Ikke alle, som tilhører det der er kaldes 'endetidens forsamling', vil blive Jesu Kristi brud. Ikke alle, som siger "Herre, Herre", vil komme ind. Det ved vi fra Skriften.
Men i endetidens menigheder over hele verden findes der nogle, som er udvalgte - en hellig rest - som omfatter Jesu brud. Lige nu forbereder Gud denne brud til ægteskab med sin Søn. Og han vil introducere denne brud for sin Brudgom ved Lammets bryllupsfest!
De troende, som udgør bruden, tilhører måske ikke en organiseret menighed. Men de har alle én ting til fælles: De har en passion for Jesus! Det er det første kendetegn på alle som udgør Jesu brud: De er absolut forelskede i deres Herre, faktisk er de mere mærkede at deres kærlighed til ham end af deres kundskab om ham.
Sandheden er, at menigheden i dag bliver ødelagt af død, intellektuel stræben efter teologi, som ikke har noget hjerte for Kristus. Bibelskoler og seminarer er fyldt med lærere og studerende, som tilbringer år med at fordybe sig i doktriner, ordkløverier, bibelsk ufejlbarlighed, arkæologi, mirakler og den historiske Jesus.
Det er den 'intellektuelle' tilgang til Jesus - uden noget hjerte for ham, som har medført denne nutids-laodekeiske menighed. Vi er en menighed, som intellektuelt set gør det rigtige. Vi ved hvordan vi møder menneskers behov. Vi har ressourcer og tror at vi ikke har nogen behov. Og vi sidder tilbagelænet og tænker, "At der ikke er noget at tilføje. Vi har det hele!"
Nogle menigheder her i New York City tror at de har dækket alle behov. De har ansat HR-konsulenter, psykologer, psykiatere - alt hvad der er behov for til det menneskelige legeme og sind. Men sådan viden, som mangler et passione-ret hjerte for Jesus, producerer kun en 'to-gange-død' forsamling.
Aldrig før i historien har der været mere 'hovedkundskab' om åndelige ting og mindre inderlighed i forholdet til Jesus. Denne sidste dages laodekeiske menighed har en fuld af intellektuel kundskab om Kristus - men deres hjerte er lukket for ham!
En prædikant kan stå foran en forsamling og udøse en strøm af intelligent - åndelig viden, som han har akkumuleret gennem bibelskoler, seminarer og personlige studier - og alligevel kan det være fuldstændig intetsigende. Uden et passioneret hjerte for Kristus, efterlader det tilhørerne døde! Hvis pastoren kun kender Jesus intellektuelt - hvis han ikke elsker ham- så er det viden som producerer død, ikke liv.
Lige nu er de medlemmer, som sidder i de fleste forsamlinger over hele verden, døende. Ironisk nok, fordi de får 'føde' af de mest uddannede prædikanter, som nogensinde har stået på en prædikestol. Disse mænd er blevet trænet og trænet - og alligevel har de aldrig haft et hengivent hjerte for Jesus! Jeg siger dig, menigheden vil aldrig få en bruds kærlighed til Kristus så længe hyrdernes hjerter er kolde.
Jesus siger i Mattæus 24:
"Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.." (Matt. 24, 44).
Dette er det andet kendetegn ved Jesu brud: En forventning om Sønnens genkomst! Jesu brud skal leve i kontinuerlig, glædelig forventning om hendes elskedes tilbagekomst - fordi han kan komme hvornår det skal være.
Jesus advarede om, at i de sidste dage ville onde tjenere infiltrere menigheden med det formål at få bruden til at falde i søvn. De vil forsøge at fratage bruden hendes kærlighed til hendes Brudgom ved at sige, "Min herre lader vente på sig!" (vers 48).
Dette evangelium bliver prædiket af mænd, som ikke ønsker at betale prisen ved at adlyde Kristi bud. De har syndige vaner og lever et dobbeltliv - så de ønsker selvfølgelig ikke at Jesus kommer tilbage. Derfor har de lavet en doktrin som retfærdiggør at de fortsat lever i synd.
Kernen i denne doktrin er grundlaget for "kingdom dominion" teologien. Det er den tro, at Jesus ikke vil komme tilbage inden menigheden har indtaget sin rette plads og har fået åndelig autoritet over den politiske omverden. Idéen er den at kristendommen vil overtage kunst, videnskab og uddannelse og få det i overensstemmelse med Guds lov (eller nærmere Moseloven.) Det handler alt sammen om at lovgive til hellighed og retfærdighed.
En talsmand for denne religion har sagt, "Jesus kan umuligt komme tilbage de næste 30.000 år. Så lang tid vil det tage os at overtage kontrol over jorden fra de onde. Først når vi har erobret verden og fået styr på den, vil vi være i stand til at få Kong Jesus tilbage."
Jeg ved ikke hvor han har tallet 30.000 år fra. Men det er lige så slemt som ham der sagde, at Jesus ville komme tilbage i september 1994.
De tager begge fejl. Bibelen siger, at de, som siger at Jesus har udsat sin tilbagekomst, er 'onde tjenere.'
"Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig!" (samme vers).
Hvad er resultatet af denne falske lære? For det første dræber den al kærlighed. Al motivation til at leve et helligt liv forsvinder og al passion for Jesus. Det ender også ud i det Jesus kalder "... at slå sine medtjenere og spise og drikke med svirebrødre." (vers 49). Fortalerne for denne lære ender ofte i en ophedet, ondsindet debat, hvor der kæmpes med andre teologer under råben og skrigen.
Men denne lære ender også i afskyelig verdslighed. Mange af fremgangsteologiens prædikanter har adopteret aspekter af denne 'dominion theology'. De prædiker også om at, 'Herren lader vente på sig' - fordi de ønsker tid til at nyde deres rigdom og succes.
Nogle kompromissøgende kristne siger, "Hvorfor skulle jeg leve med forventningen om at Jesus kommer, hvis jeg skal dø en normal død? Jeg kan leve som det passer mig med at drikke og ryge, bande og feste. Og, som røveren på kor-set, så kan jeg sige lige inden jeg dør, "Herre vær mig nådig!""
Kære ven. læg ikke øre til denne ødelæggende lære om udsættelse! Hvis du er en del af Jesu brud, vil du være så forelsket i din Herre, at du ikke vil 'købe' den doktrin. I stedet vil du råbe, "Jeg vil ikke høre på den slags ondskab. Min Herre har sagt, at jeg skal være rede hvert et øjeblik for han tilbagekomst. Jeg ved han kommer snart - jeg kan føle det. Mit hjerte råber indeni mig, 'Se, Brudgommen kommer'. Hvorfor skulle jeg dog tro på så tåbelig en lære som denne?
"... Da brudgommen lod vente på sig, blev de (de ti brudejomfruer) alle sammen døsige og faldt i søvn." (25, 5).
Indtil denne doktrin kom frem, var der ingen sovende jomfruer i menigheden. Den første menighed var helt vågen og gav agt på Jesu ord. Deres lamper var pudsede og brændte, og de havde et godt olielager.
Peter opsummerer ånden i den første menighed på denne måde:
"Mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte." (2. Peter 3, 12).Ligeså sagde Paulus:
"... I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares." (1. Kor. 1,7).
Så kom denne onde lære: "Han har udsat sit komme!" Og da var det at sløvhed og søvn faldt over menigheden. Men Jesu brud har altid gennemskuet sådan et bedrag!
I enhver generation kommer djævelen til bruden og hvisker til hendes hjerte, "Din Herre kommer ikke foreløbig. Synd bare. Tænk ikke over det. Du har hele livet foran dig."
Men bruden svarer altid, "Hør nu her, djævel - Jesus bad mig om at tage bryllupsklædning på! Han sagde at jeg skulle pryde mig og vente på ham. Han sagde at han kunne komme tilbage når som helst. Så du kan glemme alle dine analy-ser, ræsonnementer og datoer."
"Hvis han ikke kommer snart, hvorfor banker min kærligheds puls så så hurtigt? Hvorfor råber mit længslende hjerte så, 'Ja, min elskede, kom snart!' Og hvorfor har han tilbragt så meget tid på det seneste med at lede min interesse bort fra denne verden?
"Hvis han har udsat sit komme, hvorfor hører jeg så hans fodtrin nærme sig? Hvorfor hører jeg hans ord i mit øre, 'Snart, meget snart'? Hvorfor føler jeg så allerede hans venstre hånd er under mit hoved?" (Højsangen 2, 6). Hans Ånd fortæller mig, "Rejs dig, for jeg kommer! Være rede, pak og gå!"
I Johannes 20, sammenfatter Maria Magdalene bruden, hvis hjerte et helt overgivet til Kristus. Denne kvindes liv var kendetegnet af hendes kærlighed og hengivenhed overfor Jesus. Sandsynligvis havde hun nogle midler eftersom hun hjalp Jesus sammen med de andre tre Maria'er. Hun gjorde sandsynligvis dette at ren taknemmelighed, For Bibelen fortæller, at Jesus kastede syv dæmoner ud af hende. (Mange tror at Maria var prostitueret, men der er intet i Skriften, som antyder dette.)
I verdens øjne var Maria Magdalene ikke en intellektuel. Hun var heller ikke nogen stor teolog. Når de mandlige disciple mødtes for at diskutere dybere åndelig ting, var hun sikkert tavs og holdt sine tanker for sig selv. På den tid talte kvinder sjældent om åndelige ting når der var mænd tilstede.
Hun talte heller ikke til mændene i synagogen, som Peter gjorde. Hun debatterede heller ikke med de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne. De kunne tilbringe hele dagen med at drøfte hvert et komma i loven, og beskrive moralen og diskutere om der fandtes en opstandelse fra de døde.
Nej, lille ubetydelige Maria var uomtvisteligt anderledes end disse lærde og intellektuelle mænd. Men hun havde noget, som de ikke havde - noget, som var dybere end selv det Jesu disciple kendte til. Hun havde en åbenbaring!
"Tidligt om morgenen efter sabbatten, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalena ud til graven og så at stenen foran indgangen var borte." (Joh 20:1).
Det var sket kl. 3 eller 4 om morgenen. Maria kom til gravstedet tidligt mens alle andre stadig sov. Da hun fandt at den store sten var rullet væk og Jesu legeme ikke var der, løb hun ud for at finde Peter og Johannes.
Da disciplene ankom, gik de ind i graven og så at ligklæderne lå nydeligt foldet sammen, men der var intet lig. Det stod klart for dem, at Jesus ikke var der. Men så, siger Bibelen, "... så og troede" de to disciple (vers 8).
De huskede Jesu ord til dem om sin opstandelse på den tredje dag.
At de så og troede var ganske prisværdigt. Men to vers senere læser vi, "Så vendte disciplene hjem igen." (vers 10).
De var tilfredse med viden om at Jesus ikke længere var der. Så de vendte tilbage til deres hverdag.
Er det ikke netop sådan menigheden er i dag? Mange kristne siger, "Jeg har set evangeliets kraft, så selvfølgelig tror jeg." De tror, at deres nuværende relation til Jesus simpelthen er noget der foregår mellem ørerne.
Men sådan var det ikke med Maria! Intelligens var ikke nok for hende. Hun ønskede Jesus selv - og hun ønskede ikke at gå væk: "Men Maria stod udenfor graven og græd..." (vers 11).
Hendes ånd græd, "Denne verden er uudholdelig uden ham! Jeg kan ikke gå hjem. Jeg må være hos ham!" Hun var besluttet på at stå der og stirre ind i graven, indtil hendes knuste hjerte fik et svar: "... de har flyttet min Herre. Og jeg ved ikke hvor de har lagt ham." (vers 13).
Maria ville ikke give slip. Hun havde et hengivent hjerte, som ikke kunne blive tilfredsstillet af andet eller andre end Kristus selv. Hun elskede simpelthen Herren, Han var hendes liv!
Min ven, dette er et billede på bruden! Det er den slags kærlighed - denne brændende passion for Brudgommen - som giver en åbenbaring af Jesus.
Og helt sikkert, Marias hengivne hjerte gav hende en vidunderlig åbenbaring:
"... Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne." (vers 11-12-).
Det var en åbenbaring fra nådestolen! Måske husker du beskrivelsen af nådestolen fra det Gamle Testamente: Der var en engel ved foden og en anden ved hovedet. Disse engle i graven bekræfter at var Jesus selv var nådestolen. Der blev givet Maria en åbenbaring om Kristi nådestol!
Mens de andre disciple var derhjemme, havde Maria et guddommeligt besøg. Så ting, som ingen andre kunne se - fordi hendes hjerte var givet til Jesus!
Jeg ønsker at komme med en udtalelse som - hvis du kan acceptere det - vil revolutionere dit liv: De, som har et hjerte for Kristus, vil modtage den kundskab som Kristus har!
Hvis du søger Jesu kundskab uden at have et hjerte for ham, så fejler du fuldstændigt. Du kan bruge hele dit liv på at studere Kristus under store bibellærer, alligevel vil du aldrig kende Guds hjerte. Men hvis du bare har et hjerte, som brænder for Jesus, vil du modtage hans åbenbaring!
Bruden siger, "Min elskede er i herligheden lige nu, som en herliggjort mand og som Gud. Han er blevet afvist af denne verden. Og fordi verden har afvist min Kristus, min elskede, kan jeg ikke elske noget her. Mit hjerte er ikke på denne jord. Det er der hvor han er!"
Brudens hjerte er hos hendes Brudgom - siddende i herlighed ved Faderens højre hånd!
Jesus viste sig for Maria og gav hende yderligere åbenbaring: "... (hun) vendte sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvin-de, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." (vers 14-15).
Maria sagde, "Lad mig have ham. Han er min! min!" Jeg spørger dig: Kan du tro det, selv hvis ingen andre på jorden kender Jesus, så kender du ham? Kan du tro at, selvom ingen andre på jorden har Jesus, så har du ham? Når alt kommer til alt, er han en personlig frelser. "Han er min!"
" Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester." (vers 16).
Jesus kender navnene på dem som elsker ham - og han kaldte Maria ved navn!
Så fortalte Jesus hende noget, som han ikke havde fortalt andre, og idet han gjorde det, gjorde han hende til sin bud-bringer til alle brødrene." Det næste vers siger, "... Hold mig ikke tilbage..." (vers 17).
Den originale græske tekst betyder her, "Hold op med at klamre dig til mig." Jesus vidste, at Maria ikke havde tænkt sig at give slip på ham. Hendes hjerte græd, "Jeg har mistet dig en gang. Men jeg vil aldrig miste dig igen!"
Det må have krævet meget mod af Maria at give agt på Jesu ord til hende. Ser du, Han fortalte hende, at han ville forlade hende for en stund. Han ville tage op til sin Far: "... gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." (vers 17).
Min ven, her er en anden stor åbenbaring! Jesus sagde, "Jeg tager hjem til min Far, hvor jeg vil være min menigheds hoved. Men du skal også af sted! Ja, Gud er min Far - men han er også din Far. Og du kommer med mig!" Jesus talte profetisk - om at have plads på et himmelsk sted med hans menighed.
Maria vendte hurtigt tilbage til disciplene. De var alle samlet i et rum, måske for at klargøre deres fiskegrej. Ser du, disse mænd var heller ikke teologer. Men selvom de bare var fiskere, var de blevet trænet i tre år ved deres Mesters side.
Og nu kom Maria ind med sin åbenbaring. Disse mænd måtte sidde og lytte til en kvinde, som havde hørt fra Jesus. Kan du forestille dig den situation? "Hvad sagde han?"
"Hvordan så han ud?" Maria svarede helt enkelt, "Alt hvad jeg ved, er at jeg så ham. Og han bad mig om at gå herhen og fortælle jer noget!"
Jeg elsker at høre hengivne Guds mænd og kvinder sige som Maria sagde: "Jeg har hørt fra ham - og han gav mig noget at sige!" Sådanne kristne har været i enrum med Jesus i passioneret længsel efter ham. Og til gengæld har han givet dem sit hjerte og sind. Hvad de modtager fra ham er ikke blot teologi. Nej, det er noget meget større end det. Det er en åbenbaring, som brænder så meget i deres hjerter, at de løber til deres venner og råber, "Hør hvad Jesus sagde til mig!"
I de seneste otte år eller så har jeg modtaget mange invitationer til at tale på pastorers konferencer og konventer. Men jeg har kun sagt ja til to af dem. Hvorfor? Det er fordi jeg ikke har haft Kristi åbenbaring til de fleste af disse mænd. Jeg ønsker ikke at tale med mindre Gud har talt til mig først.
Det er et råb i mit hjerte hver gang jeg forbereder en prædiken: "Herre, hvis du ikke taler til mig, så vil jeg ikke tale til dem!" Hvis alt jeg har at byde på er et foredrag, så er det meningsløst. Jeg ønsker at være som Maria Magdalene - at have et hjerte så overgivent til Herren, at han giver mig hvad han har på hjerte og siger, "Gå og fortæl det til brødrene!"
Du siger måske, "men Bror David - Maria Magdalene kunne bruge al sin tid på at tjene Jesus. Hun kunne hellige sig ham hele dagen, fordi hun ikke levede i sådan en fortravlet tid."
"Hun behøvede ikke at stå tidligt op fem dage om ugen og arbejde i et ugudeligt miljø. Hun blev ikke skubbet og mast rundt i bussen og toget på vej til arbejde. Hun blev ikke udsat for sexchikane på jobbet. Det er meget anderledes for mig. Hvordan kan jeg leve et helliget liv i disse onde tider?"
Jeg indrømmer blankt, at vi kristne i New York ikke lever i et malerisk, stille, religiøst, lovlydigt samfund som Jerusalem eller Betania. Nej, vi lever blandt den mest onde, modbydelige, korrupte, ugudelige, grimme, beskidte generation, som nogensinde har eksisteret.
Men Herren så ned gennem historien til denne tidsalder, og han vidste præcis hvordan vores generation ville være. Han forudså alt hvad vi står overfor i dag. Og han forventer ikke at vi rømmer New York City og rejser hjem til en stille gård på landet, eller en bjergtop, hvor vi kan sidde og være eftertænksomme og bede og være ham hengiven.
Misforstå mig ikke: Jeg takker Gud for alle, som er i stand til at gøre det. Faktisk har jeg ofte troet, at det var det jeg selv skulle gøre. Da vores hovedkvarter var i Texas, troede jeg, at jeg skulle trække mig tilbage der og skrive bøger, indtil Herren tog mig hjem. Men her er jeg - i New York City - og på Times Square af alle steder!
For at være sikker i sin sag, er det godt at trække sig tilbage og søge Herren og få genoprettet dit fysiske legeme. Og det er sandt, at Jesus gik afsides for at bede og have tid til eftertænksomhed. Men han gjorde oftest dette en del af dagen eller gennem en hel nat.
Jeg tror, at den største hengivelse er den som praktiseres i frontlinjen - i kampens hede, med ilden rasende til alle si-der. Faktisk kender jeg mange troende, hvis hengivenhed er blevet styrket midt i en hektisk aktivitet og åndelig kamp. De behøver ikke befinde sig på en bjergtop for at elske ham af hele deres hjerte; de behøver ikke at leve i en isoleret landsby for at længes efter hans komme. De har lært at elske Jesus lige så passioneret mens de kører på arbejde, som når de er i lønkammeret.
Min ven, din fornemmelse af Jesu nærvær må ikke afhænge af hvad du føler. Når du føler dig nedtrykt, deprimeret og trist, og du ikke har tid til at søge Herren, så vil djævelen overvælde dig med følelser af skyld og uværdighed. Du vil tænke at Jesus har forladt dig og siger, "Jeg kommer tilbage når du har tid til mig."
Nej - Jesu nærhed opnås ved tro! Det har intet at gøre med dine følelser. Så når nogen skubber og maser dig i undergrundsbanen eller i en elevator, så sig, "Åh, Gud, jeg tror, at du er her, at du er mig nær. Beskyt mig, Herre, bevar mig. Lad ikke alt dette bras sive ind i mit system!"
Sand kærlighed længes efter hans selskab, uanset hvor fortravlede ens situation er. Faktisk kan det at leve i en storby have sine fordele. I New York ser og hører vi så meget om mord, voldtægt, griskhed, vold, kriminalitet og perversion, at det fremtvinger endnu mere kærlighed til Jesus. Og jeg tror, at nogle af de mest hengivne mennesker, som vil udgøre bruden, vil komme fra onde byområder.
Lad mig give dig, hvad jeg har kaldt "det hengivne liv for pendlere og S-togs-farere." Det skitserer hengivenhed for "by-bruden." Det er en enkel måde for travle, byboere eller pendlende kristne at leve et dybt hengivent liv. Der er ikke noget mystisk ved det. Tværtimod, det er meget praktisk:
Sagt mere enkelt, så er hengivenhed til Jesus at stole alene på ham for hvert et behov i din krop, sjæl og ånd. Det betyder at holde op med at lede efter andre personer eller kilder udover ham til at møde disse behov. Jeg hører mange singler sige, "Jeg er træt af at være alene. Jeg behøver en partner. Når alt kommer til alt er jeg kun et menneske. Mit behov ville blive imødekommet hvis bare Gud ville giver mig en eller anden!"
Nej, en partner vil aldrig være i stand til at møde sådan et behov. Faktisk vil en partner bare gøre dig dobbelt så mise-rabel - fordi du ikke kun vil have din egen hovedpine, men også hendes (eller hans)! Indtil Jesus bliver dit fokus - indtil du ser ham som din eneste sande fylde, vil du synke dybere og dybere ned i fortvivlelse.
En mand eller en kone siger måske, "Mit ægteskab er dødt! Mine behov bliver bare ikke mødt. Jeg er forfærdelig ulykkelig. Den eneste grund til vi ikke er blevet skilt er, at jeg ikke tror på skilsmisse."
Hvis dette beskriver dig, så har du aldrig lært hvad en Jesu brud må lære. Når du lider i din sjæl - når du ikke er tilfreds - så må du gå til Jesus, som Maria gjorde det, indtil han bliver kilden til at din tilfredsstillelse!
På et tidspunkt ønskede Jesus at bevise overfor sine disciple, at han var på forkant med en hvilken som helst situation. Så han bad Peter om at forlade båden og gå på vandet for møde ham der. Peter adlød - og så længe som han var fokuseret på Jesus, var han også ovenpå al ting, og gik faktisk på vandet. Men da disciplen begyndte at fokusere på sine omgivelser, begyndte han at synke i.
Det vi skal lære her er meget elementært. Men jeg spørger dig: Hvad gør du når du oplever denne følelse af at synke i? Vender du dig mod brødrene i båden, og kalder på en ven for hjælp? Eller har du dine øjne fæstnet på Jesus og råber, "Herre, frels mig"?
Kristi brud vil omfatte dem, som har opgivet at finde hjælp, trøst eller tilfredsstillelse fra noget på denne jord. De har lært at stole fuldstændig på den Ene, som de elsker, til at tilfredsstille hver en sult og tørst.
Vandrer du på den måde med Jesus? Jeg beder dig indtrængende - hav dine øjne fæstnet på din Brudgom. Forvent hans komme på hvert et tidspunkt. Og søg ikke noget andet til at tilfredsstille dig.
Forbliv passioneret forelsket i Jesus - og stol på at han vil manifestere sig i sin fylde af dig.
Halleluja!