Djævelen gør alt hvad der står i hans magt for, at hans stemme skal blive hørt i verden. På et tidspunkt havde han endog den frækhed at forstyrre Jesus mens han talte i synagogen:
"Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forun-dring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge. Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« (Markus 1, 21-26).
Idet han brugte et menneskes stemme, råbte Satan højt, med et eneste formål i sinde - at sende frygt gennem hele forsamlingen! Han ønskede, at hver en person inden for hørevidde, ville blive omsluttet af frygt og tro, at han havde magten og autoriteten selvom han blev kastet ud.
Peter advarer de sidste dages troende om at Satan vil komme til dem med en brølende stemme i forsøget på at bibringe frygt: "Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter no-gen at sluge." (1. Peter 5, 8).
Her er min pointe: Hvis Satan gør sin stemme kendt i disse sidste dage og viser sin magt til de fortabte sjæle, hvor meget vigtigere er det så for Guds folk at kende deres Fars stemme? Tror du, at Herren vil sidde på sine hænder mens Satan brøler ad verden - og selv forbliver stille? Aldrig! Esajas sagde: Så vil Herren lade sin herlige røst lyde... " (Es, 30, 30).
Siden Adam og Eva har Gud talt til mennesker. Skriften siger dette helt fra begyndelsen, "Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?" (1. Mos. 1, 9).
Fra 1. Mosebog frem og hele vejen gennem det Nye Testamente har Gud ladet sit folk høre sin stemme - fra Abraham, Moses, Kaleb, Joshua, Samuel og David til retfærdige konger og dommere. I Prædikernes Bog ser vi denne sætning gentaget igen og igen: "Og Gud sagde..." Guds stemme var kendt og forstået. Han har altid gjort så hans stemme kan høres!
Jesus bekræfter dette i det Nye Testamente ved at bruge eksemplet om den Gode Hyrde: "For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« (Johs. 10, 3-5).
Jesus erklærede overfor Pilatus: "Enhver, som er af sandheden, hører min røst!" (18, 37). Budskabet til os er klart: Hvis du har Guds Ånd i dig, så vil du høre og kende hans stemme!
Men vil lever i en tid hvor mange stemmer konkurrerer om vores opmærksomhed. Paulus advarede: "Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt." (1. Kor. 14, 10).
Måske har du haft den samme oplevelse som så mange andre kristne: Når du beder og søger at høre og kende Guds stemme, så bliver dit sind oversvømmet med alle mulige slags stemmer. Du tænker måske, "Hvordan kan jeg skelne mellem Guds stemme og mit eget kød? Hvordan kan jeg være sikker på at det er Gud der taler og ikke en fristende ånds stemme?"
Lad mig dele noget indsigt, som jeg tror Gud har givet mig, om det at høre og kende hans stemme:
Hvis du lever i synd, vil du aldrig høre Guds stemme!
Hvis du kæler for en eller anden skjult synd, kan du være sikker på, at du ikke virkelig ønsker at høre Guds stemme. Det er fordi du allerede ved hvad han vil sige til dig - og det ønsker du ikke at høre!
Da Adam og Eva syndede, blev de skamfulde. Og med den skam kom skyld, frygt og fordømmelse. Denne skam blev kaldt "nøgenhed" i det Gamle Testamente - og at være nøgen betød at stå i Guds nærhed kun iklædt skyld.
"Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« (1. Mos. 3, 9-10).
Adam gemte sig for Guds stemme på grund af skylden og skammen over sin synd. Og det er præcis hvor mange af Guds børn befinder sig i dag - gemmer sig og er bange for at høre Gud tale!
Du har måske lunke kristne venner som ikke ønsker at gå i kirke med dig. Da du mødte dem første gang, var de lige-glade. Faktisk var de bebyrdet med skyld og skam - men de var ikke parate til at opgive deres hemmelige synd!
Når du tog dem med i menigheden, så prikkede Guds Ord til deres samvittighed. De vidste, at de hørte Guds stemme kalde på dem, "Hvor er du. Hvad laver du?" Frygt ramte deres hjerte! Jesu hellige nærvær fik deres synd til at tage sig modbydelig ud og de kunne ikke vente med at komme væk og gemme sig!
Min ven, hvis du ønsker at høre Guds stemme, så må du være rede til en total renselse. Du må være villig til at få hver en synd afdækket og kastet bort!
Profeten Esajas havde et ufatteligt syn af Herren siddende på en trone, højt opløftet. Serafer skjulte sig med deres vinger på grund af Guds hellige nærvær. De råbte: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« (Esajas 6, 3).
Guds stemme var så mægtig, at den rystede templet. Og ved lyden af den, faldt den retfærdige profet Esajas på sit ansigt og græd, " Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber... og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.« (vers 5). Esajas blev ramt af en følelse af synd og urenhed - fordi Guds stemme er en rensende stemme!
"Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: »Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.« (versene 6-7).
Esajas kunne ikke høre Guds "vejledende stemme" før han havde hørt hans "rensende stemme".
Ser du, vejledning og ledelse kommer først efter renselse, fordi hvis du ikke er blevet renset, kan du ikke vandre videre med Herren. Alligevel er der tusinder og atter tusinder af Guds folk i dag, som flokkes til møder for at få en hurtig 'alt-i-en-pakke' fra Gud, som klarer det hele. De ønsker, at en profet skal lægge hænderne på dem og fortælle dem hvad de skal gøre og hvad fremtiden bringer. For det meste er alt de hører flatterende: "Du vil blive brugt mægtigt af Gud!" "Du skal vidne for nationerne!" "Du skal blive velsignet og få fremgang!"
Hvor mange af disse mennesker tror du ville strømme til disse møder hvis 'stjerneprædikanten' pegede på dem og gav dem et rensende Ord fra Gud? "Du er stadig uren - du har aldrig gjort op med dine hemmelige synd! Du har ikke blik for Jesu hellighed. Hør han stemme - omvend dig!"
Hvis du ønsker at høre Guds vejledende stemme, må du først være rede til at få din sjæl renset. Hans Ord kommer til at pirke til vores samvittighed og afsløre ondskaben - så han kan bruge os!
Det var først efter Esajas havde hørt den rensende stemme, at han hørte den vejledende stemme!
Da han havde modtaget renselse, modtog Esajas vejledning fra Gud: "Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!« Så sagde han: "Gå... " (Es. 6, 8-9).
Hvor bliver vi dog opildnede og vækket efter renselsen! Når vi først har angret og har været sønderbrudte, beder vi, "Herre, du ved, at jeg er blevet renset og alt synd tvættet bort. Nu er jeg rede til at høre din vejledende stemme tale til din tjener - jeg er parat til at adlyde!"
Men hvis du ønsker vejledning - hvis du tror, du er rede til at gøre hvad han beder sig om, så lad mig spørge dig: Er du rede til et foruroligende ord - en mission med lidelse og afvisning - et liv i tro uden nogen garanterede bekvemmeligheder foruden dem du får ved den Hellige Ånd?
Det var præcis det der skete for Esajas! Profeten meldte sig frivilligt, "Send mig, Herre." Og Gud sendte ham på en hård og vanskelig opgave!
Han sagde, "Gå hen og sig til dette folk: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. Dæk dette folks hjerte med fedt, gør deres ører tunge, luk deres øjne til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet...." (versene 9-10).
Det ord Esajas hørte var ikke flatterende! Tværtimod, det ville gøre ham til en hadet og upopulær mand. Herren sagde til ham, "Gå og forhærd dem som nægter at høre mig tale! Luk deres øjne og ører og gør dem hårdhjertede!"
Kære kristne ven, hvis du ønsker at kende Guds stemme, må du være villig til at høre alt hvad han siger! Gud vil aldrig sige, "Gå!" før han har spurgt dig, "Hvem vil gå?" Han kommer til dig og spørger, "Er du villig til at du hvad som helst jeg beder dig om? Og gøre det på min måde? Er du villig til at nedlægge alt hvad der er dit eget?
Da jeg bad om vejledning for få år siden, sagde Gud klart til mig, "Gå tilbage til New York." Det var det mest ubekvem-me han kunne have sagt mig! Jeg var parat til at nyde mit otium. Jeg havde planlagt, at jeg ville skrive bøger og prædike på udvalgte steder. Jeg tænkte, "Herre, jeg har allerede tilgbragt mine bedste år der. Giv mig lige en chance!"
Ja, vi ønsker at høre Guds stemme, men vi ønsker at det skal være bekvemt! Vi ønsker ikke at det skal ryste os. Men hvorfor skulle Gud lade os høre sin vejledende stemme, hvis han ikke kan være sikker på at vi vil adlyde ham?
Abraham lærte at høre Guds stemme ved først at adlyde det han havde hørt - da han hørte det! Guds ord til ham var et hårdt ord: "Du skal ofre din søn Isak!" Abraham handlede på det ord og hans lydighed blev en skøn duft, som rørte hele verden: "Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig" (1. Mos. 22, 18).
Der er en vigtig grund til hvorfor så mange troende ikke kender eller forstår Guds stemme!
Israels lærere kom til Moses og sagde: "Men hvorfor skal vi dø? Denne vældige ild vil jo fortære os! Hvis vi skal høre Herren vor Guds røst endnu en gang, dør vi. For har noget menneske nogen sinde hørt den levende Gud tale inde fra ilden, sådan som vi har, og har bevaret livet? (5. Mos. 5, 25-26).
Disse mænd sagde til Moses, "Du går til Gud! Du hører hans stemme og fortæller os hvad han siger, og vi vil gøre det."
Men Moses mindede disse ledere om, at engang havde de selv hørt Herrens stemme; "Herren talte til jer på bjerget, inde fra ilden, ansigt til ansigt." (5. Mos. 5, 4). Du havde talt til dem personligt - og de havde overlevet! Faktisk så havde de, hver nat inden de gik til ro, indrømmet: "Vi har hørt hans røst inde fra ilden. I dag har vi oplevet, at Gud taler med mennesker, og at de alligevel bevarer livet." (vers 24).
Nej disse israelitter var ikke bange for at høre Guds stemme - de var bange for hvad han ville sige til dem! Det var fordi de stadig havde nogle afguder på sig i form af gyldne mus, som de havde taget med sig ud af Egypten!
Gud havde allerede befalet dem: "Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede... Du må ikke tilbede dem og dyrke dem..." (2. Mos. 20, 3-5).
Amos talte på Guds vegne og sagde: "Bragte I mig slagtofre og afgrødeofre de fyrre år i ørkenen, Israels hus? Bar I Sakkut, jeres konge, og Kevan, jeres gudestjerne, de billeder, I har lavet jer?" (Amos 5, 25-26).
Hebræerbrevets forfatter siger, at Israel tryglede, "De, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, fordi de ikke kunne bære befalingen..." "Hebr. 12, 19-20).
Her er nøglen! Israelitterne kunne ikke holde ud, hvad Gud havde befalet dem, fordi de ikke kunne bære tanken om at opgive deres skjulte afguder og hemmelige synder!
De tænkte, "Moses er sagtmodig. Vi vil lade ham tale med Gud og så vil vi lytte til ham. Han har ledt os alle disse år, og han har endnu ikke taget os i at have vores skjulte afguder. Han vil ikke være så hård ved os som Gud vil!"
Nej! Gud er ikke en entertainer som leger ordlege med afguderiske kristne! Han søger fortrolighed - han ønsker at tale ind i den mindste detalje i vores liv. Og han taler med et formål for øje - at indtage hele vores hjerte! Hans ønsker at destruere alle afguder og rense for al synd så han kan velsigne, begunstige os og belønne os!
Herren sagde om Israel; "Gid de altid må frygte mig i deres hjerte og holde alle mine befalinger, så det må gå dem og deres børn godt i evighed." (5. Mos. 29).
Guds stemme kan ikke høres hvis du forlader dig på et menneskes stemme!
Israel kunne ikke høre Guds stemme fordi de foretrak at lytte til et menneske. Jeg spørger dig: Kan det være årsagen til at du ikke er i stand til at høre hans stemme?
Måske har du en afgud - en særlig prædikant, lærer eller evangelist. Han fortæller dig gode ting - om helbredelse, økonomisk fremgang, tro og velsignelse. Men han undlader at tale om synden i dit hjerte! Du ønsker ikke at blive ransaget; du ønsker kun at blive velsignet - så du lytter til han cd'er i timevis og sluger hans budskaber. Men du får næring fra et menneske i stedet for Kristus!
Min ven, grunden til at så mange kristne i dag ikke kan høre Guds stemme er fordi de er blevet indoktrineret af mennesker! Bibelen siger, at dette er den værste form for afguderi i de sidste dage - afhængighed af falske doktriner, falske lærere, indoktrinering af mennesker, som ikke taler på Guds vegne.
Jeg taler ikke imod disse mænd, men imod kætteri og vildfarelse - imod falske doktriner, som kommer frem og ødelægger menneskesjæle. De som opsøger sådanne doktriner ender med at blive halvhjertede, forvirrende og skibbrudne. De går glip af Guds sande velsignelse og belønning!
Tiden er inde for enhver troende at gå direkte til Herren og høre hans stemme uden et menneskes mellemkomst! Du skal lære at høre Guds stemme selv. Ja, hans Ånd vil grave, granske, overbevise og handle. Men du vil aldrig høre hans stemme før han har indtaget hele dit hjerte!
Jeg ønsker nu at tale til den omvendte rest af troende, som virkelig ønsker at høre og kende deres Herres stemme:
Gud ønsker at de hellige skal lytte konstant og direkte til hans stemme!
Gud ønsker at tale med dig som om du sad lige overfor ham og spiste middag med ham. Han ønsker at konversere med dig - hjerte til hjerte, om alt og alting! Bibelen siger: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." (Åb. 3, 20).
Dette vers er ofte fejlagtigt blevet henvist til de ufrelste. Vi taler om at Jesus står ved døren til en synders hjerte, og banker på for at komme ind. Nej, her taler Kristus til den troende!
Konteksten viser, at Kristus taler til de som er klædt i hvide klæder (de retfærdige), som er blevet lutret i ilden som guld, hvis øjne er salvede (har en åbenbaring), som er elskede, prøvede og tugtet (se versene 15-19). Disse er omvendte, hellige, som ønsker at kende Guds stemme!
Idet jeg genlæser vers 20 i kapitlet, er der to ord som fremgår tydeligt: "Åben døren! Åben døren!" Og Guds Ånd talte tydeligt til mit hjerte: "David, årsagen til at du ikke har hørt mig, som jeg ønsker at blive hørt er, at du ikke har været åben nok i din ånd til at kunne høre!"
Altså, vi ved teologisk set, at Jesus bor i vores hjerte. Men alligevel har de fleste af os et lille sted i vores hjerte som vi aldrig har åbnet for Herren. Dette et sjælens område, vores inderste væsen, som gør os til den person vi er. Og ud af dette springer alle vores følelser.
Det er det rum Jesus banker på ind til og kalder. Han siger, at der er en lukket dør mellem dig og ham - et eller andet blokerer vejen derind for ham.
Den dør, som jeg ser det, repræsenterer forpligtelse (eller fuld overgivelse o.a.) - noget som mange kristne endnu ikke har gjort. De fleste troende beder, "Herre, jeg behøver et råd, bare lidt vejledning - en påmindelse om at du elsker mig. Bare lad mig vide, om jeg er på ret kurs. Gå foran mig og åbn dørene!"
Men Jesus svarer os: "Hvis vejledning er det eneste du ønsker af mig, så kan jeg sende en profet til dig. Hvis du kun ønsker at vide hvor du skal gå hen og hvad du skal gøre, kan jeg sende nogen og du kan trække på. Men du mangler mig!"
Sandheden er, at Jesus ønsker mere! Han ønsker din nærhed, dine dybeste følelser, dit lønkammer. Han ønsker, at sætte sig ned og dele alt hvar der er i hans hjerte med dig - at tale ansigt til ansigt med dig. Han ønsker fortrolighed med dig! Han indbyder til en middag for to!
Åbenbaringens 3. kapitel er et billede på dette. Det taler om kærlighed og fortrolighed, om at dele hemmeligheder og kærlige stemmer. Kristus siger her, "Jeg ønsker at dele mit hjerte med dig. Jeg ønsker, at du skal kende mine veje, så de tanker du tænker er mine tanker. Jeg ønsker, at min stemme skal trænge længere og længere ind i dit hjerte - indtil selveste dit sind er som Kristi sind!"
Han står ved døren, banker på og spørger efter overgivelse - et trosskridt som fortæller, at du vil åbne dit hjerte, sjæl og sind for ham. Det kan ikke ske gennem følelser eller fornemmelser. Det må ske gennem overgivelse i tro, som siger, "Jesus, jeg overgiver mig til dig, ikke til svar, ikke til vejledning. Jeg åbner ind til alt hvad der er mig for dig."
Når Jesus kommer ind, medbringer han føde, brød - med andre ord, sig selv. Og når du næres ved ham, vil du blive fuldstændig tilfreds!
Højsangen viser et smukt billede af Jesus som venter ved døren!
Bruden, som er portrætteret i Højsangen, siger:
"Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør, min elskede banker på: »Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit ét og alt. Mit hår er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.« (Højsangen 5,2).
Brudgommen i denne scene repræsenterer Jesus. Han banker på brudens dør og siger, "Åbn op for mig, min elskede. Mit hår er fyldt af dug (som betyder, jeg længes efter din kærlighed)." Bruden hører ham banke på, men hun er i seng. Hun elsker sin brudgom, men hun er for træt til at stå op og åbne døren for ham.
Men så sker der noget. Hun siger, "Min elskede stak hånden gennem hullet (i døren), og mit indre skælvede." (vers 4). I oldtiden var dørene lavet med et hul. Her ønskede brudgommen så inderligt at være sammen med sin brud, at han forsøgte at lukke døren op indefra gennem dette hul. Af en eller anden grund lykkedes det ikke. Så han kigger gennem hullet, og ser sin brud ligge der halvsovende.
Han tænker, "Mon hun virkelig elsker mig? Hvorfor åbner hun ikke for mig med spændt jubel? Hvorfor ønsker jeg så inderligt at være sammen med hende - og hun er så uinteresseret i at være sammen med mig?"
Kære ven, dette er præcis hvad Herren ønsker af sin menighed! Han ønsker vi skal stå parate ved døren, fyldt af kærlighed - og behandle ham som om han var den eneste ene i vore hjerter!
Forelskede mennesker ønsker at være alene sammen. Og dette billede viser Kristi hjerte for os: Han ønsker vores fortrolighed så inderligt, at han forsøger at åbne døren indefra! Men jeg spørger dig - hvor mange gange har Jesus ønsket fortrolighed og nærhed med dig, men du har lukket ham ude?
På dette tidspunkt står bruden op og lugter sin elskedes parfume (myrra) på dørhåndtaget: "Jeg stod op for at åbne for min kæreste; mine hænder dryppede af myrra, mine fingre dryppede af flydende myrra ned over dørslåen." (vers 5).
Til sidst siger hun: " Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet; han var væk, og jeg blev ude af mig selv, jeg søgte ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke." (vers 6).
Brudgommen var borte! Han elskede hende stadigvæk, men hans handlinger sagde, "Hun har ikke en intens kærlighed til mig - hun tager mig for givet. Jeg bliver nødt til at trække mig bort indtil hun lærer at værdsætte den jeg er."
Min ven, nogle gange må herren trække sig væk fra os af samme grund! Når han gør dette, siger han til os, "Jeg ønsker, at du skal komme til mig med hele dit hjerte. Jeg ønsker du skal elske mig - længes efter mig med alt hvad du er!"
Pludselig går det op for bruden, at hun har ringeagtet sin brudgom! Så hun løber ud i gaderne og græder, "Hvis I finder min elskede, hvad skal I da fortælle ham? At jeg er syg af kærlighed." (vers 8). Hun fortæller alle, "Alt ved ham er dejligt." (vers 16).
Dette er et billede på menigheden som vågner - vækkes af hendes behov for Kristus! De som hungrer efter brudgommen står allerede ved døren når Jesus banker på. De er rede, med deres hånd på dørhåndtaget, til at åbne op for for-trolighed med ham!
Ligesom bruden i dette kapitel, må vi vågne op overfor hvem Jesus er for os! Vi må sige, som bruden, "Det er min elskede, mit liv. Jeg kan ikke leve uden ham!"
Har du endnu ikke åbnet op for kærlig fortrolighed og nærhed med Jesus? Har du ikke ladet brudgommen komme ind? Åben din sjæl og din ånd for Kristus, og stol på at han vil komme ind. Lad ham blive din kilde, dit alt og tro hvad han siger, "Jeg vil komme ind og spise middag med dig!" (se Åb. 3, 20).
I hans nærhed, lukket alene inde sammen med ham, vil du lære ham at kende - hans duft, hans væremåde, hans hjer-te. Og du vil lære hans stemme at kende - stemmen fra den Ene, som elsker dig nok til at blive ved med at banke på og tigge om at være sammen med dig.
Kom nær til ham - og du vil kende hans stemme!