Her på det seneste er jeg blevet meget bedrøvet over det vi kristne kalder rådgivning. Lige nu er der flere uddannede kristne rådgivere end der nogensinde før har været i hele kirkehistorien. Og der er et hav af bøger til rådighed om "hvordan du skal gøre", manualer som tilbyder åndelig vejledning på ethvert område, lige fra ægteskab, fysisk velvære og børneopdragelse.
Men alligevel er der flere ødelagte mennesker, ægteskaber og familier i kirken nu end på noget tidspunkt før. Virvaret i kristne hjem i dag er under al kritik - og kære ven, det burde ikke være sådan.
Lad mig først lige sige jeg er ikke imod Kristen rådgivning. Mange mennesker retter sig efter de råd de får, og det heler deres liv, ægteskaber og hjem. Rådgivning er virkelig blevet en tjeneste i Jesu Kristi kirke. Enhver stor kirke i Amerika har mindst en fuldtids rdågiver i deres stab, og her i Times Square Church bruger vi en del rådgivere.
Men jeg ser flere og flere bekymrede kristne, som ikke reagerer på al den vejledning, de får. De får hjælp i ugevis , ja månedsvis uden at der sker noget. En præst kan skridt for skridt lede dem igennem skriften og vise dem sandhederne i Guds ord, han kan fortælle dem, "det her er hvad Gud siger om dit problem, du bør gøre sdan...." Han konfronterer dem med den realitet, at hvis de ikke aflægger synden, så vil de udsætte sig for Guds dom.
Men stadig hjælper denne rådgivning ikke, hvorfor? Fordi der er et åndeligt slør over disse menneskers øjne. De er blinde overfor at de er skyldige og at de behøver at forandre sig.
Mange kristne familier skændes bitterligt. Nogle sagsøger endog hinanden og slæber deres familiemedlemmer til retten. Mødre bliver fremmedgjort i forhold til deres døtre, fædre taler ikke til deres sønner. De bekender alle at de elsker Jesus - men de fastholder deres vrede, bitterhed og hæslige adfærd. Det hele er et kaos.
I den tid jeg har tjent som præst, er jeg ofte endt midt i disse familiefejder. Jeg kan bevidne, at meget få af disse stridigheder er blevet løst, uden at der har været en overnaturlig indgriben. Hvorfor? Fordi alle vil, at de andre skal forandre sig.
Den ene fortæller mig, "Hvorfor er han så stædig? Det er forfærdeligt, han burde forandre sig." Bagefter hører jeg noget lignende fra den anden part: "Hvordan kan hun være så hårdhjertet? Hun ved, at jeg gør det bedste jeg kan, er det belønningen for at være god imod hende?"
Det er altid den anden persons skyld, den anden som har brug for at forandre sig. Det er grunden til, at jeg ikke tror at rådgivning har den store værdi, ikke før end Guds folk beslutter sig for dette ene, at igennem daglig bøn sige: "Oh Gud - forandre mig."
Vi bruger alt for megen tid på at bede. "Gud, forandre mine omstændigheder... forandre min medarbejder... forandre min familiesituation... forandre omstændighederne i mit liv... "Men sjældent beder vi den vigtigste bøn: "Forandre mig, Herre. Det virkelige problem er ikke min ægtefælle, min kolleger, min ven. Nej det er mig, som har brug for bøn."
Gud leder alle sine børns liv og skridt. Han tillader ikke at der tilfældigvis sker os noget, eller at det skulle være vores skæbne, og det betyder at han tillader kriser i vore liv. Hvad vil han så lære os igennem kriserne? Han siger du har brug for at forandre dig.
Om du kan lide det eller ej, så vi befinder os alle i forandringsprocesser på en eller anden måde. I den åndelige verden er der ikke noget der hedder "stilstand" - vi bliver konstant forandret. Enten til det bedre eller til det dårligere, enten bliver vi mere lig Herren eller også bliver vi mere som verden - enten vokser vi i Herren eller så vi bliver frafaldne.
Så, er du ved at blive mere åndelig kærlig, som Jesus er? Ser du dig hver dag ind i spejlet og beder, "Herre, jeg ønsker at blive formet til dit billede på alle områder i mit liv"? Eller har din bitterhed slået rod, og vendt sig til oprørskhed så dit hjerte er blevet hårdt? Har du lært at omgå Guds overbevisende ord og røsten fra hans Ånd? Udspyr du ting fra din mund, som du ikke troede at en kristen ville sige? Har du forhærdet dig så meget, at du ikke længere er i stand til at forandre dig?
Hvis dette her beskriver dig, da lad mig helt enkelt fortælle dig: Du vil aldrig opleve udfrielse før du forandrer dig. Dit liv vil bare blive endnu mere kaotisk, og din situation vil kun forværres. Hold op med at forværre situationen ved at pege fingre for at retfærdiggøre dig selv. Gud vil ikke møde dig, før end du vågner op og indrømmer. "Intet vil blive anderledes før end jeg forandrer mig."
Råb ærligt til Gud i bøn; "Oh Gud forandre mig, grav dybt ned i mig - vis mig hvor jeg fejlede og gik på afveje. Åbenbar min stolthed, vrede, stædighed og synd, hæjlp mig med at aflægge det."
Hvor mange eksperter, rådgivere, ensomme nætter og frygtsom stræben skal du gennemleve inden du vågner op til sandheden? Hvis der skal komme helbredelse og genoprettelse, da må du begynde med at tage et ansvar. Dit mirakel afhænger af at du forandrer dig.
Hvis du beslutter dig for at forandre dig, så viser Guds Ord tydeligt to ting du må gøre. Giv agt på hans Ord, og du vil opleve vedvarende forandring:
Paulus beskriver en forandring som må indtræffe inden nogen form for forandring er mulig:
"Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op. Dog forhærdedes deres tanker, for indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus. Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er." (2. Kor. 3,12-18).
I dette afsnit taler Paulus først og fremmest om jødernes blindhed angående forståelsen af deres Messias, men han viser også et princip som gælder for alle mennesker, for jøder som for hedninger, Han taler om blindhed overfor bibelske sandheder. Læg mærke til vers 14: "Dog forhærdedes deres tanker, for indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus."
Jeg beder jer om at forstå, at de mennesker som Paulus skrev til var oprigtige. De læste omhyggeligt Mosebøgerne, loven, profeterne og Davids salmer. De frygtede Guds Ord, de underviste fra dem og citerede ofte skrifterne, men der var alligevel et slør over deres øjne.
Vi forestiller os, at der er et åndeligt slør over jøder, muslimer og andre som forblinder dem, så at de ikke kan se sandheden om Jesus, men der er også et slør som dækker mange kristnes øjne. De læser tydeligt Guds advarsler i Skriften, de hører kraftfulde prædikener - men det rører dem ikke, de bliver ved med at gøre de ting, som Guds Ord advarer dem imod. Tænk over disse eksempler:
*Jesus siger selv. "For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser." (Mat. 6:14-15).
Hvor meget tydeligere kan Gud udtrykke sig, når det gælder tilgivelse? Og alligevel er der mange kristne, som ikke vil slippe deres bitre og hævngerrige tanker. De påstår, "Åh, jeg har tilgivet den person" - men deres hjerte er ikke i deres ord, og det ved Herren.
Måske er denne kristne blevet behandlet dårligt og ondskabsfuldt af en anden - hans chef, ægtefælle, medarbejder eller ven. Derfor føler han at det er retfærdigt at være vred og utilgivelig. Men skriften viser, at hvis han tilbageholder så meget som et fnug af utilgivelighed i sit hjerte, så vil synden komme tilbage til ham selv.
Forestil dig hvilken fare denne kristne befinder sig i, Dag efter dag vokser synden i ham, hans bønner bliver ikke hørt. Han er fuldstændig overladt til sig selv. Han er i konstant fare, hans sjæl åbner sig for dæmoniske kræfter, og når han så til sidst står foran Guds domstol, vil alle hans synder passere revy og anklage ham, ikke en eneste overtrædelse vil være tilgivet - fordi han ikke ville tilgive andre.
Da vil han høre Herren sige, "Jeg advarede dig, kaldte på dig og talte så ærligt til dig som jeg kunne - men du ville ikke lytte, men i stedet for holdt du fast i din utilgivelighed, så derfor vil jeg ikke tilgive dig." Det er det endelige resultat af åndelig blindhed.
*"For Herren Israels Gud siger, at han hader skilsmisse..." (Malakias 2:16).Skriften viser helt tydeligt at Gud hader skilsmisse, alligevel er der mange kristne som fortæller deres præst eller ven i dag. "Jeg har bedt til Gud angående min ægteflle, og han har sagt at det er OK for mig at lade mig skille."
Nej, Gud svarer direkte i det næste vers: "I plager Herren med jeres ord. I spørger: "Hvordan plager vi ham?" Det gør I, når I siger: "Enhver, der handler ondt, er god i Herrens øjne; dem holder han af," eller: "Hvor er dommens Gud?" (vers 17).
Med disse ord siger Herren: "Du går i kirke, priser mig og sætter et kristent smil på dine læber, men alligevel behandler du din ægteflle forfærdeligt - og du behandler mine ord svigefuldt. Jeg har fortalt dig at jeg hader skilsmisse. Alligevel fortsætter du med at gennemføre din skilsmisse, du siger til og med at det er godt og at jeg samtykker, men du er blind, du nægter at tro at jeg vil dømme dig for din ulydighed."
Skilsmisseprocenten blandt kristne er i dag lige så høj som den er iblandt ikke troende. Svar mig - er Guds Ord intet andet end en vittighed? Kan hans advarsler bare vrages som om det var et forslag snarere end en befaling? Nej aldrig. Der er et slør over menighedens øjne, og Gud advarer os. "Al rådgivning i verden vil ikke gavne dig, hvis du ikke vil lytte til mine bud, mit Ord må blive dit livs rettesnor."
(Dette her er ikke sagt for at kaste skam på dem som allerede er skilt. Skilsmisse er uundgåeligt i visse situationer, som for eksempel ved fysisk mishandling, ægteskabsbrud, hor eller løssluppenhed fra en ikke-kristen ægtefælle.)
*"Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer" (Mat. 5:44). "Et mildt svar afvender vrede" (Ordspr. 15:1). "Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede" (Ef. 4:26).
Tusinde rådgivere kan fortælle dig, at du har ret til at være vred, at føle dig krænket og at du har ret til ikke at tilgive, men til sidst, så har deres ord ingen betydning, for det er Guds Ord som gælder. Guds Ord er det afgørende, og hvis du ikke frygter det - hvis du ikke er forberedt til at adlyde hans bud - da har du intet håb om udfrielse.
Bibelen taler højt og tydeligt til alle dem som vil adlyde Herren: "Du kan ikke blive forandret hvis du fortsætter med at være blind overfor Guds Ord."
Paulus siger, at før vores blindhed kan tages bort, må vi vende os til Herren. "Men hver gang en vender om til Herren, tages sløret bort" (2. Kor.3:16). Det Græske ord for vende om her betyder "at tage en baglæns drejning (kurs)" Paulus siger her kort, "du m indrømme at den kurs som du har lagt, har ført dig til tomhed, ruin og fortvivlelse."
Hvis dit liv befinder sig i nogen form for kaos - hvis noget er helt forkert og tingene ser værre ud - så ved du at der er tid til at forandre kurs. Du tænker måske, "Det er min mand der er noget galt med, jeg venter på at han skal forandre sig." Eller, "Min hustru styrter mod ruin hvis hun ikke omvender sig." Eller, "Min chef er urimelig, noget må forandre ham."
Vi ser altid så tydeligt det de andre gør forkert, men vi er blinde overfor at vi selv har brug for at forandre os, vi har brug for at se realiteterne i øjnene - at indrømme ind for Gud, "Herre det er mig som har brug for at blive forandret, jeg beder dig, Fader, vis mig hvor jeg gik af sporet."
Hvordan kan vi forandre kurs? Hvordan kan vi vende os til Herren for at f fjernet sløret? Her er den opskrift som Paulus giver os, så at vi kan forandre os:
1. Forandring er suverænt Helligåndens værk. "Hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed?" (2 Kor. 3:8). Vi kan simpelthen ikke forandre os selv, Kun Herrens Ånd kan forandre os til Herrens strålende billede. Vi har alle hørt dette, "Når et menneske vender sig til Herren så løfter Gud sløret over deres øjne." Men det er suverænt Åndens arbejde.
Vi læser også, "Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed" (vers 17). Ordet "Frihed" betyder her "ikke længere en slave; fritaget fra ansvar; fri af lænker." Det beskriver den frihed som gives, når vi har fået åbnet vore øjne. Pludselig ser vi tingene i et nyt lys Kun Helligånden kan nedbryde vore livsvaner, forvandle os og bringe os på ret kurs igen.
Det Paulus skriver om her betyder, at vi har fuldstændig tillid til Guds Ånd. Det betyder også at vi fuldsætndig afstår fra al ubibelsk rådgivning, alle idéer og egne planer, og derefter kun beder Helligånden om at lede os.
Paulus oplevede denne omvendelse i Apg. Gern 9, da han stadig var kendt som Saulus. Han vandrede p den forkerte vej. Ja om nogen havde et slør over sine øjne, så var det ham - Han red på vejen til Damaskus for at henrette de kristne. Saulus troede faktisk at han gjorde Gud en tjeneste ved at arrestere de troende og kaste dem i fængsel.
Men Gud forhindrede denne mand og skabte en krise i hans liv. Da Jesus mødte Saulus på vejen til Damaskus ramte han ham med et lys, der var s kraftfuldt at det helt enkelt gjorde ham blind. Saulus måtte føres blind ind til et hus i Damaskus, hvor han blev indtil den gudfrygtige Ananias ankom. Ananias fortalte ham:
"...Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden." Og straks var det, som faldt der skel fra hans øjne, han kunne se igen..." (Apg. 9:17-18).
Saulus overgav sin fortid, fremtid ja alt til Helligånden - og sløret blev straks fjernet fra hans øjne.
2.Forandring kræver også det som Paulus kalder et utilsløret ansigt. Han skriver "Og alle vi, som med utilsl´øret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed,..." (2 Kor. 3:18). Dybden i ordet "utilsløret ansigt" har her en fantastisk forklaring, det betyder at være fuldstændig overgivet, så at vi tillader Gud at afsløre alt det skjulte i vores hjerte - med det ene formål, at blive sat fri fra alt.
Et sådant utilsløret ansigt råber, "Ransag mig Gud - se om der findes noget ondt i mig, vis mig hvor jeg lever adskilt fra dit ord. Jeg ønsker at blive sat fri fra alt det der ikke tilhører dig, fjern al min stolthed, ambitioner, intellektuel selviskhed og al min egen fornuft. Jeg ved at jeg ikke kan forandre min egen situation. Helligånd, jeg har brug for din kraft og visdom, jeg opgiver ethvert forsøg p at klare dette selv."
For mange kristne er dette meget vanskeligt at gøre. De har overlevet i deres kristne liv på grund af deres egen viden og visdom, at skulle indrømme deres fuskeri og helt opgive kontrollen over deres liv, er simpelthen for svært.
Herren måtte afklæde min stolthed på dette område for mange år siden. Nu takker jeg Gud for at jeg frit kan komme til ham, når jeg har fejlet. Min daglige bøn er, "Gud jeg har igen gjort noget dumt, jeg har taget gruelig fejl og nu er jeg havnet i denne suppedas, kære Herre - hjælp mig med at komme på ret køl igen, for selv kan jeg ikke, kun du kan ordne det." Gud ordner med glæde alting for os, hvis vi ønsker at vandre i hans vilje.
Paulus taler om et spejl i dette afsnit. Elskede, vores spejl er Guds Ord, det alene reflekterer vores situation. Paulus fortæller os, "Gå til Guds Ords sandheds spejl og iagttag dit liv, fortæl Herren at du er på den forkerte vej og at du ønsker at blive forandret, bed Helligånden om at ydmyge dig og åbne skriften for dig, afstå fra andres råd, dine egne ideer og dine egne påfund, vend dig i stedet for til Helligånden i fuld tillid og tro på hvad han siger til dig."
*Hvis du helt vil stole på Helligånden og vende dig fra al anden hjælp, så vil han tage sløret fra dine øjne, han vil også sende mennesker, som er ledt af Ånden, ind i dit liv - i samme øjeblik vil du begynde at forandre dig.
3. Paulus fastslår, at vi forandrer os til Kristus lighed lidt efter lidt. Denne proces sker ikke natten over, den sker langsomt... skridt for skridt... idet vi søger ham og adlyder hans Ord: "Vi ... forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er." (2. Kor. 3:18).
Du mærker det sikkert ikke, men du forandres hver gang du åbner skriften og læser Ordet med et åbent hjerte, hver gang du går på knæ og giver ham din tid, hver gang du kalder på Helligånden for at han skal undervise og lede dig. Du tror måske ikke at du gør fremskridt - men det gør du.-
Ånden forsøger at lede os, så at disse tre forandringer kan ske i vore liv:
1. Den første forandring er et stadigt voksende kendskab om at Gud er nådig imod os, hele vejen igennem vore prøvelser. "Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed" (2. Kor. 4:1).
Han er den barmhjertige tjeneste som vi har modtaget fra Helligånden: Han åbner vore øjne til den blide nåde som Kristus har for os. Han indpoder denne indre vished i os, at Herren er på vor side, og han viser os hvor trofast Gud er, når han hjælper os, så at vi ikke falder - hvor medlidende han er, når han ser på alt det vi gennemår, hvor rørt han er over vore skrøbeligheder.
Lige nu føler du dig måske misbrugt og uelsket. Djævelen vil, at du skal tro at Gud har forladt dig og overladt dig til dig selv - at du fortjener at lide, at alt er forbi for dig, at der ikke er noget håb, men elskede det er løgne direkte fra helvede. Gud ønsker mere end noget andet at fjerne dine forvrængede forestillinger om ham, han elsker dig - og han har allerede fastsat et tidspunkt, hvor han vil udgyde al sin nåde over dig.
David græd bitterligt da han blev overvældet over omstændighederne i hans liv: "Mit hjerte er som græs, der svides og visner. Jeg er hørt op med at spise mit brød.... Jeg ligner alliken i ørkenen, jeg er som uglen i ruinerne; når jeg ligger åvgen, er jeg som en enlig fugl på et tag. Dagen lang håner mine fjender mig, de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse. .. Mine dage er som skyggen, der hælder... " (Salme 102:4, 7-10, 12). Han stønnede, "Jeg befinder mig I en forfærdelig situation, fysisk, mentalt og åndeligt."
Men det var det tidspunkt som Gud havde fastsat til at udfri David. Herren kom hurtigt med sin nåde, hjælp og omsorg. David vidnede, "Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, for det er tid at vise nåde" (Salme 102:14).
Den fastsatte tid, som Gud havde for David, var i hans mørkeste time - der hvor han tænkte, "Jeg er intet værd." Og sådan er det også i dag. Gud har fastsat et tidspunkt, hvor han vil udfri os og overøse os med sin nåde - og for det meste kommer det i vor prøvelses mørkeste time. Det er på det tidspunkt, hvor vi har opgivet at gøre tingene på vores facon men indrømmer, "Herre jeg formår ikke at gennemføre det - det hele er noget rod, jeg overgiver det hele til dig."
2.Den anden forandring indtræffer, når vi ikke længere er plaget af tanker om at opgive: "Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed." (2. Kor. 4:1).
Gud vil at vi skal tage blikket fra vore omstændigheder og stoppe med at fokusere på hvor dårlige omstændighederne er. Problemet er at de dårlige omstændigheder slutter ikke så hurtigt, men de kan blive værre. Og han ved, at hvis vi fokuserer på at forandre vores situation, så bliver det ofte værre. Han ved, at hvis vi fokuserer på at forandre vores situation, så vil vi bare falde dybere ned i ængstelse og depression, vi bliver bekymrede og opgiver alt håb.
Men når Herren åbenbarer sin nåde for os, da begynder vore besvimelsesanfald at forsvinde, Snart har vi den indre vished om at Gud arbejder i os, og intet er mere tilfredsstillende for vort indre menneske end at vide, "Gud har lagt sin hånd på mig, jeg har ikke nået målet - men jeg ved, at jeg er på den rette vej, jeg vandrer hen imod Herren."
Dag for dag bliver du stærkere i troen. Han vil give dig sin fred og hvile, og du vil blive løftet højt op over dine omstændigheder, og intet vil igen være i stand til at trække dig ned igen.
3. Det tredje som vil ske i os er en fuldsætndig overgivelse af alt det skjulte og uærlige i os, "Vi har sagt nej til det skjulte og skændige og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds Ord, men bringer sandheden for dagen og anbefaler således os selv til ethvert menneskes samvittighed, for Guds øjne." (2. Kor. 4:2). Det betyder, at vi er holdt op med at finde skriftsteder for at retfrdiggøre vores synd, vi kommer ikke mere med undskyldninger for at gøre det som er forkert.
Gud ønsker at vore liv skal vre som en åben bog. Derfor ønsker han at fjerne al skjult synd - al uærlighed, lumskhed, bedrag og løgn. Det er derfor at Helligånden påpeger alt det som ikke er Kristus lig, og hvis vi virkelig ønsker at blive forandret, så vil vi åbne os selv for denne behandling.
Du kan glemme alt angående rådgivning og praktisere selvhjælp eller genoprettelse af forhold, før du oplever Guds forandring på alle disse områder. Læg alting fra dig indtil du er rede til at frasige dig al din skjulte synd.
Hvis du er overgivet til Guds Ord og hans forvandlende kraft fra Helligånden, så behøver du ikke at overbevise andre om at du har forandret dig. Når du vandrer i hans sandhed, da vil Helligånden anbefale dig til de mennesker som er omkring dig. "...men bringer sandheden for dagen og anbefaler således os selv til ethvert menneskes samvittighed, for Guds øjne."
Det Græske ord for "anbefale" betyder her "Guds godkendelse." Paulus siger "Du behøver ikke at gøre indtryk på nogen for at vise at du har forandret dig, for Gud vil bevæge sig i deres indre og fortælle dem at, den person har min velsignelse og anerkendelse."
Intet argument kan modbevise den indre overbevisning som Helligånden har lagt ned i dig. For sandheden er, at den forandring vil enten tiltrække eller blive en irettesættelse for dem, Kristus vil udstråle fra dig og ramme deres samvittighed, da vil du have kraften til at influere andre - for hver forandring som sker i dig, vil du opleve at venskaber bliver genoprettet, og du vil genopdage den åndelige autoritet i dit hjem.
Du vil ikke længere dvæle ved de forandringer som skal ske med andre, men i stedet for vil du blive opmuntret over de forandringer som Gud arbejder på i dig. Du vil opdage, "Herre, jeg ved at alt ligger i dine hænder, jeg overgiver mig til din vilje, virk i mig det som endnu må gøres."
Nu er tiden inde til at du må overgive alle dine omstændigheder i hans hænder. Glem alt om at blive udfriet af dine kriser, men i stedet for, fokuser på at Gud forandrer dig og gør dig til en overvinder. Bliv i Ordet, kald flittigt på hans navn, stol på Helligånden og lad altid dit hjerte råbe: "Oh Gud forandre mig."