De fleste kristne ved hvad Bibelen fortæller om Guds store kærlighed til sine børn. Men selv efter mange års trofast vandring med Jesus, har mange aldrig lært at tilegne sig denne store kærlighed. Sørgeligt nok, så er der mange dedikerede Guds tjenere, som aldrig har haft denne herlige oplevelse og udbytte af at kende Faderens kærlighed. Og intet bedrøver Guds hjerte mere.
I mine år i tjeneste, har jeg identificeret de tre vigtigste ting, som hindrer kristne i at få fuld adgang til den helt specielle kærlighed, som Faderen har for os.
1. Mange kristne tror ikke rigtigt på hvad Gud siger om sig selv.
Tænk på hvordan Gud beskriver sig selv overfor Moses: "Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd… " (2. Mos. 34, 6-7).
Det er de vigtigste træk ved Guds personlighed, som han ønskede at Moses skulle kende: Han er barmhjertig, nådig, sen til vrede og tilgivende. Vi har fået så meget at vide om disse ting, Og sandelig – fra første til sidste side beskriver Bibelen hvor kærlig og omsorgsfuld Faderens hjerte er mod os.
Men når vi er sunket ned i prøvelser og trængsler, så glemmer vi ofte hvad Gud har sagt om sig selv. Hvis bare vi kunne minde os selv om disse sandheder om ham i sådanne tider, så ville vore sjæle blive sagligt forvisset. Om Herren fortæller Skriften igen og igen:
- Han er altid rede til at tilgive. "For du, Herre, er god og tilgiver gerne, rig på troskab mod alle, der råber til dig." (Salme 86, 5).
- Han er tålmodig med os, fuld af nåde og barmhjertighed. "Herre, din barmhjertighed er stor." (Salme 119, 156).
- Han er sen til vrede. "Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab." (Salme 103, 8). "Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab." (Salme 145, 8). "Vend om til Herren jeres Gud! For han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken." (Joel 2, 13).
Når vi beder, skal vi være opmærksomme på hvilket billede af Gud vi tager med ind i hans nærhed.
Herren ønsker, at vi skal komme frem for ham, fuldt overbevist om at han elsker os. Og han ønsker, at vi skal vide, at han er alt det, han siger han er.
Af den grund vil Satan forsøge at gøre det samme ved os, som han gjorde ved Job. Han plantede et forskruet billede af Faderen i Jobs sind. Og i en periode med store smerter troede Job på denne løgn. Han anklagede Faderen. "Men nu holder du tal på mine skridt; vogter du ikke på min synd? Min overtrædelse ligger forseglet i pungen, du har klistret til for min brøde." (job, 14, 16-17).
Med andre ord: "Gud, du lægger alle mine synder i en stor kuffert og gemmer dem der for at dømme mig for dem. De hober sig op dag for dag. Og en dag vil du præsentere mig for dem."
Det er det billede nogle har af vores himmelske Far i dag. Inderst inde frygter de, at han sidder og venter på, at de begår en fejl, så han kan dømme dem.
Det er nemt at se hvor forvrænget sådan et billede på Gud er. Sandheden er, at Gud overhovedet ikke vogtede på Job. Tværtimod, så var Herren så fuld af kærlighed til sin tjener, at han pralede af Job overfor alle i himlen og i helvede. Han sagde til Satan, "Har du nogensinde set en mand, som elsker mig så meget? Min tjener Job er en retfærdig mand uden svig."
Min ven, jeg beder dig om at huske dette uanset hvornår du kommer ind for Herrens ansigt med bøjet hoved. Du tror måske du har svigtet ham. Men sandheden er at han har pralet af dig. Han fortæller englene, "Se min tjener. Når han fejler, så kommer han til mig. Det glæder mit hjerte!"
Faderen har to slags kærlighed: en generel kærlighed for alle syndere, og en speciel kærlighed for sin familie.
Gud har en generel kærlighed for hele menneskeheden, som søger at drage alle mennesker til sig selv. Men i Guds hjerte er der også en anden form for kærlighed – en særlig kærlighed for sine børn. Herren har altid haft et udvalgt folk, som han skænker sin store kærlighed. I det Gamle Testamente var Israel den eneste genstand for denne specielle kærlighed:
"For du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre. " (5. Mos. 7, 6-8).
Gud gav disse specielle ord til Israel. I dag, hvis du er trådt ind i Guds familie gennem Kristus, så må du vide hvor speciel du er for ham. Du er modtageren af Faderens specielle kærlighed for sine børn. Og her er hans ord til dig:
"Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed." (1. Peter 2, 9-10).
Min ven, det er vigtigt aldrig at sætte Guds dom over hans kærlighed. Når du fejler og er svag, vil Satan bruge hver et skriftsted om Guds vrede over synden mod dig. Og selvfølgelig vil Gud dømme hver en synd, som ikke er angret. Men Satan fordrejer versene, som de følgende, for at indgyde frygt i dit sind:
- Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben, du, som ikke roligt kan se på ulykken, hvordan kan du roligt se på troløse… ? (Habakkuk 1, 13).
- "Hvem kan bestå for Herrens, den hellige Guds, ansigt?" (1. Sam. 6, 20).
Hvert af disse vers har en kontekst, som forklarer deres egentlige mening. I hvert af dem henvender Gud sig til en oprørsk og hyklerisk nation. Han sagde til Israel, "I din nuværende tilstand kan jeg ikke velsigne dig fordi du nægter at bede mig om tilgivelse og nåde."
Disse barske vers var ikke adresseret til børn, som har omvendt sig og er dækket af Jesu blod. Vores Far har behag i hvert et barn, som kommer til ham med et angrende hjerte.
2. Ofte hviler vi ikke i det faktum at Gud ved hvad der er bedst for os.
Der er tidspunkter hvor Gud tager noget fra os. Der er også tider, hvor vi beder om noget, som vi synes vi behøver, men Gud giver det ikke til os. I begge situationer, "Kender Herren de retfærdiges vej" (Salme 1, 6). Og en dag vil det alt sammen falde ud til vores fordel og til hans riges formål.
Den største tilfredsstillelse i livet er at gøre Guds vilje: at være i hans vilje, at gøre hans værk og leve efter hans anvisninger. Men vores kød er i konstant krig med os. Det fortæller os, at kun vi selv ved hvad vi har behov for, for at være tilfredse og glade. Men sandheden er, at Gud aldrig har taget noget fra sine børn, med mindre det har et evigt formål. Guds bedste for os er ikke at frygte, det er altid det mest tilfredsstillende når alt kommer til alt. Ikke alene ved Herren hvad der er bedst for os, han ønsker også at vi har hans åndelige velsignelse.
Hvis vi virkelig troede det, hvilken hvile, fred og glæde vil ville have. Vi ville ikke sørge over at give slip på noget. Vi ville erkende, "Herre, hvis du tager dette fra mig, så må det betyde at du har noget livgivende til mig. Så giv mig venligst styrke til at sige, 'Min far, du ved bedst.'"
Jeg spørger dig: Hvordan kom Job til sidst derhen hvor han fandt hvile? Han overbeviste sig selv om at Gud vidste hvad han gjorde, og at alt var under hans guddommelige kontrol. Job sagde disse berømte ord, "Gud kender min færd, prøver han mig, kommer jeg ud som guld." (Job 23, 10).
Lige nu tænker du måske, "Vil Gud afvise mig hvis jeg svigter, mens jeg venter på hans plan for mig? Jeg ved, at jeg ikke er perfekt. Betyder det, at jeg går glip af det han vil med mig? Hvad hvis jeg gør noget forkert? Svigter Guds løfter mig så? Vil jeg blive nødt til at nøjes med mindre end hans 'bedste' for mig?"
Nej, aldrig! Jeg ønsker at give dig en vidunderlig illustration af at Guds evige formål ikke bliver forpurret af dine svagheder og svigt. Hvis dit hjerte er ret ind for Gud – hvis du bliver ved med at komme til ham og søge ham – så er det intet, som kan ændre hans planer for dig.
Tænk på Guds nåde i forhold til Efraim, som havde svigtet Herren.
"Jeg er Israels far, og Efraim er min førstefødte." (Jer. 31, 9). Efraim var den største stamme i Israel og det folk, som stod Guds hjerte nærmest. Herren havde en evig plan for denne velsignede stamme. Men Efraim blev ved med at vende sig bort fra Herren og såre ham. Dette folk syndede mere mod lyset og nåden end nogen andre i Israel.
Så vendte Herren ryggen til det syndige Efraim? Nej tværtimod. Gud sagde at Efraim skulle blive et frit og løskøbt folk. De ville leve i frodighed, hvilket indikerede Guds største velsignelse. Men hvad var det Gud så i Efraim? De havde et angrende hjerte – hvilket betyder at de skammede sig over synd og de var villige til at vende om til Herren. På trods af alle deres fejl og svigt. Dette ene træk vandt Guds hjerte. Når der kom et profetisk ord, så handlede de på det. Og når de blev irettesat, så græd de over deres synd.
På højden af deres frafald sagde Gud: "Efraim er mig en dyrebar søn, han er mit yndlingsbarn. Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham, siger Herren." (Jer. 31, 20).
Gud sagde, "På trods af Efraims fejl og mangler, ser jeg en angrende ånd. Og jeg vil ikke tage mig kærlighed fra dem. Min evige plan med Efraim vil ske som jeg har bestemt det."
Ligeså, min ven, vil Gud fuldføre sine planer med dig, uanset hvor alvorligt du kæmper. Han har en plan for din fremtid, og han har det bedste på sinde for dig.
Vi kan ikke bedømme Guds evige plan med os ud fra det vi føler eller tænker.
Til tider kan vi alle blive for fokuserede på vore fejl og svagheder til at kunne bedømme noget rigtigt. Gud siger til os, "Stol på mit ord om min natur – at jeg er en kærlig, omsorgsfuld Far, som har investeret meget i dig, og jeg har ikke i sinde at lade dig gå. Du er mit barn, som jeg finder stor glæde i, og jeg vil udfri dig når min tid er inde."
Det er ikke underligt at David skrev, "Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud!" (Salme 139, 17). Ligeså skrev Jeremias, "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb."
Gud har et specifikt budskab til os her. Han siger, "Jeg er ikke tilbøjelig til at tænke på ulykke, dom og revselse mod dig. Min natur er at tænke gode tanker, for jeg arbejder på en plan for dit liv. Vær stille og se min udfrielse komme. Dvæl i min kærlighed til dig."
Vi har ganske enkelt to valgmuligheder. Den ene er, at tro på hvad Gud siger om sig selv – at han elsker os og vil hjælpe os gennem vores prøvelser; at han vil åbne og lukke alle døre for os, at når vi fejler, så er han ikke vred på os, men vil retlede os i sin store kærlighed. Den anden er, at vi kan tro på det frygtelige alternativ: at Gud har tilladt at vi bliver bedraget af djævelen og har overladt os til at klare os selv.
Du tænker måske, "Jeg kan ikke se mange beviser på at Gud gør noget som helst for at ændre min rædselsfulde situation. Min smerte synes værre end nogensinde. Jeg har ventet og venter. Hvor lang tid skal det tage?"
Det tager lige så lang tid som det er nødvendigt for en hellig almægtig Gud at lægge alle brikkerne på plads i sin plan for dig. Han har så mange tanker om dig og din fremtid, at du ikke vil være i stand til at tælle dem. Hans Ord siger, at hans tanker om dig er flere end sandkornene i havet.
Tænk på Davids eksempel på tillid trods hans omstændigheder. Gud gav David et løfte om at bygge ham et hus, et evigt kongedømme. Og gennem alle Davids prøvelser, synder og skændsler blev Guds mål ikke hindret. Selv da skam kom over David og hans egen familie og sønner, hold han fast i Guds kærlige løfter og ville ikke give slip på dem.
Til sidst, da David var blevet gammel og grå, og det ikke så ud som om løftet ville blive opfyldt, kom han med denne erklæring: "Ja, sådan har mit hus det med Gud. Han har oprettet en evig pagt med mig, nøje fastlagt og bevaret. Ja, alt, hvad der tjener mig til frelse, alt, hvad jeg ønsker, lader han vokse frem." (2. Sam. 23, 5). Han sagde, "Jeg ser det ikke blive opfyldt endnu, Men jeg stoler på Guds løfte til mig. Han vil lade det ske."
David hvilede i at Gud vidste bedst og ville holde sit ord: "Om ham siger David nemlig: Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb." (Ap. Gern. 2, 25-26).
3. Nogle gange synes vi, at det er for godt til at være sandt, at vi kan tjene Herren hele vores liv med glæde og uden frygt.
Guds ønske for os, er at vil bliver så overbevist om hans nænsomme kærlighed til os, så overbeviste om, at han arbejder for vores bedste; at vi kan have en kontinuerlig glæde og fryd i vores vandring med ham. Ydermere ønsker han, at vores overbevisning om hans kærlighed til os, vil blive et vidnesbyrd om glæde og håb.
"Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel!" (Salme 100, 2). "Han lod sit folk drage ud med fryd, sine udvalgte drage ud under jubel. (105, 43). "Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, alle I oprigtige skal juble!" (32, 11). "Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig i glæde for Guds ansigt." (68, 4).
Du spørger måske, "Kan jeg regne med at bevare glæde og fryd I min tjeneste for Herren?" Mange kristne tror, at glæde kun varer en vis tid, så længe den næres eller så længe tingene går som de skal i livet. Men sådan er det ikke, ifølge Esajas.
"Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd." (Esajas 65, 18). Kære ven, vi er 'Det nye Jerusalem', som lever for ham i en ånd af glæde og fryd. Og vores kærlige far har givet os et klippefast fundament for al vores glæde og jubel: "Vær frimodige, jeg har overvundet verden." (Johns. 16, 33).
Jeg lover dig: hvis du stoler på Faderen, og tror på hans Ord om sig selv, vil du opleve hans glæde fylde dit liv. Stol på hans for til dig i dag. Amen!
C