”Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod” (Salme 23, 5). Af alle de vidunderlige løfter Gud giver os i Salme 23, er dette det mest vidunderlige. Han vil dække et bord for os, sætte vidunderlig mad på det og holde en fest for os. Og han gør det for øjnene af alle vores fjender!
Vi har alle brug for vejledning i de beslutninger, vi skal tage i livet. Men i en kaotisk verden som vores, betyder bord, i dette vers, en kæmpe opdækning. Det er ikke et lille, magert måltid, men et stort festmåltid. Og det er ikke ordinære retter. Han serverer himmelske retter. Der er kun én gæst ved dette måltid: dig.
For at sætte stemningen: Gud erklærer dette festmåltid som en glædestid: ”Når man bager brød, bliver der glæde, vin gør de levende glade” (Præd. 10, 19). Når du spiser dette overdådige måltid, salver Gud dig med glæde: ”Din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige" (Salm. 45,7).
Mens Gud forbereder og tilbereder maden til dit festmåltid, lader han dine fjender sidde på sidelinjen og kigge på alt, hvad der sker. De ser, Herren selv dække bord til dig, lede dig hen til din plads og servere for dig. De kigger på, mens du fylder din sjæl med himmelens skønne retter.
Dine fjender er chokerede. Ingen dæmonisk kræft, inklusive djævelen selv, kan nogensinde begribe den slags kærlighed, nåde og barmhjertighed. De var alle sikre på, at Gud ville slå ned på alle dine fejl. De var parate til at hovere, mens du blev opslugt af fortvivlelse. Nu har de fået besked på, at kigge på, mens du indtager et festmåltid, serveret af Gud selv.
Kristus fortæller os, at Faderen gør dette for alle sine børn: ”Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem” (Luk. 12, 37).
Hvem er disse fjender? I Bibelen omtales to slags fjender: de dæmoniske og de menneskelige. I den 23. Salme refererer David til de dæmoniske fjender. De repræsenterer djævelen og alle hans dæmoniske fyrster og kræfter.
Jesus fortæller os, “Fjenden … er Djævelen" (Matt 13, 39). Når David taler som sin ’stærke fjende’ i Salme 18, taler han om dæmoniske horder, som hader ham, på grund af hans tætte vandring med Herren: “Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, de var mig for stærke” (Salme 18, 18).
Men mange af dine fjender er ikke fra helvede. Når Jesus siger, vi skal ’elske vores fjender,’ taler han om mennesker i vores liv, som bliver brugt af Satan, som et værktøj til at gøre livet vanskeligt for os. Davids kødelige fjender gjorde livet surt for ham, og fik han til at græde, ”Red mig fra mine fjender, Herre, jeg skjuler mig hos dig” (Salme 143, 9).
Måske har du kun få menneskelige fjender, fordi din omgangskreds ikke er så stor. Måske har du mange fjender, fordi du bevæger dig i bredere sammenhænge. Under alle omstændigheder; hvis du har besluttet dig for at følge Jesus, vil du være en torn i øjet på mange, inklusive kødelige kristne. Du vil også være et mål for djævelen. Han vil angribe dig fysisk og åndeligt, og give dig problemer i forhold til dine menneskelige fjender.
Set i den sammenhæng er Herrens overnaturlige festmåltid endnu mere ufatteligt. Begge slags fjender skal sidde og se på, mens Herren serverer for dig! På den ene side sidder djævelen og hans dæmoner; og på den anden side dine jordiske fjender – og alle skal de se til, mens Herren hælder glædens olie ud over dit hoved.
På den dæmoniske side raser djævelen, for han troede han havde fået fat i dig. På den menneskelige side overdynger Gud dine fjender med skam. Han siger om de retfærdige, ”Hans fjender klæder jeg i skam, men på ham skal kronen stråle” (Salme 132, 18). Når du indtager den vidunderlige føde, som står foran dig, hvisker Herren i dit øre, ”Du skal ikke frygte nogen af disse fjender. De er ikke i stand til at gøre dig noget. De havde onde planer, de forestillede sig de kunne plage dig med, men det er de ikke i stand til” (21, 11).
Du er i stand til at synge, ”Nu knejser mit hoved over fjender, der omringer mig. I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, jeg vil synge og spille for Herren” (27, 6).
Gud dækker ikke kun dette bord for dig, når du sejrer; han gør det især når du fejler.
Puritanerne har ofte brugt vendingen “overrasket af synd.” Men det mente de, de gange hvor du ikke regnede med at synde, men pludselig overvældede fjenden dig. Noget har overvundet dig – et gammelt begær eller en vane, som du troede, du havde overvundet – og du fejler. Du sørger over din synd, du bebrejder dig selv og undrer dig, ”Hvordan kunne jeg tillade det at ske igen?”
Så kommer din anklager, Satan, og slikker sig om munden som en sulten løve. Han minder dig alle Bibelens advarsler om at synde mod lyset. Han hvisker, ”Se hvordan Gud borttog sin Ånd fra dem, i Skriften, som faldt. Du har syndet på samme måde. Du er falsk og du er en hykler. Gud har taget sin Ånd væk fra dit liv.” Satan gør alt, hvad der står i hans magt for at gøre dig blind overfor løfterne i Guds pagt. Satan ønsker, at bringe dig tilbage under loven, hvor din samvittighed vil dømme dig.
Men det har aldrig været Guds intentioner for et angrende hjerte. Så lige når du tror, at du fortjener Guds vrede og tugtelse, så kalder Gud dig til et festmåltid. Og mens dine fjender er parate til at se dig lide under dommen, overrasker Gud dem – og dig – ved at give dig mad fra hans bord. Det er sådan Gud behandler angrende mennesker!
Men ligesom Adam ønsker vi at gemme os for Gud. Vi tænker, han er vred på os, og at Satan har vundet indpas i vores liv. I vores forvirring falder vi i samme skure som i Romerne 7: ”Jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg.” Det er i det øjeblik Herren inviterer os, ”Kom. Sid ned og smag min nåde. Jeg ønsker, du skal spise ved mit bord i dine fjenders påsyn.”
Hvad er Guds indstilling til os, når vi er overtaget af synd?
Jesus svarer på det spørgsmål i lignelsen om den fortabte søn. Den unge mand, som var løbet hjemmefra, var overvældet af synd, og han brugte alt han havde på sit begær. Han endte bundet og ufri. Han måtte spise svinenes foder. Han tænkte, ”Jeg har syndet så meget, at jeg aldrig kan accepteres af min far igen. Jeg må selvfølgelig betale en pris for det her på en eller anden måde.”
Den fortabte søns frygt holdt ham fra, at vende tilbage til sin far. Men sandheden var, at faderen aldrig var vred på ham. Denne gudfrygtige mand længtes efter sin søns hjemkomst. Til sidst, da sønnen havde nået bunden, og følte alle konsekvenserne af sine fejl, tænkte han på overfloden hjemme i sin fars hus. I desperation vendte han hjem.
Hvad var faderens reaktion? Han løb sin søn i møde, omfavnede ham, kyssede ham og tilgav ham, uden at stille spørgsmål. Skriften fortæller, ”Faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste” (Luk. 15, 22-23).
Her, med Jesu egne ord, ser vi den himmelske Fars holdning til sine børn. Straks efter vi har fejlet, serverer vores Herre et festmåltid for os, og salver os med glædens olie. I samme øjeblik han hører vores hjertes råb om tilgivelse, dækker han bord for os, og siger, ”Løb ikke væk fra mig. Og forbliv ikke i djævelens svinesti, hvor du lytter til hans løgne om dig. Jeg elsker dig. Kom og se hvad jeg har forberedt til dig.”
Den første velsignelse, du finder på din tallerken, er øjeblikkelig og betingelsesløs tilgivelse. ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1. Johs. 1, 9). Så snart vi angrer, afslutter Gud hele sagen. Han fjerner vores overtrædelser helt fra sit åsyn.
Yderligere, så ønsker han ikke at høre mere om vores synd. Han siger, ”Jeg har glemt det. Nu skal du komme dig over det. Glæd dig over min frelse, nåde og barmhjertighed. Vær glad!” ”For du, Herre, er god og tilgiver gerne, rig på troskab mod alle, der råber til dig” (Salme 86, 5). ”For din godhed mod mig er stor, du har reddet mig fra dødsrigets dyb” (vers 13).
Når vi har modtaget Faderens tilgivelse, inviterer han os til at indtage alt på sin festmenu: nåde, barmhjertighed, godhed, nænsomhed, medfølelse, betingelsesløs kærlighed, fred, hvile, glæde. Helligåndens friske kilder flyder gennem vores sjæl og fornyer den. Og glædens tårer vasker al skyld, frygt og angst væk. En ufattelig velsignelse kommer, og vores fjender er tvunget til at se på, fuldstændig overvundet. Til sidst hvisker de, ”Han kender hemmeligheden. Han stoler på Guds løfter. Lad os gå et andet sted hen.”
Hvad betyder det, at indtage et festmåltid foran vores menneskelige fjender? Herren ønsker også, at vi skal feste foran dem, som blev Satans redskaber til at plage os. Måske gennemlever du nu en stresset periode på dit arbejde. Måske har dine kolleger forrådt dig og bagtalt dig til din leder. Du græmmes over den grusomme måde, de har gjort din ondt på.
Jeg siger dig, Jesus inviterer dig til en fest foran dine fjender. Han minder dig om, at selv i den værste situation, har du Guds pagts løfter, ”Intet våben, som smedes imod dig, skal du.” Din Far har allerede dækket bord for dig, og ønsker, du skal komme og indtage hans nåde og omsorg.
Føler du dig nedtrykt, tager en dag ad gangen og føler du aldrig rigtig glæde i din vandring med Herren? Siger du nogensinde til dig selv, ”Jeg ved, Jesus har frelst mig, og at jeg er blevet forandret. Hvorfor indtager jeg ikke hans festmåltid? Hvor er min glædes olie?”
Tvivl ikke på Guds løfter til dig. Grib dem; vær fuldstændig overbevist om, at det han har lovet, er han i stand til at gøre. Helligånden reagerer kun på tro. Han reagerer ikke på din strøm af tårer eller dine løfter om at forbedre dig. Kun tro får Herren til at svare. Tro får ham til at handle, og give sin herlighed til dig.
Tag imod Faderens kærlighed og tilgivelse. Du har ret til festmåltidet, og ingen dæmon kan stjæle det fra dig. Tro på Guds Ord til dig – og lad ham placere dig ved sit himmelske bord.