Jeg har vandret med Herren i over tres år. Efter al den tid, er jeg overbevist om, at det er muligt at vandre med Herren med et udadleligt, fuldkomment hjerte. Du siger måske, ”Der er igen, som går den fuldkomne vej. Bibelen siger klart, at vi alle har syndet.” Men Skriften fortæller os, at det er muligt at vandre med Herren med et udadleligt hjerte. Lad mig forklare hvad det betyder.
Herren sagde til Abraham, “Da Abram var nioghalvfems år, viste Herren sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig.” (1. Mos. 17, 1). Gud sagde også “Udadlelig skal du være over for Herren din Gud.” (5. Mos. 18, 13). David var en af dem, som i sit hjerte havde besluttet, at adlyde befalingen om at være udadlelig. Han sagde, ”Jeg vil følge den fuldkomne vej … Med oprigtigt hjerte vil jeg færdes i mit hus.” (Salme 101, 2). Salomon lykkedes ikke med at vandre den fuldkomne vej: ”Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han ikke var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været. Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været.” (1. Kong. 11, 4 og 6).
Guds befaling om at være fuldkommen findes også i det Nye Testamente. Jesus sagde, ”Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!” (Matt. 5, 10). Paulus skrev, ”Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.” Senere tilføjede Paulus, ”… at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje.” (4, 12). Og Peter skrev, ” … vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer.” (1. Peter 5, 10).
Men hvad betyder det at have et udadleligt, fuldkommet hjerte? Og hvordan opnår Guds folk det? For det første betyder et fuldkomment hjerte ikke et syndfrit, pletfrit hjerte.
Mennesket dømmer fuldkommenhed ud fra ydre præstation, men Gud dømmer hjertet, de skjulte motiver (se 1. Samuel 16, 7). Det siges om David, at han havde et fuldkomment hjerte i forhold til Gud ”hele sit liv”, men vi ved hvordan David fejlede stygt i forhold til Herren. Han blev resten livet mærket som en utro morder.
Definitionen på fuldkommenhed ifølge Skriften er, ”fuldstændighed”, ”modenhed”. Både på græsk og hebræisk inkluderer ordet betydningen ”retskaffenhed”, at være uden lyde eller plet, at være”totalt lydig.” John Wesleys tanker om fuldkommenhed var ”kontant lydighed.” Med andre ord, et fuldkomment hjerte er et lydhørt hjerte. Det reagerer hurtigt og helt på Herrens bejlen, stille hvisken og advarsler. Det hjerte siger til hver en tid, ”Tal, Herre, for din tjener lytter. Vis mig vejen, jeg skal gå, og jeg vil gå den.”
Her er tre ting, som kendetegner et sådant fuldkomment lydhørt hjerte.
1. Et fuldkomment hjerte er søgende.
“Herren ransager alle hjerter.” (1. Krøn. 28, 9). Det fuldkomne hjerte råber som David, ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!” (Salme 139, 23-24).
Gud sagde til Jeremias, “Jeg, Herren, udforsker hjertet.” (Jer. 17, 10). Den hebræiske mening med det er, ”Jeg går i dybden og undersøger nøje.” Paulus slutter sig til det, idet han skriver, ”Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.” (1. Kor. 2, 10).
I Åbenbaringsbogen 2, 24 taler Jesus om “Satans dybder,” om at synke dybt ned i synd. Han fortæller os, at ondskaben går dybt ind i sjælen, og dens rødder rækker helt ind i helvede. Faktisk siger David om de onde, ” De søger efter uret, de skjuler det, de søgte efter; menneskets indre og hjerte er dybt!” (Salme 64, 7). Disse skriftsteder er hellige advarsler. Vi får at vide, “Du ved ikke hvor stor en indflydelse omgang med ondskab har hos dig. Det bringer dig til helvede.”
Jeg tror, synden når nye dybder i disse sidste dage. Den har fået stærkere og dybere rødder. Vores børn bliver konfronteret med dybder af synd, som vi ikke har kendt til, og aldrig vil komme til at kende. Fristelser kommer til dem på mange flere snedige måder end tidligere generationer har været udsat for. Men et fuldkomment hjerte er det samme uanset hvilken generation man tilhører. Det længes efter at Helligånden gransker dybden af menneskets allerinderste – at undersøge, grave frem og afsløre alt, som er ulig Kristus.
Alle vore hjerter længes efter at blive rene og fremstå fuldkomne for Herren. Det er Åndens sande kendetegn. Men lunkne møder i menighederne graver ikke dybt nok til at løse opgaven med at granske hjertet. Og dem på kirkerækkerne, som skjuler hemmelig synd, vil søge at undgå enhver form for granskning. I dag er der mange kristne som gerne vil dækkes af blodet, men de vil ikke renses af blodet.
Et fuldkomment hjerte er mere end sikkerhed i forhold til evigheden eller dække over synd. Sådan et hjerte søger, at være i Guds nærhed for at nyde samværet med ham. Samvær betyder at tale med Herren, nyde fællesskabet og søge hans ansigt. Det er derfor David ivrigt siger, ”Gransk mig, oh Gud!” Han ønskede samvær med Herren.
Det er en sekvens, som afspejles både i det Gamle og det Nye testamente: dækket, renselse, engagement, fællesskab. Men i dag er der nogle kristne, som ikke ønsker andet end at blive dækket og være sikret under Kristi blod. De ønsker en hurtig vej til herlighed, uden smerte og uden renselse. De bliver opmuntret dertil af prædikanter som erklærer, ”Al granskning og afdækning fremkalder kun skyld og fordømmelse. Al jeres synd er dækket under blodet!”
Men Helligåndens granskning er ikke hævngerrig, den er frelsende og forløsende. Hans formål er ikke at fordømme os ved at bringe gamle overtrædelser frem. Formålet er, at forberede os på, at komme ind i hans hellige nærvær og nyde fællesskab med ham. ”Hvem kan drage op til Herrens bjerg, hvem kan stå på hans hellige sted? Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk. Han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud.” (Salme 24, 3-5).
2. Et fuldkomment hjerte er tillidsfuldt.
Salmisten sagde, “Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede dem. De klagede til dig og blev reddet, de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. (Salme 22, 5-6). Igen og igen vidnede David, ”Hos Herren søger jeg tilflugt.” (Salme 11, 1). ”Jeg stoler på dig, min Gud. Lad mig ikke blive til skamme.” (Salme 25, 2).
Den hebræiske grundstamme for “stole på” antyder, ”at hoppe tillidsfuldt ud i en afgrund.” Det er ligesom når et barn hører sin far sige ”Hop!”, så hopper det tillidsfuldt ud over kanten og stoler på, at far står dernede og griber.
Sæt det op imod kristne, som føler de er djævelens boksebold. Intet kunne være længere fra sandheden! Fjenden er ikke i stand til at røre de troende uden Guds tilladelse. Han har ikke fri adgang til at plage dig eller mig. Hvilken far tillader en bølle fri adgang til hans barn når det passer ham?
Satan kunne ikke røre Job uden tilladelse fra Gud. Herren måtte sænke beskyttelsesmuren omkring Job for at fjenden kunne få adgang til ham, og det var kun midlertidigt. Det skete også i Paulus’ liv. En budbringer fra Satan antastede ham, men kun fordi Gud tillod det. Hvorfor? Herren kunne ikke tillade, at Paulus blev fyldt af stolthed efter de store åbenbaringer, han havde fået.
Herren har alting under kontrol. Ikke et øjeblik har Satan været udenfor Guds Ords kraft. Derfor siger det tillidsfulde hjerte, ”Alle mine skridt er beordret af Herren! Han er min kærlige far, og han har en evig plan og et formål med alt, jeg gennemlever.”
3. Et fuldkomment hjerte er et sønderbrudt hjerte.
David sagde, “Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.” (Salme 34, 18) Han sagde også, ”Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.” (51, 19).
Sønderbrudthed er mere end at græde, sørge, ydmyghed og have en knust ånd. Sand sønderbrudthed udløser den største kraft i hjertet, som Gud kan betro mennesket: kraften til at genopbygge ruiner. Den slags kraft bringer en speciel herlighed til Gud når hans folk befinder sig i urolige tider.
Gud sammenlignede Jerusalems mure med et sønderbrudt hjerte, “Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. Gør i din nåde godt mod Zion, opbyg Jerusalems mure!” (Salme 51, 19-20). Nehemias blev kaldet til at stå for genopbyggelsen af Jerusalems mure. I nattens mørke inspicerede han muren. (Neh. 2, 15). Der er brugt et hebræisk ord “shabar” her, som er det samme ord, som bliver brugt i Salme 51 for ”sønderbrudt hjerte.”
Nogle tror, at Nehemias blev sønderbrudt, ”da satte jeg mig ned og græd og sørgede i dagevis, mens jeg fastede og bad for himlens Guds ansigt.” (1,4). Men hans gråd og bekendelse var kun begyndelsen af sønderbrudtheden. Profetens hjerte blev ikke helt brudt, før han kom til Jerusalem og så ruinerne, og besluttede at gøre noget ved det. Rygtet spredte sig hurtigt om ”At der var kommet et menneske, der ville israelitternes vel.” (2, 10).
Nehemias red på et æsel rundt om muren, og undersøgte muren. På hebræisk er der to betydninger: hans hjerte blev brudt på to måder – først ved synet af de ødelagte mure, siden eksploderede det af håb over genopbyggelsen. Dette kendetegner det sande brudte hjerte: det er et, som ser menigheden og familier ødelægges og føler Herrens kval, og ønsker at gøre noget ved det.
Sådan et hjerte sørger over den vanære, der kastes over Herrens navn. Det kigger indad og ser sin egen skam og fejl. Men alt den sønderbrudthed leder til noget andet, nemlig håb. Det sande brudte hjerte har hørt Gud sige, ”Jeg vil genopbygge og genoprette. Lad os få fjernet alle murbrokkerne og gå i gang med at reparere alle hullerne.”
For år tilbage gik jeg grædende og sørgende over Times Square på grund af al den ondskab, jeg så på gaderne. Jeg tog tilbage til mit hus i Texas, og i mere end et år fortsatte jeg med at græde og sørge over det. Så sagde Gud, ”David, gå og gør noget ved al den ødelæggelse.” Jeg havde set ødelæggelsen, men jeg var ikke helt sønderbrudt før jeg fik håb til at genopbygge muren.
Er du begyndt “at undersøge ruinerne” i dit liv? Når du ser Kristi herlighed, vil synet af ham få dig til at skælve. Sønderbrudthed betyder at bliver sønderknust, så al menneskelig styrke og menneskelige evner knuses. Men det betyder også dette: ”Rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig.” (Daniel 10, 11). Det er den dybe forsikring om, at ting vil forandres – at helbredelse og genopbyggelse vil komme. Kære læser, dine ruiner vil blive generobret for Gud.
Før du griber dette håb, vil du ikke komme væk fra tårerne. Dit liv vil måske stadig synes at være en bunke murbrokker, med masser af nedbrudte steder, som trænger til genopbygning. Men din Gud har værktøjet i sine hænder. Og over dig er der et stort skilt, hvor der står: ”HER ARBEJDER GUD. Fjender giv agt!”
Bed med mig: ”Gud, jeg ved du arbejder i mig og gennem alle mine trængsler. Derfor har Satan ikke tag i mig. Jeg vil ikke vakle i min tillid. Jeg ved, jeg ikke falder. Min synd er alvorlig, men jeg har angret. Nu er det tid til at rejse sig og genopbygge.” Amen!