"Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter." (Luk. 16, 1-2).
Jesus talte om en rigmand, som havde hørt, at en af hans forvaltere havde ødslet hans midler bort. Så han indkaldte ham til at aflægge regnskab. Han sagde, "Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter."
Det er en lignelse, som er meget vigtig for Kristi legeme lige nu. Det er en tragisk beretning om en Guds tjener, som mister sin magt og salvelse, og ender med at tilbyde et discount-evangelium. Den rige mand i denne lignelse, som har al rigdom og herlighed, er Kristus selv. Forvalteren, som mister al sin autoritet, er et billede på alle, som er blevet betroet at formidle Guds Ord, men som er fundet skyldig i af ødsle deres Herres ressourcer bort.
Denne forvalter var skyldig i at bortødsle sin Herres ejendom. Det er en anklage, som kan rettes mod rigtig mange af vore dages prædikanter, Kristi tjenere og lægmænd. Hvilket spild vi ser i Guds rige i dag!
1. Guds udvalgte tjenere, den mest værdifulde ressource, som himlen har betroet for at tage hånd om menneskeheden, spilder tiden.
Salvede pastorer, lærere og evangelister er lige så skyldige som de mange nydelsessyge mennesker på kirkebænken. Forvaltere af evangeliet skulle prioritere tiden, og ikke øde den bort på hobbies, sport, rekreation og fjernsyn. Vis mig en Guds mand, som sidder foran tv-alteret og spilder værdifuld tid, og besmitter sin sjæl og sit sind med helvedes fordærv - og jeg vil vise dig en uretfærdig forvalter, som Gud snart vil stille til regnskab og fratage al åndelig autoritet.
Denne forvalter forguder sig selv. Han har taget sin Herres midler og brugt dem på sig selv. Man skulle tro, al rigdommen alene var hans, på den måde han brugte den på i forhold til sig selv.
Vi ser den samme sørgelige situation i menigheden i dag, hvor kristne render rundt og ødsler med guddommelige ressourcer uden at ænse, at Gud vil stille dem til regnskab for det, der gik til spilde.
2. Kraft, som er en anden af Kristi ressourcer, bliver også bortødet på tåbelig og selvisk vis.
De, i Guds hus, som bortøder deres Herres kraft, for at bevise sig selv, ønsker at blive kendte og respekterede som profeter, som tidens mænd. De ønsker, at blive set op til som mægtige tros-kæmpere med handling og kraft. De elsker menneskers hyldest, at blive opfattet som en slags helt og blive smigret. De elsker at få bifald, "Se, her er han! Der går den mægtige troskæmper, en mand med magt og kraft!" Paulus undsagde denne hyldest af tjenere. Vi skal give æren til ham den tilkommer, og den tilkommer kun Kristus. Ukritiske troende gør disse selvudnævnte profeter, helbredelsesprædikanter og lærere af en ny åbenbaring, til små guder.
Misbrugt kraft er ødelæggende for tjenesten og for Guds hus. Lunkne kristne er tiltrukket af kraft som bier af honning. Og det er en frygtelig anklage mod en frafalden kirke, at høre kristne sige, "Sikke en stor kraft han har!" - i stedet for at hviske med hellig ærefrygt, "Hvor er han fyldt af Jesus! Er det ikke ufatteligt, som Kristus er åbenbaret i ham. Han gør Jesus så nærværende!"
Den sande forvalter af evangeliet søger ikke kraft for at udstille den for en nysgerrig skare. Mange har sikkert Guds mægtige helende kraft, som Jesus havde da han helbredte de syge. Men Jesus siger til gengæld igen og igen, "Fortæl det ikke til nogen." Gud betror sin største kraft til dem, som uden at reklamere for det, går ind på hospitalerne, ud på gaderne, ind i private hjem, væk fra alle anerkendende blikke og applaus, som bryder lænker, binder dæmoner, sætter de fangne fri, helbreder de syge og er en sand Kristi tjener med Kristi helende kraft.
Den sande helbredelsens gave bliver ikke manifesteret i en underholdende atmosfære. Den bliver kun manifesteret når den bliver brugt af ydmyge tjenere, som alene tjener Gud til ære - som Kristus var det.
Hvis selv den mindste del af Guds hellige kraft ikke bliver behørigt brugt kun til Guds ære, så er den spildt. Det er en uretfærdig forvalter, som bruger noget på sig selv, som ikke tilhører ham. Men mennesker har stadig travlt med at skabe sig et navn ved at stjæle Herrens herlighed og kraft for at vise hvor mægtige de er.
3. Tro er en anden af Kristi ressourcer, som bliver spildt af kristne i dag.
Al sand tro kommer fra Kristus! Når man taler om Guds rigdomme i Jesus Kristus, må man inkludere tro. Vi bliver frelst ved tro på Jesus Kristus. Men denne dyrebare tro burde blive omhyggeligt investeret, frem for at blive brugt på ligegyldigheder. Heltene fra Hebræerbrevets 11. kapitel, brugte deres tro til at besejre kongeriger, lukke munden på løver, slukke ild, sende fjenden på flugt, udøve retfærd og oprejse de døde. De brugte også kraften til at udstå tortur, hån, pisk, at blive lænket og sidde i fængsel.
I dag bliver Kristi tro ofte ødet bort på en selv! Selvudvikling, succes, materielle goder, rigdomme og uendelig fremgang med perfekt helbred og et lykkeligt liv uden en sky på himlen! Selvet bruger troen til at berige sig selv.
Hvorfor er det, at kristne kan investere al slags tro i at opnå fremgang og lykke, men ikke på at deres familie eller deres naboer skal blive frelst? Hvorfor bruges der så lidt tro på at modtage Kristi hellighed? Hvorfor bruges der så lidt tro på at evangelisere en fortabt verden?
Meget snart vil Gud, i åndelig forstand, presse os op ad muren og bede os alle aflægge regnskab for den måde, vi har behandlet hans dyrebare tro på. Brugte vi den på ligegyldigheder, som om tro kun skal anvendes til at gøre livet lettere for os? Vil vores Herre ikke se på os med et gennemborende blik og spørge os hvorfor vi ikke brugte hans gaver vist? Hvad, når den tid kommer hvor legioner af dæmoner slippes løs på jorden og mørkets herskere udvider deres uhyggelige kongeriger, når helvedes ild og fristelserne raser, når Satans hære kommer marcherende imod os og når spotterne, plageånderne og antikrist'erne rejser sig for at plage Guds børn? Vil Guds folk, Guds forvaltere, være i frontlinjen og danne en stærk kæde af tro for Kristi herlighed, eller vil de stå foran dommeren og blive afvist på grund af deres misbrug af troen? Gud hjælpe os!
Den store lektie
Lektien, vi skal lære af denne lignelse, går videre end til den tragedie det er, at menigheden ødsler Kristi rigdomme bort på egne interesser; det går videre end til de fordærvede kristne forvalteres tankegang, de, som har mistet al deres åndelige autoritet. De forvaltere af evangeliet, som øder tiden, troen, kraften og andre guddommelige ressourcer, bort, vil til sidst miste deres åndelige autoritet i Kristus og vil blive overladt til af følge deres egne planer. De vil miste deres salvelse og fare af sted mens de opfinder et evangelium, som tjener deres egne interesser.
"Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig?" (Luk. 16, 6).
Forvaltere, som øder deres Herres ejendom bort og mister deres salvelse, vil til sidst blive fuldstændig overgivet til skulle beskytte sig selv.
Det vigtigste anliggende er da ikke, "Hvad kan jeg gøre for min Herre?" men, "Hvad kan jeg gøre for mig?" Dette inkluderer lægmænd såvel som pastorer.
Jeg spurgte Helligånden om, hvorfor denne forvalter ikke bare tilstod og kastede sig angrende for sin herres fødder. Hvorfor gik han lige ud og begyndte at lægge en plan for hvordan han kunne beskytte sig selv og sin fremtid? Svaret er, tror jeg, at han var gået for langt og var nogen vej tilbage. Egennytte havde forhærdet ham - han havde nu et delt hjerte. Hvis du tror, at selvcentrerede prædikanter og lægmænd ikke kan komme udenfor frelsens rækkevidde, så kender du ikke din Bibel. Det var tilfældet for Safira og Ananias, og ligeså Alexander og Hymenæus, som Paulus overgav til Satan, så andre måtte frygte. Det kan man også læse om i Romerbrevet, hvor nogle faldt fra troen og ud i forhærdet synd.
Jeg siger dig, med sorg i hjertet, i denne nation er der lige nu lægmænd, pastorer og kristne tjenere, som Gud har opgivet. Det er dem, som er blevet bedraget af løgneånder, dem, som er blevet advaret igen og igen af Helligånden og Guds profeter, om at angre og ydmyge sig. De blev optaget af sig selv; og begyndte at hore med afguder af sten og træ. De byggede templer og mindesmærker for egenvinding; og de afviste et liv i sønderbrudthed og ydmyghed. De svigtede lønkammeret til fordel for egne interesser og deres eget værk! De ødede hensynsløst Guds midler, Guds tid og Guds kraft, bort.
Fra hele nationen hører jeg det samme fra bedende, helligede mennesker, som jeg hører fra min himmelske Far. De, som vandrer med Gud, og som lever i Ånden, fornemmer instinktivt, at Gud har opdaget det og han dybt beklager al vederstyggeligheden i kirken, på talerstolen, i prædikanterne og i nogle populære præsteskaber.
Tak Gud, at ikke alle er fordærvede! Der er en voksende rest af omvendte hellige og præsteskaber, som er vendt tilbage til retfærdighed og bøn. Men Kristi sande legeme må bede for guddommelig visdom til at skelne mellem dem, som har mistet deres åndelige autoritet og salvelse. En stadig voksende skare af bedende kristne deler nu Guds sorg over kompromiset og den verdslige indblanding. Og deres hjerter råber Gud om snart at gøre noget ved det. Jeg er ikke i tvivl om, at det er lige præcis hvad han vil! Hvis Gud kan tilintetgøre Babylon på én time, så kan han bestemt også rense sit tempel på et øjeblik.
De fleste af vore dages forvaltere, som Gud har frataget al åndelig duelighed, er ikke så kloge som den uretfærdige forvalter - for de ved ikke, at løbet er kørt. De er ikke klar over, at de ikke længere forvalter noget. Men man kan se, at løbet er kørt på disse menneske-centrerede planer. Herrens interesser er ikke længere øverst på dagsordenen; det vigtigste for dem er nu deres næste projekt. De afslutter et menneskecentreret projekt for at igangsætte et nyt. Det ene mere spektakulært end det andet.
Mit hjerte råber, "Åh, min velsignede Frelser, hvornår vil Guds folk vågne op og erkende at dette vanvittige forbrug, disse prestigebyggerier og den verdslige indstilling er en lang soldetur blandt kristne og tjenester, som har mistet Helligånden, og som nu skal kaldes ind og stå til regnskab? Hvornår holder Guds folk op med at støtte denne tåbelighed? Hvornår vil Kristi legeme vågne, vende sig imod det og råbe, "Nu er det nok!?"
Er der ingen Guds profeter tilbage i dette land? Er der ingen pastorer tilbage, som kan skelne mellem tingene ved Helligånden, og som har nok åndelig autoritet til at vække dette folk, så de ikke længere ødsler Herrens ressourcer bort? Det er sørgeligt, men sandt, at nogle af de mest velkendte nationale tjenester i dag er udenfor Guds Ords rækkevidde. Jeg er ikke deres dommer, men nogle af deres handlinger viser tydeligt, at nogle ikke lader sig irettesætte. De er forblændede af deres egne rådgivere, af deres egne ambitioner og af succesens og magtens afguder.
Nogle af dem vil ikke engang modtage en profet nu - de er så magtfuldkomne, så selvsikre, så rige, så indflydelsesrige, så besluttet på deres eget og egne planer, drømme og intriger - at de ikke længere kan høre.
Deres øjne og ører er lukkede; og de ved ikke, at herligheden har forladt dem og der er skrevet Ikabod over deres døre! Lige så sikkert som den uretfærdige forvalter blev sat fra bestillingen, så vil de også blive det. Gud vil stoppe deres forsyninger og handle på en måde så alle, der hører om det, taber kæben og måber.
Jeg kalder på alle bedende hellige i dette land, om at de må begynde at faste og bede for en lutring i Guds hus og blandt tjenere og tjenester. Må det begynde med den tjeneste, som jeg har fået betroet. Jeg har lige så meget - eller mere behov for denne lutring, som alle andre. Bed om at Guds hellige ild vil ramme alle prædikestole. Bed om at Gud vil frelse de tjenester, som stadig kan frelses. At Gud vil ydmyge og nedbryde egocentrerede mænds stædige vilje, så der bliver anger og tilbagevenden til renhed og ærlighed. Bed om at de hurtigt vil reagere.
Slut dig sammen med alle andre bedende hellige og tag herredømme over disse vederstyggeligheder. Ikke mere ødslen med Herrens ressourcer! Ikke mere aftalt spil med nogen, som ikke har Herren vilje for øje, som kun udnytter andre til deres egen vinding. Ikke længere stole på nogen som tilbyder et discount-evangelium!
Gud, giv os nogle profeter, pastorer og evangelister som er rene, udskilte, sønderbrudte og fuldstændig overgivet til Jesus. Nogle som kan tordne mod synd og fordærv; og som kan få alle de utro og lunkne lægmænd og tjenere i Guds hus til at ryste! Jeg tror, at Guds folk råber efter ledere, som kan vise et helligt eksempel, og lede dem ind i et dybere fællesskab med Kristus. Jeg tror, at menigheden hungrer mere efter Gud end mange af dem på platformen gør. Unge Guds tjenere fortæller mig, at de ikke kan finde ældre Guds mænd, som de kan se op til som rollemodeller i hellighed og renhed. Folk ønsker, at vandre videre med Gud. De ønsker ild på prædikestolen og overbevisning på kirkebænken. De ønsker, at Guds Ånd vil vække deres menighed og drive fordærvet ud. I hvert fald er det, det jeg hører fra dem som skriver til mig.
Et discount-evangelium er et kompromis
Den uærlige godsforvalter sagde, "Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen." (Luk. 16, 4).
Han hidkaldte alle sin Herres debitorer og tilbød dem at slå en handel af. Den debitor, som skyldte hans Herre hundrede ankre olie, blev bedt om at betale for halvtreds. Han lavede en aftale med en anden debitor, som skyldte hundrede mål hvede. Han blev bedt om at betale firs mål. Han tilbød handler til discountpriser til alle debitorerne.
Når Helligånden forlader en mand eller en Guds tjener, og selvet overtager kontrollen, vil alle mulige kompromiser blive tilbudt debitorerne. Det er derfor vi hører evangeliet blive discount-prædiket fra så mange talerstole i dag.
Nu er vi kommet til det egentlige budskab i denne lignelse. Disse afsatte forvaltere går omkring og laver fordelagtige aftaler med debitorer, som ikke ønsker at betale den fulde pris. Hvem ønsker, at betale den fulde pris i form af fuld overgivelse, når der er et tilbud om at kravle over hvor gærdet er lavest med et discount frelsesbudskab? Hvem ønsker at påtage sig Kristi lidelser, når man kan leve det søde liv? Hvorfor tåle død, korset, skam og afvisning, hvis man bare kan kræve sine rettigheder og svæve lige ind i paradis uden smerte og ofre? Stil jer i tilbudskøen, I hellige, og gør et røverkøb!
Plant dig foran dit TV, lad din sjæl og dit sind drukne i snavs fra helvedes afgrund. Hyg dig med alle disse lumre film - hyl som de ulve du er i blandt - drik, ryg, gå på natklub, fortæl sjofle vittigheder, bliv skilt, snyd, hor, tag spenderbukserne på. Bed ikke, lad være med at faste og græde. Tal ikke om byrder, hellighed og udskillelse! Hvorfor? Fordi tiden er til det billige, smertefri, magtesløse, besmittede evangelium! Det bliver tilbudt hver eneste dag i radio og TV, samt i kampagner og kirker over hele landet.
"Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger." (Luk. 16, 8-9).
For lige at sætte det helt på plads - Gud bifalder ikke forvalterens onde intriger. Han anbefaler heller ikke hans handlemåde. Han roser kun den kloge måde hvorpå den uretfærdige forvalter fordømte sig på. Herren roste den måde, hvorpå han besejlede sin egen dom. Med andre ord, "Du syntes det var smart at tilbyde disse lavprisaftaler. Men når det kommer til stykker - og det gør det - så vil du, og alle som tog imod dine uærlige tilbud, blive udsat for Satans rige."
Det Gud siger til os er, at der ikke er nogen genveje, ingen indvielser til lavpris, ingen lette smertefri veje til herlighed. Vi skal betale den fulde pris, hvilket betyder, at vi skal tage vores kors op, fornægte os selv og følge Jesus ind i hans fylde og genopstandne liv. På Dommedag vil alle de 'fyrede' og magtesløse forvaltere stå foran Guds dommersæde og ikke alene se ind i hans flammende blik, men også se ind i blikket hos alle de fattige og fortabte børn i kongeriget, som de bedrog med deres halve evangelium. Et skrig vil stige op! De vil forstøde deres letvægts-profeter og råbe, "Skam over jer, bedragere. Onde hyrder! Ikabods sønner! Opfindere af løgn! I ramte os med blindhed med jeres halve sandheder!"
Alt hvad man kan rose nogle Guds mænd og bestemte pastorer for i dag, er deres snuhed og kløgt i forhold til at sørge for sig selv, og dem der følger dem, på deres lavprisvandring med Jesus. Evangeliet bliver dygtigt fordrejet og tilpasset så det lyder så rigtigt og anerkendt af Gud. Det er gået så vidt nu, at mange mener de kan synde med vilje uden at blive dømt. De kan sige, som det frafaldne Israel, "Vi er reddet!« – når I begår alle disse afskyelige handlinger? (Jer. 7,10). Dæmoners lærdomme og læren om falsk sikkerhed bliver tilbudt dem, som lever i kødelig lyst.
Den uretfærdige forvalter troede, han havde sikret sin fremtid - men det var falsk tryghed. Han var stadig den samme bedrager, som han altid havde været; og hans venner var af samme slags. Alle var de forblændet af den samme falske tryghed. Du kan være sikker på, at han betalte en høj pris for sin tåbelighed. Hvem kan tvivle på, at Herren afviste disse discounthandler, som den uretfærdige tjener tilbød? Jeg tror, at Herren krævede den fulde pris.
Gud siger til denne rige laodekianske menigheds tidsalder, som er så velstående og praler af, at de ikke mangler noget - at de i virkeligheden er elendige og ynkelige og fattige og blinde og nøgne. Og indtil al lunkenhed bliver opgivet, så vil Gud udspy den og alt hvad den repræsenterer ud af sin mund. Dette frygtede frafald sker allerede.
Gud, giv os trofaste forvaltere! Giv os hellige på prædikestolen og på kirkebænken, som vil vende om til dig af hele deres hjerte, som vil fjerne afguderne og angre overfor dig. Og Gud, bring evangeliet om retfærdighed og udskillelse fra verden, om kærlighedens hellige bud, og rejs et folk, som har olie på deres lamper og som er på vej ud for at gå Brudgommen i møde. Gud, bring os til korset, så vi kan dø fra selvet, så vi kan gøre op med selvet og synden i tro, så at vi kan genopstå til et evigt liv i Kristus.