Jesus talte til skarerne i lignelser: " Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt." (Mat. 13, 34-35).
I dag synes mange kristne, at lignelserne er meget enkle. Men ifølge Kristus, indeholder hver lignelse en utrolig sandhed. Der er et skjult sandhed i hver eneste lignelse, som Jesus fortalte - men den sandhed opdages kun af dem, som ivrigt søger den.
Mange troende læser hurtigt hen over lignelserne. De tror, de ser et indlysende budskab og går hurtigt videre. Eller de afviser lignelsernes betydning, som noget der ikke gælder for dem. De vender sig i stedet til Paulus' breve og søger 'dybere sandhed'. Men jeg tænker på to lignelser, som indeholder den mest grundlæggende sandhed, som en troende kan få del i:
"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den." (13, 44-46).
Du tænker måske, "Hvad er det, der er så skjult i disse sandheder?" Vi ved alle, at Jesus er den kostbare perle, som er gemt i marken. Det er ikke en hemmelighed."
Jeg siger dig, der er skjult manna i disse to lignelser, og kun en håndfuld troende har opdaget det. Mange tager sig aldrig tid til at grave, som manden i lignelsen gjorde. Faktisk gør disse to desperate figurer - den gravende mand og købmanden - Jesu mening klar: Guds hemmeligheder må begæres mere end alt andet i livet.
Bibelen siger klart, at Herrens hemmeligheder findes: "... med retskafne har han fællesskab." (Ordsp. 3, 32) - eng. His secret is with the righteous, red.). Disse hemmeligheder har været ukendte siden verden blev grundlagt. Nu fortæller Mattæus, at de er begravet i Jesu lignelser, at skjulte sandheder har kraften til at sætte kristne fri. Alligevel er få villige til at betale den høje pris for at finde dem.
Vi ved alle, at frelsen gives for intet. Jesus betalte den fulde pris for vores frelse for al evighed: "Ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus." (Rom. 3, 24). Endvidere inviteres vi til at drikke livets vand: "Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet." (Åb. 22, 17).
Men i sin lignelse om sædemanden advarer Jesus os om, at ikke alle som tager imod ham, vil fortsætte i tro. Ifølge denne lignelse, vil noget såsæd (evangeliet) falde i god jord. Disse frø vil slå rod, gro og bære frugt. Men anden såsæd vil falde på stenet jord, hvorefter det hurtigt visner før det når at sætte rødder. Og andet igen vil falde blandt ukrudt og Satan vil hurtigt røve det.
Jeg tror, det store frafald, som Jesus har profeteret om, allerede foregår. Mange vender sig fra overbevisende prædikener, som rører sjælen, for i stedet at opsøge prædikener, som behager deres kødelige natur. De er blevet bedraget af det, som Paulus kalder 'et andet evangelium, en anden Jesus.'
Jesus forudså alt dette. Han så frem gennem historien til vores tid, og forudsagde alt som ville ske: afvisningen af gudfrygtig irettesættelse og formaning, at der ville komme et letfordøjeligt evangelium, læren som tilfredsstiller det kødelige menneske og de manges frafald. Han advarede også om, at kærligheden ville blive kold hos mange.
Det er derfor Jesus tilbragte tid alene med sine disciple. "Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken." (Mat. 13, 36). Jesus ønskede at åbne sine efterfølgeres øjne for den dybere mening med hans lignelser. Han vidste, de behøvede sandhed som kunne føre dem igennem en tid med stor forførelse.
I det lukkede møde fortalte Jesus to lignelser om skatten på marken og den kostbare perle, Disse lignelser er kun tre vers lange, men de indeholder Herrens hemmeligheder, som har været skjult siden verdens begyndelse. Jeg tror, de åbenbarer for os, hvilken værdi det har at have Kristus i eje - og at vi skal grave af hele hjertet for at finde de livets skatte, som er gemt i ham. "I hvem (Kristus) alle visdommens og kundskabens skatte er skjult." (Kol. 2,3). Mange kristne går gennem livet og er tilfreds med bare at have nok tro til at klare sig igennem. Kun de som søger Jesus af hele deres hjerte, vil få del i hans liv til overflod."
Jesus begynder med at sige "Lad mig fortælle jer om Guds rige." (se Mat. 13, 44). Her taler Kristus ikke om himlen, som vi tænker på den, som en verden i herlighed sammen med Faderen. Han taler om himmerige på jord, idet han siger, "Sådan kan du få himmelen i eje i dit hjerte nu."
Hvordan opnår vi himmelen på jord? De to lignelser gør det klart: Ved at få Kristus i eje i hele sin fylde. Hvor er det værdifuldt at stræbe efter.
1. Skatten på marken
"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark." (Mat. 13, 44). Marken repræsenterer her den kristne verden. Det er her evangeliet er blevet prædiket og modtaget. Og manden, der arbejder på marken, repræsenterer alle som tjener Jesus.
Denne mand har fra pålidelig kilde fået at vide, at skatten er begravet et eller andet sted på den mark. Mens andre markarbejdere arbejder halvhjertet, graver denne mand som en rasende og tilbringer timer og dage med at lede efter skatten. Han er besluttet på at afdække Guds gemte skat. Han ved, den eneste måde at finde den på er, at søge den med alt han har.
Hvilken skat leder han efter? Det er den utrolige opdagelse, at Kristus er alt han behøver. Hans skat er at vide, at al glæde, vejledning og formål - ja og himlens skatte, er hans i Jesus. Det betyder ikke noget hvilke trængsler og prøvelser der møder ham. I Kristus har han fået alt til en hver dimension i livet.
Når denne mand til sidst finder skatten, gør han noget underligt: Han gemmer den med det samme. Han fandt det, men holdt det skjult" (13, 44). Hvorfor skjulte han denne nyfundne rigdom? Vi finder svar i Paulus' vidnesbyrd: "Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus." (Gal. 1, 15-17).
Paulus havde fået en utrolig åbenbaring af Kristus. Hvorfor valgte han at holde det hemmeligt? Det var fordi den skat var så værdifuld for ham, mere end noget andet. Han havde nidkært tjent Gud som farisæer, men uden kundskab om sandheden (se Romerbrevet 10, 2). Nu da Paulus havde fundet ud af at den sandhed var Kristus, ville han ikke berøves den sandhed. Så han tog til den Arabiske ørken for at gemme sin skat.
På den måde solgte Paulus "alt han havde for at købe marken, hvor skatten var begravet." Han erklærede, "Der skal ikke være noget, som får mig væk fra den store sandhed, jeg har fundet i Kristus. Jeg vil ikke høre andres meninger om det lige nu. Jeg må tage denne sandhed i besiddelse nu. Senere vil jeg dele den med andre, efter jeg har forstået storheden i det jeg har fundet."
Her er hvad det kostede Paulus at holde fast i sin skat: "Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus." (Fil. 3, 7-8).
Hvordan er det muligt at "købe" en kostbar perle?
Denne lignelse taler om en mand, som "Sælger alt han havde, for at købe marken, hvor skatten lå begravet." (se Mat. 13, 44). Vi ved, det ikke er muligt at købe åndelige ting med penge. Så hvordan er det muligt at købe en "kostbar perle" af vores Herre?
Gennem århundrederne har rige mennesker forsøgt at opnå evigt liv ved at opgive deres rigdom. De forlod slotte, jordbesiddelser, dyr, juveler og fint tøj i forsøget på at vinde Kristus. De blev fattiglemmer, spiste næsten ingenting og klædte sig i dyreskind. Men Jesus blev ikke fundet på den måde af nogen som helst.
Jeg tror, at Paulus tilbragte månederne i Arabien med at gøre en byttehandel med Faderen. Jeg forestiller mig, han har spurgt Herren, "Hvordan kan jeg få Kristus i eje? Hvad skal der til?"
Faderen svarer Paulus, "Giv mig al din selvretfærdighed, dine gode gerninger, dine bestræbelser på at behage mig - og jeg vil give dig Kristi hellighed ved tro alene. Overgiv alle dine mål, ambitioner og planer til mig. Jeg vil giver dig Kristus selv til at leve i dig og gennem dig. Hans ønsker vil blive dine, og du vil få en glæde, som ingen anerkendelse nogensinde ville kunne give dig. Er det, at vinde Kristus, alt det værd for dig?"
Paulus vandt Kristus. Han drog ud ad ørkenen og havde taget sin skat i eje. Han vidnede, "Den gamle Paulus er død. Nu lever Kristus i mig. Alle mine ambitioner er væk. Alt hvad jeg ønskede at gøre eller blive før, er efterladt i ørkenen. Jeg har fundet mit livs skat, og han er alt, jeg behøver. Jesus er alt, jeg nogensinde vil have behov for."
Du spørger måske, "Hvor er den skjulte sandhed i denne lignelse om skatten?" Paulus svarer, "Den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb." (Kol. 1, 26-27). Det er ganske enkelt Kristus som er hemmeligheden i dig. Selveste himlens skat lever i dig, og du ejer den!"
2. Den kostbare perle
Hvem er købmanden i den lignelse? Det græske ord forklarer, at han er en omrejsende handlende. Han var også en vurderingsmand, som levede at vurdere kostbare perler for deres værdi og kvalitet.
Vi ved, Jesus var den kostbare perle, som blev fundet af købmanden. Kristus er meget dyrebar, helt uvurderlig, fordi denne købmand solgt alt han ejede for at få fat i ham. Mit spørgsmål er, hvem var den oprindelige ejer af denne kostbare perle? Og hvorfor var han villig til at skille sig af med den?
Jeg tror, vi finder betydningen af den perle i Guds evige formål. Jesus er det mest skattede og værdifulde Faderen ejer. Kun en ting kunne få Faderen til at give denne kostbare perle væk: Han gjorde det af kærlighed. Ham og hans Søn indgik en pagt før verdens skabelse, og i den indvilgede Faderen i at skilles fra sin Søn. Han gav ham som et offer, for at forløse menneskeheden.
Apostlen Peter taler om den høje pris ved den kostbare gave: Kristi dyrebare blod. Tænk over det: Universets Gud har gjort denne dyrebare perle tilgængelig for alle. Men kirkens folk værdsatte ham ikke. "Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn." (Mat. 27, 9).
Jeg siger dig, Herren må bedrøves over at se hvor lidt hans folk vurderer denne kostbare perle til. For nogen er Kristus intet andet end et museumsstykke. Folk besøger ham en gang om ugen for at beundre ham eller prise ham, og sige, "Hvor smuk, hvor herlig." Men de får ikke perlen i eje. De indgår ikke en byttehandel med ejeren for at komme i besiddelse af den, uanset hvad det koster.
Gud ønsker, at hans perle skal findes af dem, som er besluttet på at få ham i eje. Det er som om han siger, "Min perle er kun tilgængelig for dem som vurderer ham højt." Men købmanden repræsenterer en meget lille skare af kristne i dag. Disse tjenere har i Jesus fundet svaret på alt, de behøver, og han er svaret på deres hjertes råb. Han er blevet det helt centrale i deres liv. I deres hjerte har de besluttet sig for gå efter den pris, med alt de har i sig. Og de vil få ham i eje, uanset prisen.
Hvad kostede det købmanden at få fat i den perle? Husk, den var uvurderlig. Den kunne ikke købes for penge. Der var simpelthen ikke nok guld eller sølv på jorden, som kunne matche dens værdi. Og det vidste købmanden. Han vidste, han kunne bruge hele livet på at spare op til at kunne få fat i perlen, men det ville være forgæves.
Jeg forestiller mig købmanden sige til ejeren, "Jeg må eje den perle. Jeg vil gladelig give alt til dig resten af mit liv. Uanset hvad du forlanger af mig, så vil jeg gøre det. Lad mig få den perle." Hvad er Faderens svar på sådan et ønske? "Giv mig dit hjerte. Det er prisen." Det næste vi læser er, "(Han) gik hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den." (Mat. 13, 46).
Denne købmand solgte selveste sin sjæl for den perle. Det kostede ham hans sind, legeme og ånd, "alt han ejede." Men ejeren fortalte ham hvad han ville få til gengæld: "Du vil blive min tjener. Men du vil være mere end det for mig. Ved at give mig dit hjerte, lader du mig adoptere dig. Jeg vil gøre dig til en del af min familie. Så vil du blive min arving. Du vil eje perlen sammen med mig."
Lad mig fortælle dig, hvad disse to lignelser betyder for mig personligt.
Kristus er skattekisten på marken. I ham har jeg fundet alt, jeg behøver. For mig betyder det følgende:
Jeg skal ikke længere finde formål med min tjeneste. Jeg skal ikke længere se hen til mennesker for at finde tilfredsstillelse. Jeg har intet behov for at bygge noget for Gud, eller for at være en succes eller være nyttig. Jeg skal ikke længere følge flokken eller bevise noget. Jeg skal ikke længere søge at behage folk. Jeg skal ikke længere selv prøve at finde ud af mine vanskeligheder.
Jeg har fundet hvad jeg søgte. Min skat, min perle, er Kristus. Og alt hvad ejeren beder mig om er, "David, lad mig adoptere dig. Jeg elsker dig, og jeg har allerede underskrevet adoptionspapirerne med min Søns blod. Sammen med ham arver du nu alt jeg ejer."
Jeg er stadig i gang med at sælge alt jeg ejer. Jeg giver stadig Faderen min tid, mine tanker, vilje og planer. Men jeg ved, at jeg bytter det hele for en skat. Jeg handler stadig for at købe levende vand, livets brød og fredens mælk og honning. Og jeg gør det uden penge. Prisen er min kærlighed, min tillid, min tro på hans Ord.
Hvilken byttehandel. Jeg opgiver beskidte laser af selvtillid og gode gerninger. Jeg lægger mine bestræbelsers udtrådte sko til side. Jeg lægger de søvnløse nætter bag mig, ligesom tvivlens og frygtens veje. Og i bytte bliver jeg adopteret af en konge!
Kære hellige, det er det, der sker, når du søger perlen, skatten, til du finder ham. Jesus tilbyder dig alt han er. Han giver dig glæde, fred, formål, hellighed. Hvad er han værd for dig? At få ham i eje, koster måske mere end du er villig til at betale. Men jeg nøder dig: Begynd at grave i dag.