Faders Kærlighed

For nogen tid siden bragte et magasin en hovedhistorie med titlen: ”En verden uden fædre.” Fokus var især på afroamerikanske familier, hvor et stigende antal børn vokser op uden en far. Her er et par eksempler:

  • Et sort barn har i dag kun 1/5 chance for at vokse op med en far til han bliver 16 år. Ifølge statistikken handler det ikke kun om fattige familier. Der er 22% stigning blandt familier, som tjener 75.000 dollars eller mere. Lige nu lever 62% af alle sorte familier uden en far.

  • Blandt hvide familier stiger skilsmisseprocenten. Fædre flygter fra deres ansvar i stigende grad. Det er ikke længere stigmatiserende for en far, bare at ’forsvinde.’ Staten må eftersøge et enormt antal fædre, som bare er skredet uden at betale børnebidrag.

    På kvindehjemmet Hannah House, New Life for Girls and Teen Challenge Home for Women, oplever man, at noget af det sværeste for kvinderne er, at tilgive deres far eller stedfar, som har misbrugt dem mens de var små. Mange af disse unge kvinder har tilbragt årevis med hæslige minder om sexovergreb begået af en far eller stedfar. En ung kvinde på Hannah House, havde det virkelig svært med, at hendes far havde gjort hende gravid. Helligånden hjalp denne unge kvinde med at tilgive sin far, lige før faderen døde. Men hendes liv var mærket af denne frygtelige synd.

  • En stedfar på Øvre Manhattan dræbte sin steddatter, som var en baby, ved at kaste hende ud fra 8. sal. Hele samfundet ønskede at straffe denne mand. Og mange faderløse børn i det kvarter fik endnu et eksempel på en perverteret far. Hvis man spørge dem om, hvordan en far er, så svarer de, ”Han er ond, modbydelig og kaster børn ud af vinduet.” Disse børn kan ikke forholde sig til en kærlig, himmelsk far – for i deres sind er en far voldelig og hjerteløs!

  • Jeg kender en 12 årig dreng, som er blevet smidt ud hjemmefra af sin stedfar, som er en frafalden, tidligere pastor, i Apostolsk Kirke. Denne dreng er ikke oprørsk. Han er en god dreng. Heldigvis er hans biologiske far en gudfrygtig mand, som elsker sin dreng højt, og drog af sted for at hente ham. Denne dreng er nu genforenet med sin far. Han ved, hvad en sand far er!

Jeg kommer med disse eksempler, for at minde dig om, hvor svært det er for mange mennesker, at tænke på Gud som en kærlig far. De kan kun se Gud gennem deres oplevelser med en ugudelig far eller stedfar. Meget få af de mennesker, som kommer til os for hjælp, kan relatere til en far, som er normal eller kærlig. Deres far har enten forladt dem eller såret dem. Det er så trist og — så tragisk.

Dette problem er ikke nyt — der er blevet prædiket om det i årevis. Det er almen viden, at mange tusinder kristne ikke tror, at Gud elsker dem, fordi deres jordiske far ikke har behandlet dem godt. Med dette budskab ønsker jeg ikke kun at tale til dem, men også til dem, som ikke har sådan et tåget billede af den himmelske Far. Heldigvis er vi mange, der har haft en god far og et solidt familieliv; og som elsker Herren og vandrer i retfærdighed — men som alligevel ikke har opdaget dybderne i vores himmelske Fars helt specielle kærlighed!

De fleste af os kender Skriften og teologien bag Guds store kærlighed til sine børn. Men meget få af os har lært at værdsætte den kærlighed. Vi nyder ikke de herlige fordele ved at have den!

Jeg har opdaget hindringer i mit eget liv i forhold til at kende Guds kærlighed – forhindringer, som holder mig fra at værdsætte og leve i den absolutte frihed der er i Faderens kærlighed. Og jeg tror, at det også er hindringer, som findes i mange andre kristnes liv.

Lad mig nævne tre af disse hindringer, som holder os fra at nyde vores himmelske Faders kærlighed til os:

Her er hvordan Gud beskrev sig selv til Moses:

“Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd…" (2. Mos. 34, 6-7). "Herren sagde, at han er alt dette, men at han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn” (vers 7).

Når vi befinder os midt i vores mange prøvelser og trængsler, glemmer vi, hvad Gud har sagt om sin egen natur. Men hvis vi bare ville tro ham i sådanne situationer, ville vi have sådan en sikkerhed i vore sjæle! Fra første til sidste side i Bibelen taler Guds stemme til os, og åbenbarer hvor kærlig og omsorgsfuld han er. Igen og igen siges det om vores Far:

  • Han er altid rede til at tilgive. ”Herre, er god og tilgiver gerne, rig på troskab mod alle, der råber til dig” (Salme 86, 5).

  • Han er tålmodig med os, fyldt med barmhjertighed og nåde. ”Herre, din barmhjertighed er stor” (Salme 119, 156). ”… Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger” (Salme 145, 9). “Herren er barmhjertig og rig på nåde" (Jak. 5, 11).

  • Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. (Salme 145, 8).  ”Vend om til Herren jeres Gud! For han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab” (Joel 2, 13).

Når du går ind i dit lønkammer for at tilbede Herren, så vær meget opmærksom på hvilken opfattelse af Gud du tager med dig ind i hans nærvær. Du må være helt overbevist om, at han elsker dig – og at han er alt det, han siger, han er!

Djævelens største løgn er, at få dig til at tro, at Gud er mere opsat på at dømme og fordømme dig, end han er på at frelse, velsigne og udfri dig. Satan vil forsøge, at behandle dig, som han behandlede Job. Han plantede et forkert billede af Faderen i Jobs sind!

Job sagde: ”Du skulle kalde, og jeg ville svare, du skulle længes efter dine hænders værk. Men nu holder du tal på mine skridt; vogter du ikke på min synd? Min overtrædelse ligger forseglet i pungen, du har klistret til for min brøde” (Job 14, 16-17). Job anklagede Gud for at overvåge ham som en slags spion. Han sagde, “Herre, du overvåger mig, for at se om jeg falder i. Du har ikke tilgivet og glemt mine synder – du har registreret hvert af mine fejltrin. Du samler mine synder sammen i en pung, hvor du gemmer dem til at dømme mig med. Du vil stille mig til regnskab” (se Job 14).

Det er det billede, de fleste af os har af vores himmelske Far! Vi tror, han bare venter på, at vi fejler, så han kan dømme os, tage noget fra os, eller ødelægge noget værdifuldt for os!

Men kan du se, hvor forvrænget dette billede af Gud er – efter alt hvad Gud har fortalt os om sin store kærlighed, nåde og omsorg for os? Sandheden er, at Gud slet ikke overvågede Job. Han havde så meget kærlighed til — og respekt for Job, at han pralede af ham overfor djævelen og hele den himmelske hærskare. Han sagde: ”Har I nogensinde set en mand som ham, som elsker mig så meget? Min tjener Job er en retfærdig mand, uden svig!”

Mens du går ind i Guds nærhed, hængende med hovedet og deprimeret, og tænker, at du har svigtet ham, så praler han af dig. Han siger til englene, ”Se ham – når han fejler, så angrer han det straks. Han rækker konstant ud til mig. Er det ikke vidunderligt?”

Da Job kom ind I Herrens nærhed, efter at have mistet al fornemmelse af Guds kærlighed og barmhjertighed, klagede han, ”Du slukker menneskets håb” (se vers 19).

Er det sådan, du ser den himmelske Far? Tror du, han er så træt af dine fejl og svagheder, at han er parat til at slå ned på dig, dømme dig og stille dig til regnskab for din synd? Tror du, han er vred på dig og tillader djævelen at terrorisere dig? Åh, hvor må det såre ham meget!

Gud har en generel kærlighed til menneskeheden, som kan favnes af alle, som kommer til ham med anger. Men i Guds hjerte er der også en anden slags kærlighed, en speciel kærlighed til sine børn!

Gud har altid haft et udvalgt folk – et folk, som han har stor kærlighed til. En gang var Israel den eneste genstand for denne specielle kærlighed:

”For du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre …” (5. Mos. 7, 6-8).

Gud sagde disse ord til Israel. Men i dag, hvis du har modtaget Jesus som din frelser og Herre, hvis du er blevet en del af Guds familie og han er din kærlige Far, så må du fatte hvor speciel du er for ham. Du er modtageren af Guds specielle kærlighed, og her er hans ord til dig:

“Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed” (1. Peter 2, 9-10).

Engang var du ikke genstand for hans specielle kærlighed – men nu er du! Du er blevet forliget med Faderen, og han elsker dig med en særlig kærlighed – lige nu, lige her!

Det er vigtigt, at du ikke har større respekt for hans dom end for hans kærlighed. Satan vil komme til dig når du er svag og når du fejler, og vil slå dig i hovedet med Skriften om, hvor vred Gud er over synd. Selvfølgelig dømmer Gud synd. Men Satan vil tage skriftstederne ud af kontekst, og brug dem til at indgyde frygt i dit sind:

  • "Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben, du, som ikke roligt kan se på ulykken" (Habakkuk 1, 13).

  • "Hvem kan bestå for Herrens, den hellige Guds, ansigt?" (1. Sam. 6, 20).

  • "Josva sagde til folket: »I er ikke i stand til at dyrke Herren, for han er en hellig Gud; han er en lidenskabelig Gud, han tilgiver ikke jeres overtrædelser og synder" (Josva 24, 19).

Jeg har hørt pastorer tage disse vers ud af kontekst og banke menigheden i hovedet med dem. Men i hvert af disse skriftsteder taler Gud til en oprørsk, hyklerisk nation. Han sagde, ”I jeres nuværende tilstand kan jeg ikke tilgive jer – fordi I ikke har et angrende hjerte, som rækker ud til mig for tilgivelse og nåde. I er mere indstillet på at synde.”

Alle disse skræmmende vers er henvendt til hyklere, som nægter at vende om fra deres synd. Og hvis du er en hykler, vil Gud komme til dig med de samme ord – ikke for at gøre dig ondt, men for at bryde din hårdhed, for at bringe dig tilbage til din kærlighed til ham. Men disse hårde ord er ikke til de angrende, som er renset af Jesu blod – de, som altid angrer og omvender sig til deres himmelske Far! Men alt for mange af os tillader disse hårde vers at blokere for, at vi kan få øje på Guds kærlighed.

Nogle gange tager Gud ting fra os. Og der er nogle gange, vi beder om ting, vi tror, vi behøver, men Gud giver dem ikke til os. Men uanset, så ”Kender Herren de retfærdiges vej” (Salme 1, 6). Og en dag vil det vise sig, at det var til vores fordel – også for hans rige.

Ser du, den sandeste helliggørelse i livet er, at gøre Guds vilje, og forblive i den -  at gøre hans gerning og leve efter hans valg. Men de fleste af os er overbevist om, at det er nok vi er tilfredse og glade. Og det, som vi tror, er det bedst for os, vil faktisk ødelægge os.

Aldrig i menneskehedens historie har Gud taget noget fra sine børn, hvis det ikke var for at give dem noget der var bedre, smukkere og mere tilfredsstillende. Vi skal aldrig frygte Guds bedste – det er altid det, der tilfredsstiller mest. Ikke alene ved han, hvad det er bedst for dig – han ønsker også du skal have det!

Hvis vi dog bare tror det – hvilken hvile, fred og glæde det ville bringe frem i os. Vi ville ikke sørge over at skulle give slip på noget; vi ville vide, at vi er sat fri af al fangenskab! Vi kunne sige, ”Herre, hvis du tager dette fra mig, må det betyde, at du har noget bedre til mig. Så tag det – du må få det!”

Jeg har hørt mange unge kvinder sige, “Mener du, at Gud kunne finde på, at tage min kæreste fra mig? Han er den eneste ene for mig. Hvis jeg mister ham, har jeg mistet alt!”

Jeg har set det så mange gange. Når de mister deres kæreste, græder de, ”Jeg ønsker at dø!” Men jeg tænker for mig selv, ”Hvis du bare vil vende dig til Herren af hele dit hjerte og elske ham, vil du blive overrasket over hvad der venter dig lige om hjørnet!”

Så kommer der en ung mand, som er så meget bedre end hun nogensinde kunne forestille sig – så meget i Guds vilje og hans guddommelige plan. Og når hun kigger tilbage på, hvad hun var lige ved at nøjes med, græder hun, ”Tak, Gud, fordi du ikke tillod mig at nøjes med mindre end dit bedste for mig!”

I vores stab er der en ung kvinde fra England, som var forlovet med en fin, ung mand. Men Gud bad hende om at lægge det forhold på hans alter. Herren sagde, ”Det er ikke ham, du skal have. Jeg har en anden plan for dig – og der passer han ikke ind!”

Så hun brød forlovelsen, og blev kaldet til en tjeneste, som fuldstændig tilfredsstiller hende. Nu bliver hun brugt på en helt vidunderlig måde. Gud har bevist for hende, at han erstatter det tabte med noget, som er så meget bedre!

Min ven, vi har brug for at hvile i Guds kærlige hænder. Vi har behov for, at komme ind i den tillidsfulde position, hvor vi kan sige, ”Jeg har en kærlig Far, som ønsker det allerbedste for mig. Han ved bedst!”

Hvordan fandt Job ind i den hvile? Han overbeviste sig selv om, at Gud vidste hvad han gjorde – og at alt var under kontrol! Job sagde, "Gud kender min færd, prøver han mig, kommer jeg ud som guld” (Job, 23, 10).

Nu spekulerer du måske, “Vil Gud vende sig bort, hvis jeg synder, mens jeg venter på det bedste fra ham? Jeg ved, at jeg ikke er perfekt. Betyder det, at jeg går glip af hans bedste for mig, hvis jeg fejler?"

Det er her, mange kristne befinder sig lige nu. De ser, at Gud arbejder i deres liv, de ved, han ønsker, de skal modtage det bedste fra ham, alligevel undrer de sig, ”Hvad nu hvis jeg taber det hele på gulvet? Hvad nu hvis jeg gør noget forkert, og Gud bliver vred og mister tålmodigheden med mig? Går jeg glip af hans løfter? Må jeg så nøjes med mindre end det bedste, han har for mig?”

Nej – aldrig! Jeg ønsker, at give dig en fin illustration, som viser, at Guds evige formål aldrig hindres af dine svagheder og fejl. Hvis du har et ret forhold til Gud – hvis du bliver ved med at vende dig til ham, og søge ham af hele dit hjerte – er der intet, som vil ændre hans planer for dig!

“Jeg er Israels fader, Efraim er min førstefødte” (Jer. 31, 9).

Efraim var den største stamme i Israel, og det folk, der stod Guds hjerte nærmest. Herren havde en evig plan for denne særligt velsignede stamme. Men Efraim blev ved med at falde fra – og bringe Gud sorg. De syndede mod mere lys, nåde og velsignelse end nogle andre i Israel!

Men vendte Gud ryggen til det syndige Efraim? Nej, han gjorde lige det modsatte. Herren sagde, at Efraim skulle blive et frit og løskøbt folk. De skulle have del i Guds velsignelser. Men hvad var det, Gud så i Efraim?

De havde et angrende hjerte – de skammede sig over synd, og de havde en villighed til at omvende sig til Herren. Og på trods af alle deres fejl, så tiltrak disse træk Guds hjerte til dem.

Når et stærkt profetisk ord kom til Efraim, svarede de. Når de blev tugtet, græd de over deres synd. Selvom de gentagne gange blev frafaldne, havde de en villighed til at komme tilbage til Gud. Og da deres frafald ikke kunne blive værre, sagde Gud:

”Efraim er mig en dyrebar søn, han er mit yndlingsbarn. Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham, siger Herren” (Jer. 31, 20).

Gud sagde, “På trods af Efraims fejl og mangler, se jeg en angrende ånd. Og jeg vil ikke fratage dem min kærlighed. Mit evige formål med Efraim vil være, som jeg har planlagt det!”

Min ven, Gud har en plan for dit liv – så bliv ved med at vende dig til ham! Han vil fuldføre det, han har påbegyndt hos dig, uanset hvad du skal gennemgå og uanset hvor alvorlig din prøvelse bliver. Gud har gennemtænkt den plan, han har for din fremtid!

Jeg har et profetisk ord for nogle, som læser dette budskab lige nu: Du kan ikke dømme Guds evige formål med dig ud fra hvad du føler eller tænker. Du er måske for fokuseret på dine fejl til at bedømme det rigtigt. I ånden ønsker Gud, at sige til dig, ”Lad dit hjerte forblive ydmygt ind for mig. Stol på mit Ord om min natur – at jeg er en omsorgsfuld, kærlig far, som har investeret meget i dig, og jeg lader dig ikke gå. Du er mit dejlige barn – og jeg vil udfri dig!”

“Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud!” (Salme 139, 17). ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer. 29, 11). Gennem dette siger Gud til os, “Jeg er ikke tilbøjelig til at tænke ondt om dig; eller dom og straf over dig. Jeg tænker gode tanker – jeg arbejder med en plan for dit liv! Vær stille og se Herrens frelse. Svælg i min kærlighed!”

Det er sådan en Far, vi tjener! Ikke en, som tænker ondt om os, venter på at dømme os, eller hævne noget – men En, som har gode tanker om os – om fred og håb indtil vores dages ende.

Som troende har vi to muligheder: Vi kan tro, hvad Gud siger om sig selv – at han elsker os, og vil føre os igennem alle vores prøvelser; at han arbejder; at han åbner og lukker døre for os; og når vi fejler, som bliver han ikke vred, men vil korrekse os i sin store kærlighed.

Eller – vi kan tro det frygtelige alternativ – at Gud har tilladt, at vi bliver bedraget af djævelen, og har overladt os til at forsvare os selv!

Du siger måske, “Jeg ser ikke meget bevis på, at Gud gør noget for at ændre min rædselsfulde situation. Min smerte synes endeløs. Jeg har ventet og ventet. Hvor lang tid skal det tage?”

Det tager lige så længe som nødvendigt for en hellig, almægtig Gud at samle stumperne! Han har så mange tanker om dig og din fremtid, at du ikke kan tælle dem. De er flere en antallet af sandkorn i havet.

Gud gav David et løfte om, at han ville bygge ham et hus – et evigt kongerige. Og gennem alle Davids prøvelser, synd og skam, ændredes Guds plan ikke. Selv da skammen kom over David via hans egen familie og sønner, holdt Gud sit løfte og slap ikke taget.

Til sidst, da David var gammel og grå, og det ikke så ud som om løftet ville gå i opfyldelse, sagde han: “Ja, sådan har mit hus det med Gud. Han har oprettet en evig pagt med mig, nøje fastlagt og bevaret. Ja, alt, hvad der tjener mig til frelse, alt, hvad jeg ønsker, lader han vokse frem” (2. Sam. 23, 5). Han sagde, ”Jeg ser ikke dette blive opfyldt – men jeg står fast på Guds Ord til mig. Han vil få det til at ske!”

David hvilede i, at Gud vidste bedst, og ville holde sit Ord: ”Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb” (Ap. Gern. 2, 25-26).

Guds ønske for os er, at vi er overbevist om hans omsorgsfulde kærlighed  - så overbevist om, at han har det bedste til os, at vi vil have uafbrudt glæde – også i vores vandring med ham!

Moses advarede Israel, “Du undlod at tjene Herren din Gud med glæde og af hjertens lyst, fordi du havde rigeligt af alt; derfor skal du trælle for den fjende, Herren sender imod dig, under sult, tørst og nøgenhed og mangel på alt; han vil lægge et jernåg på nakken af dig, til han får dig tilintetgjort” (5. Mos. 28, 47-48).

Han siger til os i dag, “Vær glad, og glæd dig over alt det, jeg allerede har gjort for dig! Hvis du går rundt og brokker og beklager dig, vil du for altid være åndeligt udsultet og nøgen, og et bytte for dine fjender!”

Gud ønsker, vi skal stole på hans kærlighed til os, så vil vi blive vidnesbyrd på glæde og godt humør! Han ønsker prædikanter, som er glade af hjertet — med en glæde som er baseret på sandheden. Og hans sandhed producerer en rigdom af glæde, som naturligt flyder af hjertet:

“Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel!” (Salme 100, 2). ”… lod han sit folk drage ud med fryd, sine udvalgte drage ud under jubel” (Salme 105, 43).

“Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, alle I oprigtige skal juble!” (Salme 32, 11). ”Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig i glæde for Guds ansigt” (Salme 68, 3).

Du spørger måske, “Hvor længe forventes det så, at jeg bevarer glæden ved at tjene Herren?” De fleste kristne tror, at det kun holder i en periode, så længe der kommer forfriskning fra det høje – eller så længe tingene går godt.

Nej – vi skal altid være glade! Det er præcis det Bibelen siger: ”Mæt os om morgenen med din godhed, så vi kan juble og glæde os hele vort liv” (Salme 90, 14). ”Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd” (Es. 65, 18).

Vi er “Jerusalem fra det høje” – genfødte og lever for ham med en glad og jublende ånd! Og vores kærlige, himmelske Far, har givet os et klippefast fundament for al vores glæde og fryd: ”Vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Johs. 16, 33).

Stol på Faderen – tro på hans Ord om ham selv – og se hans glæde strømme ud fra dig. Halleluja!