du skal gennemgå så megen smerte?

Det kan være fordi meningen med denne smeltedigel af lidelser er, at bringe dig en åbenbaring, som vil ændre dit liv. Det var netop det der skete for Job. Midt i al lidelsen gjorde Job en utrolig opdagelse: på trods af al hans viden om Gud, kendte han ikke rigtig Herren. Han tilstod: Jeg har kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig, jeg tager det derfor tilbage og angrer derfor i støv og aske! (Job 42, 5-6).

Mens Job gennemlevede denne prøvelse, var han mindst 70 r gammel og han havde kendt Gud hele sit liv. P et tidspunkt havde Job rejst et alter for Herren, hvor han tilbragte mange timer i tilbedelse og lovprisning af Herren. Gud havde lært ham hans veje og hemmeligheder. Job var blevet undervist om Herrens trøst, Hans hellighed, Hans karakter, Hans natur og Hans vrede. Og han lærte om Guds majestætiske kraft og visdom.

Men da Jobs overvældende krise kom over ham, var han alligevel ikke i stand til at se Herren overhovedet. I stedet blev Gud kun en vag teoretisk teologi for ham. Herren, som havde været så stor en del af Jobs dagligdag, syntes nu at være fraværende i forhold til alt det som Job mtåte gennemgå. Pludselig var det som om at Gud bare var en række prædikener, tomme ord, en viden uden livets kraft bag sig.

Jeg tror, at det var det Gud hele tiden havde ønsket at bringe op til overfladen i Jobs liv. Ser du, vores kærlige far ønsker hans børn skal få et dybere kendskab til ham, end det man kan opnå gennem lovprisningsmøder, bibelstudier og bønnestunder. Han ønsker, at vi skal få et inderligt kendskab til ham i hvert eneste aspekt af vores liv. Og dette inkluderer vores dybeste pørvelser og lidelser. Vores Herre længes efter at blive mere end en udefinerlig teologi for os, specielt i de smertelige perioder af vore liv. Han ønsker, at vi skal kende ham som en far, som er alvidende, altid i vores umiddelbare nærhed, som altid har total kontrol og hele situationen i sin hule hånd.

Alligevel er det et sørgeligt faktum, at mange kristnes tro er som et hus bygget på sandgrund af magelighed og velsignelser. Og det er tragisk, at når prøvelsernes og lidelsernes storme trækker ind over os, bliver vi blæst helt omkuld.

Allerede på nuværende tidspunkt ser jeg trofaste mænd og kvinder, som er blæst omkuld af ulykker, som pludselig er kommet stormende ind over dem. De har aldrig lært hvilken rolle lidelse spiller i livet for enhver Jesu efterfølger.

I stedet har disse mennesker lært, at fordi de tror på Gud, har de krav på en smertefri tilværelse i fremgang. De tror, at alle deres bønner vil blive besvaret nu og her, uden overhovedet at blive sat p prøve.

Men Bibelen fortæller os aldrig, at Herren vil holde os fri af lidelser. Tværtimod siger Ordet, at han vil udfri os af dem. Og det var præcis det Gud gjorde for Job. Pludselig opstod et stormvejr af prøvelser og plager foran Job, og fra centrum af dette overnaturlige stormvejr afslørede Herren for Job, hvordan han kunne rejse sig op over alle sine problemer.

Hvordan gjorde Herren dette? Han fik sin tjener til at kigge lige ind i hovedet på to rædselsfulde monstre: Den kæmpestore flodhest og den slangelignende krokodille. Gud sagde til Job: Se flodhesten, som jeg har skabt, såvel som dig (Job 40,10). Og om krokodillen: Kan du trække krokodillen op med en krog og binde dens tunge med snøre? (Job 40, 20)

For det første, præsenterede Herren dette problem for sin tjener: Se Job, her kommer en flodhest efter dig. Hvad vil du gøre? Vil du overmande den med fysisk styrke? Nej? Måske du kan tale til den og berolige den? Tag nu den truende krokodille. Hvordan vil du håndtere den? Vil du bare gå hen til den og lægge en snøre omkring dens gab? Kan du tæmme den som et kæledyr og lege med den? Fortæl mig, har du styrken til at tvinge dens massive kæber fra hinanden for at kigge på dens tænder? Selvfølgelig ikke. Dette væsen har et hjerte af sten. Den kender ikke til begrebet nåde.

Tag ikke fejl; dette var mere end en simpel lektion om dyreriget. Tværtimod var det Gud, der fortalte Job om livets monstre. Han viste sin tjener, at disse to rædselsfulde, frygtindgydende og kraftfulde dyr, repræsenterede de monstrøse problemer, som hærgede Jobs liv. Herren gjorde det klart for Job, Hvis du tror, at du kan bekæmpe disse to massive skabninger, tager du grundigt fejl. Uanset hvor meget du prøver og hvor hårdt du arbejder, kan du aldrig vinde. Og jeg forsikrer dig om, at du aldrig vil glemme kampen.

Se på flodhesten. Den tramper alt ned omkring sig. Den er simpelthen et større problem end du kan klare, Job. Så fortæl mig hvordan du vil overmande den! Vil du fange den med lasso eller vil du lokke den med foder? Nej, du kan overhovedet ikke hamle op med den. Intet du kan gøre vil tæmme den. Kun jeg, Herren, kan stoppe så mægtig en skabning.

Og hvad med krokodillen, Job? Disse barberblads-skarpe tænder, som du ser i dens gab, det er de samme dæmoniske tænder, som Satan har blottet for dig gennem din prøvelse. Intet menneske kan kæmpe mod sådan et udyr. Og ingen kan i egen kraft trække panseret af en krokodille. Præcis sådan er det med din åndelige fjende, Djævelen. Kun jeg kan kæmpe mod ham.

Kan du høre hvad Gud siger i denne tale? Han taler nemlig ikke kun til Job, men til alle troende. Og han proklamerer, se sandheden om disse monstre i dit liv i øjnene. Du kan ikke håndtere dem. Det er jeg den eneste der kan.

På dette tidspunkt kan jeg forestille mig en smal stribe af lys finder ind i Jobs bevidsthed. Han måtte være blevet klar over at Disse monstre som Herren viser mig kæmpestore, overvældende, frygtløse skabninger de repræsenterer alle mine problemer, og jeg vil aldrig selv kunne klare dem.

I al den tid har jeg siddet i denne askedynge, og forsøgt at finde ud af hvorfor Gud tillod disse monstrøse problemer i mit liv. Jeg har forsøgt, at finde ud af, hvordan jeg kunne bekæmpe dem og jage dem væk. Men sandheden er denne, at jeg havde glemt at min Gud er almægtig, og at han vil kæmpe kampen for mig.

Nu havde Jobs stemme fået en anden tone. Skriften fortæller os, at Da svarede Job Herren og sagde, Jeg ved du magter alt, for dig er intet umuligt. (Job 42, 1-2). Med dette sagde Job, Min Gud er almægtig. Han magter alt. Og hans hensigter kan aldrig drages i tvivl. Derfor ved jeg, at mit liv ikke er gået i hundene. Gud har en plan bagved al min lidelse.

Jeg ved, at Herren våger over mig lige nu, med et sværd i hænderne til at forsvare mig med. Og han vil udfri mig lige netop i rette øjeblik. Intet menneske eller monster kan få ham til at ændre sin mening eller få indflydelse på hans plan. Han vil helt igennem få sin vilje. Jeg ved, at jeg ikke kan stå op imod flodhesten eller krokodillen. Men det gør ikke noget, for jeg ved at Gud kan. Jeg skal for min del, bare være stille og iagttage Herrens frelse.

I de tidligste år af min tjeneste tilbragte jeg dagevis med at gå rundt i New Yorks gader, mens jeg pærdikede for narkomaner og bandemedlemmer. Efter nogen tid blev jeg fuldstændig udmattet, fysisk og sjæleligt nedbrudt. Jeg endte med at få mononucleose, hvilket sendte mig på hospitalet i seks uger.

På et tidspunkt udviklede jeg en byld i halsen. Af og til kunne jeg hverken drikke eller synke. Jeg kunne ikke engang trække vejret ordentligt. Snart tabte jeg mig. Min vægt kom under 115 pund. Jeg kunne på ingen måde rejse, hvilket var den måde hvorpå jeg kunne skaffe økonomiske midler til vores tjeneste. Så nu, mens mit hospitalsophold trak ud, begyndte vores penge at slippe op. Det så ud til at enden snart var nær for vores tjeneste i forhold til narkomaner og alkoholikere.

Den gamle krokodille havde blottet sine tænder. Og nu, men jeg lå på langs på hospitalet, var jeg mere end en smule irriteret på Gud. Folk kom og besøgte mig, men jeg følte mig ikke tilpas i deres selskab, de gjorde mig bare mere nervøs. Faktisk begyndte jeg hurtigt at føle ligesom Job. Mindst tre personer kom til min hospitalsstue for at give et ord fra Gud, som kun gjorde mig nedtrykt.

Til sidst råbte jeg en nat til Gud i ren desperation. Jeg tryglede: Herre, jeg giver op. Jeg kan ikke kæmpe mod dette. Jeg lægger denne sag i din hånd nu. Jeg vil stole på dig. Jeg vil kun bede dig om en ting; hvis du ønsker at nedlgge denne tjeneste, er det din sag, men jeg beder dig tag denne byld ud af min hals.

Indenfor en time hostede jeg en tingest op af halsen p størrelse med en valnød. Og pludselig, på kort tid, blev jeg rask igen. Jeg forlod hospitalet kort tid efter, og min fysiske styrke begyndte at vende tilbage.

Da jeg vendte tilbage til Teen Challenges kontorer opdagede jeg, at mens jeg var væk, havde tjenesten overlevet. Jeg ved ikke hvordan Gud gjorde det. Det var i hvert fald ikke via denne mirakulse store check, som jeg håbede på. Faktisk var det mens jeg var syg, at medarbejderne begyndte at f tro for at Herren kunne klare tingene i stedet for at se hen til mig. Jeg tror, at det var det Herren hele tiden havde villet opnå med den sag.

Ser du, vores problemer er på ingen måde uforudsete tilfældigheder. Uanset hvad der møder os, eller hvor dybt vores smerter påvirker os, så er Gud på pletten, hele vejen igennem. Og han er altid i rette tid i forhold til at bekæmpe vores monstre for os.

Sommetider tænker vi måske at djævelen har forstyrret Guds plan med os. Men det er aldrig tilfældet. Vores far har altid alting under kontrol. Og han vil tøjle alt det, som djævelen vil af ondt og vende det til vores bedste.

Når vi er i midten af prøvelserne, må vi tage øjnene væk fra monstrene. Vi m opmuntre os selv ved at sige, Min Gud kan alt. Han har ikke glemt mig. Han er opmærksom på mig lige nu, mens jeg gennemgår denne rædselsfulde prøvelse. Og jeg ved at uanset hvor stygt det ser ud, har han alt under kontrol. Ingen som helst og intet som helst kan ændre de planer han har for mig.

Måske er du mismodig lige nu, idet du tænker Jeg kan ikke finde en vej ud af mine problemer. Vil jeg nogensinde slippe for denne frygtelige prøvelse? Eller vil mine plager fortsætte til Jesus kommer igen? Herre, vil jeg nogensinde blive i stand til at fryde mig igen?

Her er Guds svar til dig: Se vi priser dem salige, som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed, og set, hvordan Herren lod det ende; thi Herren er nåderig og barmhjertig (Jakob 5, 11). Og Herren vendte Jobs skæbne, da han gik i forbøn for sine venner, og Herren gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen (Job 42, 10).

Du får måske ikke alt hvad du har mistet dobbelt igen, ligesom Job gjorde. Men du vil komme til at eje noget det er meget større. Du vil modtage et ægte kendskab til Gud helt ind i hjertet vil du kende, at Gud har kontrol i dit liv. Hans kærlighed til dig vil ikke længere være et teologisk koncept. I stedet vil du eje et inderligt, personligt kendskab til hans udfrielse. Og du vil aldrig mere frygte modgang og besværligheder. Hvorfor? Fordi du er kommet igennem din prøvelse som en sejrherre, siddende på et himmelsk sted sammen med Jesus Kristus.

Lige nu, ligesom Job i begyndelsen af hans pørvelser, kender du måske kun Gud ud fra det, du har hørt om ham gennem gudstjenester og bibelstudier. Det er godt, fordi Skriften fortæller, at det er præcis der vores tro kommer fra: at høre Guds Ord. Men Gud ønsker at du også ser ham. Han ønsker, at du skal udvikle en ubetinget tiltro til den plan, som han har lagt for dit liv. Og hans evige hensigt med dig ikke kan forpurres af nogen dæmon fra helvede eller noget monster, som måtte vise sig på din vej.

Da vil du, selv i den værste prøvelse, være i stand til at vidne om Guds godhed, ligesom Job. Og du vil tillidsfuldt kunne citere dette vidunderlige udsagn af tro: Måske vil Gud slå mig ihjel for min dristighed det overrasker mig ikke, hvis han gør det. Alligevel vil jeg lægge min sag frem for ham. (Job 13, 15).