”Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst.” (Ap.G. 11, 13-14).
Har din husstand brug for frelse, bogstaveligt, åndeligt, eller begge dele? Hænger der en fysisk, åndelig eller økonomisk katastrofe over jeres hoveder, som truer jeres husstand? Er dit hjem plaget at kiv og strid, spændinger, en forestående skilsmisse, oprørske børn, svækket kærlighed eller problemfyldte relationer? Er dit liv, din tro, dit ægteskab, dit hjem i fare? Er der behov for et virkeligt mirakel fra Gud for udfrielse og frelse?
Ud fra de mails, vi dagligt modtager på vores kontor, er jeg overbevist om, at Satan forsøger, med alt helvedes snedighed at ødelægge de kristne hjem på alle mulige måder og med alle midler. Børn bliver forført og bedraget af dæmoniske fristelser. Mange ægteskaber er i dyb krise. Skilsmisse spreder sig som kræft i menigheden. Jeg har fået lagt på hjerte, at bede for alle de kristne, hvis økonomiske situation er desperat, på baggrund af alle de henvendelser vi får.
Aldrig har kristne hjem været udsat for sådan et pres og så meget stress som lige nu. Selveste fundamentet i de kristne hjem rystes – som et direkte resultat af det moralske og åndelige forfald der er i vores samfund.
Det er for nærliggende at skyde skylden på manglende tro eller uvidenhed om nogle rettigheder, som nogle troende ikke gør krav på. Det går meget dybere end det, og situationen er genstand for den største opmærksomhed hos vores himmelske Far.
Der er kun en måde at frelse din husstand på. Det er den eneste åndelige vej, jeg kan se, og den bliver smukt beskrevet i Apostlenes Gerninger kapitel 10. Du kan frelse din husstand på samme måde som Cornelius frelste sin. På en eneste dag med et mægtigt mirakel, blev hele hans husstand frelst og fyldt med Helligånden. På den dag gik hans alle i hans hjem fra åndelig blindhed til et forunderligt lys og liv. Gud gav hans hjem en privat pinse, som chokerede menigheden i Jerusalem, rystede Peters teologi og åbnede døren for hedningernes frelse. Alt sammen fordi en mand havde sat sig for at hans husstand skulle frelses.
Før jeg viser dig, hvordan Cornelius frelste sin husstand, så lad mig spørge dig, om du virkelig ønsker at din husstand skal frelses? Ønsker du en åben himmel og adgang til Guds trone? Ønsker du, at være en af dem, som Gud bruger til at bringe vækkelse og overnaturlig forvandling af hele din husstand?
Nogle gange spekulerer jeg på, hvor mange kristne der virkelig ønsker at se Gud gøre sin gerning i deres hjem. Vi modtager tusindvis at bønneønsker af alle mulige slags, specielt fra husmødre og bedsteforældre, som ønsker forbøn for deres plagede hjem. For nylig, mens Gwen og jeg var i bøn, og sørgede over alle disse triste problemer og hjerteknusende anmodninger, hørte jeg mig selv sige til Herren, ”Åh, Gud, hvor mange af disse kære kristne er virkelig desperate nok til at de vil lukke sig inde deres lønkammer sammen med dig? Hvor mange ønsker bare, at vi skal bede for dem, uden de ikke selv tilbringer timer i forbøn foran din trone? Jeg kender mange, som beder oprigtigt, men ikke alle.
Der er alt for mange troende, der ønsker at skyde genvej. De ønsker, at tilbringe så lidt tid som muligt i tårer foran Herren. Vi ønsker ikke at faste og bede i timevis, hvor man skuer ind i Jesu ansigt og opbygger tro til at nedbryde åndelige fæstninger.
Vi tilbringer ikke nok tid med Guds hellige Ord så vores tro kan fornyes. Vi sidder og glor i timevis foran TV-afguden, hvor vores sjæl bliver besmittet og vores hjem åbnes for mørkets kræfter. Vi åbner Biblen lige længe nok til at finde de løfter, vi kan gøre krav på. Vi vil bare gerne sige det og kræve dem. Ligesom en bror i troen sagde, ”Hvorfor al den snak om bøn og faste? Det er alt sammen gjort for os – tal i tro og tro på det, så er det dit. Det er så enkelt.” Det er simpelthen den dovne kristnes måde at forbigå vores Herres kald til hellighed, forbøn, bøn og faste. Jeg kan bevise for enhver modtagelig troende, at det handler om mere end at udvise tro. Det er meget mere end en mental eller verbal øvelse. Cornelius’ beretning beviser at Gud søger total opofrelse, total lydighed og uophørlig bøn.
Tænk de måder, hvorpå denne hengivne Guds mand reddede sit hus og de mirakler, hans hengivenhed udvirkede.
“I Cæsarea var der en mand ved navn Cornelius, som var officer i en militærafdeling, der hed Den Italienske. Han var from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud.” (Ap.G. 10, 1-2).
Når jeg siger, at Cornelius altid bad og fastede, mener jeg, at han var så besluttet på, at hans husstand skulle komme ind I Guds fylde. Det gjorde ham så desperat, at han afviste mad for i stedet at søge Gud.
Mad var så sekundært I forhold til hans dybe hunger og længsel efter Gud. Fastedag uden medfølgende hunger og tørst efter Gud fører ikke noget med sig. Det er bedre at spise end at benytte sig af faste som et middel til at opnå velsignelse fra himlen. At undlade et måltid eller to er naturligt for et hjerte, som søger Gud – hunger efter ham fjerner lysten til mad. Det er simpelthen et spørgsmål om at miste sin appetit på grund af en dyb, indre længsel efter en berøring fra Gud.
Denne mand burde gøre os alle til skamme. Han havde ingen undervisningsbøger, Cd’er eller adgang til prædikener på Internettet. Han havde ikke engang en lærer. Han var ikke en jødisk proselyt; han var ganske enkelt en mand, som var desperat efter Gud, og det han havde lært, havde han lært på den hårde måde. Ingen stævner eller seminarer, ingen kristne bøger. Han havde ikke engang Helligånden endnu, som indtrængende opfordrede ham til at bede og søge Guds ansigt. Alligevel bad og fastede han uden ophør.
Hans bønneliv gjorde ham til en giver af almisse. Gud havde endnu ikke svaret på hans bøn for hans egen familie, alligevel gav han gavmildt til alle i nød. Han var ikke så fokuseret på sine egne behov, at det optog alt hans tid, opmærksomhed og penge.
Bedende mennesker får altid Guds opmærksomhed. Han kom til Gud i Bøn, og ”Englen sagde til ham: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham.” (Ap. G. 10 3-4). Det bedende menneske hører Gud tale. Sådan har det været siden Edens Have.
Der er ikke en håndfuld mennesker i dag, som hører fra Gud direkte. Guds folk ændrer sig aldrig. Israelitterne sagde til Moses, ”Du skal tale til os, så lytter vi; men Gud må ikke tale til os, for så dør vi.« (2. Mos. 20, 19). Og ”folket blev stående på lang afstand, nærmede Moses sig mulmet, hvor Gud var.” (2. Mos. 20, 21).
“Lad vores hyrder høre fra Gud,” lød deres råb. ”Vi kan ikke tåle hans mægtige nærhed,” sagde de. Sådan er det også i dag. Guds folk har fjernet sig så langt væk fra det hemmelige hellige sted, som Guds nærvær er, at de har skabt sig nogle ”stjerne-mæglere”, stjerneprædikanter, lærere og evangelister, som man kan skrive til for at få forbøn og vejledning. Det ser ikke ud som om folk ikke ved, at computere ikke kan bede.
Det er helt i overensstemmelse med Skriften at søge forbøn fra to eller tre bedende, troende kristne. Men ikke før du selv frimodigt er kommet til nådens trone for at få nåde og barmhjertighed i nødens stund.
Lad mig fortælle dig præcis hvorfor så mange kristne ikke får bønnesvar og hvorfor deres husstand er i så sørgelig en forfatning. De er blevet bedøvet af deres problemer – så overvældede, at de bare sætter sig ned og græder og sørger. I frustration sætter de sig foran fjernsynet og håber på, at det letter deres smerte og deres sind. En bedøvende sløvhed kommer over dem, og de bliver besat af deres problemer.
Vi ved alle hvor svaret er! Vi ved, at bøn er den eneste vej til at vores hjem bliver frelst og den eneste løsning på vores problemer. Ikke en hurtig bøn, ikke en doven bøn, men ved at udøse sit hjerte i anger for ham i hans hellige nærhed.
Vi har Helligånden som kontinuerligt sukker og bejler til os, og kalder på os, at vi skal gå ind i lønkammeret for at tilbede Kongernes Konge. Vi ved, at i hans nærhed er der glæde, nåde og hjælp at få, et øre som hører, og øjne som ser alt. Så hvorfor – åh – hvorfor beder vi ikke?
Guds folk spæner rundt til det ene stævne og seminar efter det andet for at høre lærere komme med enkle løsninger og nemme formularer til mirakler. Jeg kender mennesker, som kan bruge fra to til syv hele dage på at høre om Gud, men de kan ikke tilbringe to timer om dagen med at tale med ham. Hvis vi holder op med at rende rundt og søge lærere, som skal kilde vores ører, og i stedet lukkede os inde sammen med Gud en dag, vil vi komme til at se sande mirakler og forvandling af hele vores hjem.
Ægteskaber ville heles! Vi har ikke et menneske – til – menneske problem, kun et menneske – til – Gud problem. Vi er blevet fremmede overfor Gud; vi har ignoreret og overset alteret i vore hjem; og Gud har overladt os til vores tåbelige apparater.
Det er på tide vi bliver ærlige Guds hellige. Der bliver ikke andet end fortsat nederlag, uro og endeløse problemer, med mindre vi beder Gud om at give os sin hunger for ham tilbage; med mindre vi igen lærer at komme med vores problemer til ham i lønkammeret, til vi igen kun læner os op ad ham; til vi bliver i hans hellige nærhed, til vi får svar fra Gud.
Vi kan ikke frelse vore husstand med en halvhjertet bøn eller ved en opstyltet kødelig tro. Vores Gud arbejder ikke på vegne af dem med et delt hjerte, dem som leger med skjult synd; han er kun til rådighed gennem effektiv, inderlig bøn fra hellige troende.
De klare og detaljerede instrukser, som Cornelius fik fra Gud, er spændende læsning: ”Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. Han bor hos garveren Simon, hvis hus ligger ved havet.” (Ap.G. 10, 5-6).
I samme stund fik en anden bedende mand, Simon Peter, et syn fra Herren, som forberedte ham på at gå med frelsen til Cornelius’ hus.
Gud virker på alle fronter når hans folk beder for alvor. Gud har utallige engle, som tjener ham. Han har stridsvogne og himlens hær; han har magten og kraften i himlen og på jorden; han taler et ord og det sker; intet kan stå ham imod hans perfekte vilje. Alt Gud venter på, er et hjerte som er indstillet på ham; et hjerte som har samfund med ham, som er fuldt overgivet til ham, som stoler på ham – og kun ham; et hjerte som er reserveret ham.
Bønne-krigere behøver aldrig at afgive deres åndelige autoritet til andre. De behøver ikke at komme med hatten i hånden og tigge andre om vejledning. De har selv adgang til himlen og hører dagligt fra deres Herre.
Fra jeg var barn husker jeg troende, som talte om ”At gribe fat i alterets horn.” (1. Kongebog 1, 50-51). Ved at gribe fat om alterets horn, fik israelitterne beskyttelse og hjælp fra Gud. Alteret var et fristed såvel som et offersted, og lovovertrædere, som greb fat i hornene var beskyttet mod fortræd. Selv kong Salomon kunne ikke gøre det af med Adonija, da han løb ind i Guds hus og greb fat om hornene på alteret.
Der er et tilflugtssted, et sted for mægtig udfrielse. Det er ved alteret! Men som på Elias tid er vores alter brudt ned. Det eneste alter i mange hjem i dag, er en afgud – et fjernsyn, hvor vi ofrer mange dyrebare timer. Mor, hvis du virkelig ønsker at se din familie frelst, helbredt og udfriet, hvorfor sidder du så der og kigger på sæbeoperaer? Hvorfor spilder du Guds dyrebare tid med Dollars, Dallas og Knotts Landing, og de andre rædselsfulde shows? Far, du siger, at du ønsker et mirakel for din økonomi – du har brug for at der sker noget snart. Så hvorfor søger du ikke desperat Gud? Har du tid til afslapning og sport? Hvorfor? Hvis din situation er så kritisk, så må du droppe alt det andet, stop det og kom ind for Gud i dit lønkammer. Hvorfor kan vi ikke begribe, at intet sker, intet ændres, det vil kun blive værre, indtil vi kommer tilbage til Gud i inderlig bøn og overgivelse.
“Nu står vi så alle her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har pålagt dig.” (Ap.G. 10, 33).
Ikke et ord om hvad Gud havde til ham og hans familie af velsignelse, rigdom, helse, kraft og gaver. Det var ikke, ”Sig os, hvad Gud kan gøre for os. Fortæl os om de gaver, som Helligånden udøste over Jerusalem. Sig hvordan vi kan få succes, få fremgang og blive sunde.” Nej, alt han ønskede at høre var, ”Hvad forventer Gud af mig. Hvordan adlyder jeg ham?” og ”Hvad befaler han mig?”
Umiddelbart efter at Saulus havde omvendt sig, råbte han, “Herre hvad ønsker du jeg skal gøre?” Disse hellige fra det Nye Testamentes tid var mere interesserede i, at kende deres ansvar overfor Gud, end at vide hvad de kunne få af ham til sig selv. At adlyde var vigtigt for dem. Jesu ord lød stadig frisk i deres ører:”Hvis I elsker mig, adlyder I mig.” At adlyde var en frugt af deres kærlighed til ham.
Hvor mange af os kan bede som Cornelius bad for sig selv og sin familie? Kunne vi gå ind i lønkammeret, uden at se på- og undlade alle bønner om velsignelse og gode ting, og åbne os for Gud for en åbenbaring om hvad han har pålagt os? Hvis han sagde til os, at vi som ansvarlige forældre skulle skaffe os af med alle afguder, inklusive fjernsynet, så vores hjem kunne frelses fra fordærv, ville vi gøre det? Hvorfor bede Gud om beskyttelse af vores familie, især vores børn, og så placere dem foran sådan en afgud og lade deres sind blive forurenet af ondskab under dit eget opsyn?
Hvad hvis Helligånden overbeviser dig om at holde op med at sladre og bagtale. Droppe at fortælle om andres fejl. Og ved renselse af dine læber ville han skinne over dit hjem med glæde og fred – ville du adlyde?
Cornelius samlede sin familie, så Peter lige I øjnene og sagde, “Som familie ønsker vi at vide, hvad vi skal gøre for at frelse vores hjem – hvad befaler Gud os?” Gud svarer hurtigt på sådan en bøn, faktisk så hurtigt, at Peter aldrig nåede at afslutte sin prædiken – Guds Ånd fald lige midt i budskabet.
Peter gjorde det klart, at Jesus Kristus var ”ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde.” (Ap.G. 10, 42). Han sagde, “Kristus dømmer ikke kun Sodomas synder og dem der hånede Noa – han vil også dømme dine synder. Så omvend sig, tro og bliv frelst.”
Sandheden er, at vores synder er en hindring for at vi får svar på vores bønner. Synd i os får ham til at skjule sit ansigt for os. Esajas advarede ”Det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer.” (Es. 59, 2). Vi har glemt, at han er vores dommer, som vi skal stå til ansvar overfor, vi har valgt kun at se ham som en gavmild giver af gode ting. Vi fokuserer kun på hans evige godhed og nåde, mens vi ignorerer at Faderen har sat ham som vores dommer. Ånden søger at vi skal ydmyge os i hans nærvær, ved at vise os vores overtrædelser og synd, og åbenbare Kristus som en hellig dommer, som vi en dag skal aflægge regnskab for. ”For vi skal alle sammen for Kristi domstol.”
Vi kan frelse vores husstand ved at beslutte os for at adlyde Herren uanset omkostningerne. Mens andre kun kommer til ham for at få velsignelse, må du komme til ham for at lytte. Med åbne ører og et villigt hjerte vil Gud åbenbare sin vilje for dig. Han vil vise dig din del af opgaven, og du kan adlyde og rydde vejen for sand genoprettelse og vækkelse i dit hjem.
”Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. .. Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud.” (Ap.G. 10, 44-46).
Tænk over det. En privat pinse, Ånden falder på en hel husstand, og alle der blev løftet op til det himmelske. Det var et mirakel; lovprisningen var spændende; hele familien, alle pårørende og børn blev frelst og fyldt med Gud Hellige Ånd. Alt sammen fordi én mand i sit hjerte havde besluttet at søge Gud indtil svaret kom.
Og her sidder vi i dag, hvor Helligånden er udgydt, men lidt eller intet bevis for hans værk og tilstedeværelse i vores hjem. Det er frygteligt, men sandt, at mange kristne hjem kontrolleres af verdens ånd, frem for Guds Ånd. Der hvor Guds Ånd er, er der enhed. Hvor han er, er det fred og hvile; der er ubegribelig glæde og en fornemmelse af sejr over djævelen.
Vi har brug for at tage den åndelige autoritet tilbage i vores hjem. Hvis en kristen mand og hustru ikke er en fuldstændig enhed, og er sammen i Ånden og kærligheden til Jesus, er der ekstreme farer forude. Hvis en eller begge vandrer ikke i Ånden. Når begge søger Gud i privat bøn og hengivelse til Gud, udvirker Ånden sine mirakler og bringer dem ind i den samme genopstandelses virkelighed.
I de seneste måneder har Helligånden vækket mænd, hustruer og bedsteforældre og kalder troende tilbage til en tættere vandring i Ånden. Der sker en renselse alle steder, hvor Ånden våger over hjemmene og bringer angerstårer tilbage og en voksende hunger efter at få virkeligheden tilbage.
Folk er ved at være trætte af religiøse lege, trætte at være dæmonernes ofre, trætte af intetsigende nydelse og utilfredsstillende materialisme. Tusinder af kristne brænder nu for Gud, smider deres fjernsyn ud og gør igen deres hjem til et tempel for Helligånden.
Gud gør noget nyt nu. Noget kraftfuldt, så overnaturligt at helvede ryster. Helligånden er kommet for at udskille mennesker til Herren. At have succes er ikke længere så vigtigt som at høre fra Gud. Fremgang betyder, for disse nyligt døbte hellige, at se Jesus på en ny og levende måde.
Huse, ejendom, møbler, biler, tøj – alle disse ting har mistet sit tag i mennesker som nu hengivent elsker Herlighedens Herre. Helligånden er kommet for at åbenbare Kristus som Frelseren af hjemmene – vores hjem.
Jeg har skuet ind i den åndelige verden, og jeg ser dæmonerne flygte; jeg ser mørkets magter skælver; jeg ser en dyster djævel – fordi Guds sande menighed, som en gang var en slumrende kæmpe, er blevet vækket af Helligånden til at ryste støvet af sig og rejse sig og kræve sin plads med magt og autoritet.
Hele familier, hele menigheder, hele tjenester bliver vendt op og ned. Gud siger, ”Tag de åndelige ting alvorligt – død-alvorligt, eller bliv ladt tilbage!” Fra hele verden hører jeg Guds tjenere som siger, ”Jeg har aldrig hungret mere efter Gud, jeg har aldrig været mere sønderbrudt og i nød! Jeg søger Gud for fuldstændig fornyelse! Jeg ønsker at være en del af det Gud gør!”
Jeg henvender mig til alle Guds børn, som læser dette budskab - BED! Bed om renselse! Bed om magt over synd. Bed om en frisk salvelse over dit liv fra Helligånden. Bed om Helligåndens udgydelse over dit hjem. Bed om en herlig udgydelse af Guds Ånd over din pastor og din menighed.
Hvis vores hjem nogensinde skal frelses, så er det nu eller aldrig! Gud giver os et ultimatum. Kom tilbage til hans alter, kom tilbage til ydmyghed og anger. Vi kan kun frelse vores hjem ved bøn, lydighed og en frisk udgydelse af Helligånden.
• Hoseas — "I skal så i retfærdighed, I skal høste i troskab, I skal bryde ny jord. Tiden er inde til at søge Herren, så han kommer og lader retfærdighed regne ned over jer. (Hoseas 10, 12).
• Amos — "Mon der stødes i horn i byen, uden at folk bliver forfærdede? Mon der sker en ulykke i byen, uden at Herren har gjort det Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne. Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke? (Amos 3, 6–8).
• Obadias — Men på Zions bjerg skal der være redning, det skal være et helligt sted, og Jakobs hus skal tage sin ejendom i besiddelse. (Obadias 1, 17).
• Nahum — "Herren er god, et værn på nødens dag; han tager sig af dem, der søger tilflugt hos ham, (Nahum 1,7).
• Sefanias— " Til den tid gennemsøger jeg Jerusalem med lygter, og jeg straffer de mænd, der slår sig til ro i deres vinrus og siger ved sig selv: »Herren gør hverken godt eller ondt.« (Sefanias 1,12).
• Malakias - Nu kommer den dag, der brænder som en ovn, da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage. Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse. I skal komme ud og springe omkring som fedekalve; I skal trampe de ugudelige ned, så de bliver som støv under jeres fødder, den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre. (Malakias 3, 19-21.)