FORSTÅ GUDS TIMING I BØN

Jim Cymbala

Når vi beder, er det vigtigt at skelne mellem fire forskellige anvisninger fra Herren. Det kan give os den banebrydende timing, vi har brug for, for at gøre hans vilje. For enhver given bøn eller aktivitet i vores liv er vi nødt til at skelne mellem, om Herren siger en af disse fire ting:

  • Aldrig

  • Altid

  • En gang imellem

  • Ikke nu

Målet med åndelig vækst er, at komme til at ligne Jesus. Bibelen fortæller, at før skabelsen af verden, var Guds intention for os, at vi skulle blive formet til at ligne hans Søn.2 (Rom. 8:29). Dette er den åndelige målestok, som vi kan bruge til at måle vores fremgang: Begynder vi at ligne Jesus? Ved at bruge den målemetode, går det op for os, at den mest 'Kristus-lignende' person ikke nødvendigvis er ham, som kan huske flest Skriftsteder, eller er den mest synlige leder.

Enhver, som studerer Jesu liv, kan ikke undgå at blive imponeret af hans uforstyrrede fred og fuldkomne åndelige ligevægt. Uanset situationen vidste Herren, hvad han skulle sige, og hvornår han skulle sige det. Han vidste, hvornår han skulle tie; og han gjorde altid det rigtige. Han vidste også hvornår han skulle trække sig fra folkemængden og tilbringe tid i bøn. Jesu' fornemmelse for hvad øjeblikket krævede, var fuldkommen.

Denne skarpe forståelse af guddommelige krav og præcis åndelig timing er kernen i, hvad det betyder at være moden i Kristus. Nogle ting må aldrig ske, mens andre altid skal have opmærksomhed. Nogle gange er en særlig handling den eneste rigtige; andre gange er selv det gode upassende, fordi Herren siger "ikke nu." At forstå Guds krav og hans timing – hans aldrig, altid, en gang imellem og ikke nu – kan hjælpe os med undgå 'fælderne' og lede os ind i hans fuldkomne vilje.

Gud mener det altid alvorligt, når han vejleder os. Så søg hans vejledning når du vandrer i lydighed mod hans Ord; og han vil gøre dig i stand til at opretholde en stabil vandring med ham.