For nylig kom jeg tynget til Herren i bøn. Jeg havde mange byrder og problemer. Jeg begyndte at føre min sag frem for ham:
"Åh Herre, jeg har aldrig før været så tynget. Jeg kan næsten ikke fortsætte! Jeg er så træt i mit hoved. Jeg tror ikke jeg kan få et nyt budskab. Du bliver nødt til at hjælpe mig med disse tunge byrder, som du har lagt på mig i min tjeneste og i mit liv. Jeg må have min styrke fra dig, Herre. Hjælp mig!"
Så begyndte jeg at græde. Jeg var så udmattet, at tårerne væltede frem. Som jeg lå der og græd, tænkte jeg, "Mine tårer må helt sikkert røre Guds hjerte!"
Så kom Helligånden og tjente mig - men ikke på den måde, som jeg havde troet han ville! Jeg ønskede sympati, opmuntring og forståelse. Og det gav ham mig - men på en ganske anden måde end jeg havde forventet.
Herren bad mig blidt om at læse 2. Brev til Korinterne kapitel 9 vers 6-11. Han sagde, at alt jeg havde behov for, var indeholdt i disse vers:
"For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver.
Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt – som der står skrevet: Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid.
Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os." (2. Kor. 9, 6-11).
Jeg læste disse vers og genlæste dem - men jeg forstod det ikke. Til sidst lukkede jeg min Bibel og bad, "Herre, jeg er forvirret. Jeg ser intet i disse vers, som hjælper mig eller opmuntrer mig."
I disse vers taler Paulus til menigheden i Korinth om at samle ind til de kristne ofre for hungersnøden i Jerusalem. Han bad dem indtrængende om at de skulle vise gavmildhed i stedet for påholdenhed, ligesom makedonierne, som havde givet på trods af deres fattigdom.
Jeg spurgte Herren, "Hvad har det med mig at gøre? Jeg lider, føler mig forkastet, drænet og et løbet tør for ressourcer. Jeg behøver hjælp! Desuden er jeg en gavmild giver. Hvad er det du vil fortælle mig med dette?"
Til sidst talte Ånden kraftfuldt, men kærligt til mit indre menneske: "David, dette har alt at gøre med det du gennemgår. På det seneste har du tjent mig uden en gavmild, opmuntret ånd! Hvor er din glæde ved at tjene mig? Mit Ord taler ikke kun om at give penge til de fattige. Det taler om at tjene mig og tjene mit legeme!
"Jeg har kaldt dig til New York City for at samle en hellig rest i disse sidste dage. Og jeg sendte dig ikke uden hjælp eller rigelige ressourcer! Alt hvad du behøver, er til din rådighed - styrke, hvile, kraft, evner, glæde og godt humør. Der er ikke nogen grund til at du skal være trist når du arbejder, at du skal være overbebyrdet. Du har adgang til al styrke og glæde!"
Jeg vil gerne dele noget meget vigtigt, som Ånden har åbenbaret for mig i forhold til dette, med dig:
1. Når Gud kalder os til en bestemt gerning, så har han allerede sørget for alt hvad du har brug for til at udføre den - frisk og med glæde!
"Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd." (2. Kor. 9, 8).
Dette vers er ikke kun et håb - det er et løfte! I den engelske oversættelse af Bibelen begynder verset med ordene: "Gud er i stand til!"
Men Gud er ikke kun interesseret i at møde dine behov. Han ønsker altid at give dig mere end du behøver. Det er hvad 'rigelig' betyder - en evigt forøget super-overflod!
"Han, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår." (Ef. 3, 20).
Tænk på hvad der bliver lovet her: Når du er nede og træt og ikke tror du kan taget et skridt mere, så er Gud i stand til at styrke dig, så du har alt hvad du behøver - til enhver tid og i enhver situation!
Dette løfte inkluderer kraften som forhindrer dig i at falde. Jeg kender mange kristne, som er virkelig bange for at falde og gå fejl af målet. De er bange for at djævelen vil snøre dem på en eller anden måde - og at de kommer til at såre Gud!
Uanset hvor stærk din fristelse er, eller hvor mismodig du er på grund af din manglende modstandskraft, så siger Gud dette om sin kraft på dine vegne:
"Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel." (Judas 24).
Det er som om Herren siger, "Lyt, alle I hyrder! Lyt alle I, som trofast kommer i mit hus og arbejder i bøn, lovprisning og forbøn! Jeg ønsker at give jer en overflod af styrke, håb, glæde, fred, hvilke, økonomi, mod og visdom. Faktisk ønsker jeg, at I skal have alt hvad I har behov for - til alle tider!"
Gud har aldrig ment, at vi skulle vare åndelige fattiglemmer - fattige på alt hvad der kommer fra Herren. Tværtimod. så er den gavmilde tjener en, som nyder en åbenbaring af alt det, som Gud vil forsyne ham med og har forberedt for ham! Og han går efter denne åbenbaring i tro!
"Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder." (1. Kor. 2, 9-10).
Paulus siger, "Vores forfædre kom ikke i nærheden af at forstå alle de store forsyninger, som Gud havde forberedt! Det trængte slet ikke ind i deres vision, ører eller fantasi. Men der er ingen grund til at vi skal være blinde overfor disse ting, at gå rundt uden at vide hvad der tilhører os. Vores øjne må se, vores ører må høre, det må komme ind i vores hjerter og sind - fordi vi er det folk, som Gud har forberedt det til! Helligånden må åbenbare det for os!"
Bibelen siger, at vi skal søge ham for denne åbenbaring. Paulus skrev, "Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige." (vers 12-13).
Jeg tror helt ærligt, at de fleste kristne ikke har forstået kraften i Guds løfter på det område! Vi har læst om dem mange gange, men de forbliver døde ord for os. Vi har ikke taget dem til os og sagt, "Herre, åbenbar for mig hvad for har forberedt! Åbn mit sind og min ånd for dine ressourcer. Dit Ord siger, at jeg må kende disse til, som frit er givet til mig, så jeg kan gøre krav på dem til mig til din ære!"
Hvorfor bliver så mange kristne modfaldne, trætte og udmattede af at gøre velgerninger?
Hvorfor oplever så mange troende svaghed, fortvivlelse og tomhed, som om de ikke kan fortsætte? Det er fordi de ikke har den åbenbaring, som Ånden gav Paulus og de nytestamentlige hellige - en åbenbaring om alle de forsyninger, som Gud har stillet til rådighed for dem, som gør krav på dem i tro!
Passer du til Paulus' beskrivelse af den gavmilde tjener - en, som har alt han behøver og mere til, til alle tider i hver en krise? Har du afprøvet det ved at hæve i den himmelske bank? Ikke mange gør krav på det!
For mange år siden arbejdede jeg med Kahtryn Kuhlman. Jeg prædikede til hendes møder morgen, eftermiddag og aften, og ofte, ved dagens afslutning, var jeg helt udmattet. En aften sagde Kathryn til Gwen og mig, "Lad os gå ud at spise." Jeg sagde til hende, "Desværre, jeg er for træt. Jeg bliver nødt til at gå hen på motellet og få noget søvn."
Hun så spørgende på mig og spurgte, "David, prædikede du under Helligåndens salvelse i aften?" Jeg svarede, "Du ved jeg var salvet. Der var helt fyldt ved alteret!"
Kathryn sagde stille, "Så er det noget der mangler. Hvis du tjener under Helligåndens kraft, så skulle du være stærkere ved mødets slutning end ved begyndelsen - fordi han er en opfriskende Ånd! Du kan rejse dig op over dit kød, fordi ved Ånden kan du gøre krav på den frihed."
"Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt (2. Kor. 9, 8). Rigt mål betyder bogstavelig talt en evig forøgelse, at have mere til slut end ved begyndelsen." Med andre ord, som kampen bliver stærkere, så øges Guds nåde! Når svaghed kommer over dig, bliver hans styrke forøget! Og når din byrde bliver tungere, øges hans kraft og styrke ligefrem proportionalt med dine byrder!
Men Gud giver kun denne styrke til dem, som ønsker den, har behov for den og tilegner sig den! Jeg har ofte bedt, "Åh Gud, du har lagt en frygtelig tung byrde på mig. Det er mere end jeg kan klare!" Men hver gang har han svaret mig, "Jeg har sørget for større styrke end du aner! Og jeg vil aldrig lægge en byrde på mine børn uden også at sørge for mere end det, der skal til for at klare det. Du har mit løfte om glæde og hvile i din værste krise!"
Min ven, dette betyder at vi aldrig kommer til at mangle! Vi burde have overskud i vores tjeneste, arbejde og liv. Jo værre en situation, jo mere vanskelig vandringen er, jo tungere byrde - des mere glæde, fred og håb kan vi have! Gud siger, "Du har mere end overflod af ressourcer, som er lovet dig! Du skulle ikke være udkørt, drænet for energi og nedslået. Du skulle øge dine bestræbelser i stedet for at mindske dem!"
I mange år har jeg i min tjeneste tilbragt meget tid - og anstrengt mig for at samle penge ind til støtte for vores forskellige projekter, og med tiden blev jeg træt af det. Vi havde en bibelskole, som skulle støttes. Vi havde møde-kampagner over hele verden. Vi støttede missioner. Alle disse projekter krævede mange penge for at køre. Vi skulle samle hundrede af tusinder dollars ind, og til sidst var jeg helt udkørt.
Nogle år senere, da Gud kaldte mig tilbage til New York City, sagde jeg, "Herre jeg vil rejse, men jeg har nogle betingelser. Jeg vil ikke samle flere penge ind! Jeg vil ikke stifte gæld. Jeg ønsker ikke at skrive breve til sponsorer og jeg ønsker ikke at tilbringe alt min tid med at bede og græde over penge. Du har en bank i himlen med flere penge end jeg behøver. Jeg ønsker, at du skal åbne himlens sluser og hælde dem ud til os! Jeg har behov for en pengestrøm."
Herren lovede mig, "Hvis du tager til New York vil du aldrig nogensinde mangle en eneste dollar til at gøre mit arbejde. Jeg vil sende alt hvad du har behov for. Du skal ikke lægge pres på nogen - du behøver ikke en gang at tale om penge. Jeg vil sørge for det hele. Og han har holdt sit ord!
Jeg havde lavet en aftale med Herren: "Jeg vil tro hvad du sagde! Jeg ønsker ikke en dollar mere end vi har behov for - kun tilstrækkeligt." Hans svar var: "Du vil have mere end tilstrækkeligt til alt og til alle tider!"
2. Eftersom Gud har lovet os mere end tilstrækkeligt, så forventer han at vi giver ham alt hvad vi har - og har hjertet med i det!
Gud accepterer ikke smålig tjeneste fra nogen. "Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker." (Kol. 3, 23). Af hjertet betyder, "af hele hjertet, med al din styrke og alt du har i dig."
Paulus skriver, "Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver." (2. Kor. 9, 7). Apostlen kommer med et dobbelt budskab om at give: det drejer sig om at give penge og at give selveste vores liv til Guds arbejde!
Paulus skriver, at menigheden i Makedonien bogstavelig talt tiggede ham om at optage kollekt til de fattige og lidende hellige i Jerusalem. Disse Makedoniere var så gudhengivne, at de gav på trods af deres fattigdom! På det tidspunkt led de mere end de gjorde i Jerusalem på grund af krig. Deres økonomi var ødelagt, depression havde ramt, og alt var ude af kontrol. Men ud af al dette anarki og kaos gav de alt hvad de havde - over deres formåen - gavmildt!
Paulus siger, at makedonierne gav mere end penge. De sagde til ham, "Her er vores offergave. Hvad ønsker du nu vi skal gøre? Vi tilbyder frivilligt os selv til Herrens arbejde!" "De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os." (8,5). De holdt intet tilbage i tjenesten af Herren og deres brødre! "For de gav efter evne, ja, over evne." (8, 3). De gav over deres menneskelige formåen - med megen bøn!
Paulus skulle ikke hundse rundt med disse folk for at få dem til at give; han holdt ikke loven op for dem eller tryglede dem om at give ti procent. De var så betagede af Jesus, stolede så meget på hans trofasthed, at de gav villigt, ivrigt og gavmildt!
Jeg må advare dig: Hvis du har fokus på procentdele i forhold til Gud, så kan du lige så godt beholde dine penge selv. Gud ærer ikke en gave, som ikke er givet med glæde - villigt, ud af et hjerte, som overstrømmer af glæde!
Hvis du kun giver fordi du tror det er befalet, eller hvis du altid spekulerer på om "tiende er en nytestamentlig eller gammeltestamentlig ting" så har du den forkerte holdning. Hvis du giver ti procent fordi din pastor beder dig om det, er det også forkert. Ingen af delene rammer det, det handler om i forhold til det at give!
En mand sagde til mig, "Når jeg har givet mine ti procent, kan jeg gøre som det passer mig med resten. Og jeg forventer, at Gud skal velsigne mig, som han har lovet, fordi jeg gav min tiende!"
Nej! Mange er i stand til at give mere en tiende. Og Gud ønsker, at vi skal give efter formåen - med generøsitet! Der er ikke plads til nærighed blandt Guds folk. Vis mig en kristen som kun giver hvad der forlanges af ham, og jeg vil vise dig en kristen, som er nærig med sin tid, energi og arbejde for Gud. (Han er sikkert også nærig overfor sin familie og holder på hver en krone!)"
Hvis du er nærig overfor Gud, vil Gud være nærig overfor dig. Hvis du modvilligt går i kirke en gang om ugen af pligt, så vil Gud handle med dig på samme måde, ved knap nok at velsigne dig i det hele taget!
Når du giver dit hjerte og dit liv helt til Herren, kommer dine gaver af kærlighed til ham!
Hvis du helhjertet har givet dig selv til Herren, skal din først tanke ikke være, "Hvor tæt på ti procent kan jeg give?" Men "Hvor meget af mig selv, mine penge, tid og energi kan jeg give?" Vores glæde bør være i hvor meget vi kan give - og hvor meget vores hjerte er med i det! Alt andet er pengeafpresning!
Hvis du giver din kollekt i kurven og tænker, "De kunne have betalt min elregning, men jeg må give det! Så skulle du have beholdt dem! " ”.. ikke vrangvilligt eller under pres...." (2, Kor. 9, 7).
"Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel." (Ordspr. 11, 24). Dette vers siger, at den som gladelig giver, får mere og en anden, som er urimeligt sparsommelig, bliver ramt af fattigdom!"
Faktum er, at jo flere kræfter og energi du bruger for Gud, des mere vil han give dig igen. Jo mere du bruger dine kræfter på hans anliggender, jo mere du ofrer din tid, ressourcer og styrke - des mere har han lovet at udruste dig. Resultatet for dig vil blive overflod!
Du siger måske, "Bror David, jeg elsker virkelig Herren, og jeg gør mit bedste for at give ham alt. Jeg slækker ikke på det - jeg er ikke doven. Jeg har virkelig hjertet med i arbejdet for ham. Men mit kød er svagt, nedtrykt, udmattet! Jeg er træt - men ånd er nedtrykt. Jeg kan ikke gøre for det!"
Der er ikke en eneste følelse, ikke en eneste slags fortvivlelse eller nedtrykthed, som Paulus ikke selv oplevede. Lyt til hans vidnesbyrd:
"I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. ... var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt... jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder." (". Kor. 4, 8-10 og 7, 5 og 11, 24-27).
Men gennem alt dette havde Paulus en åbenbaring af de ressourcer som var til hans rådighed. Og når han var overvældet, holdt han fast i troen på, at alt han behøvede ville gives ham gennem hver en prøvelse - med sejr og overvindende kraft! Paulus gik altid ind i kampen igen, fordi han trak på sin himmelske Fars ressourcer! Vi ser ham springe tilbage igen og igen, med ny tro og ny styrke til at fortsætte:
” Derfor bliver vi ikke modløse… ikke fortvivlede… lades ikke i stikken… og går ikke til grunde. Vi lever, som tugtede men ikke pint til døde… dog altid glade.” (2. Kor. 4, 1 og 8-10 og 6, 9-10).
Han sagde, ”Jeg har været i gennem det hele – voldsomme prøvelser, byrder, sorg, smerte og lidelse.” ”Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os.” (7, 6). Hver gang Paulus var nedtrykt, vendte han sig til Herren. Han kendte trøstens Gud – og han hævede i den himmelske bank!
Hvis du tænker på at give op – hvis du bare tager lidt lettere på det hele, eller ligefrem kvitter det hele – så begår du dit livs største fejltagelse. Bliv i kampen – for det er i kampens hede Gud gør dig stærkere! Det er når han gavmildt kommer til dig og øser ud af sine ressourcer og indre styrke. Kun de, som er involveret i denne kamp, modtager hans rigelige forsyninger,
3. Og som det sidste – Gud forventer kun glad tjeneste – uden brok og klage!
Hvis du vil give dig selv helt til Herren og hans tjeneste, må du gøre det med glæde!
“For Gud elsker en glad giver.” (2. Kor. 9, 7).
Jeg er helt overbevist af dette vers – fordi jeg ofte lever mit liv, og er i min tjeneste, uden Herrens glæde. Jeg hører så mange kristne sige, ”Jeg er så træt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det. Åh Gud, Du bliver nødt til at give mig styrke!” Det er jammer og klage!
Det græske ord for glæde, som er brugt her, betyder “begejstring, fryd, glæde” – at have et let hjerte, villighed, glæde, at være frydefuld. Gud siger, ”Uanset hvad du gør i min tjeneste, uanset om det er forbøn, tilbedelse af mig i mit hus, eller at søge mig i lønkammeret – så gør det med glæde! Vær fornøjet og gavmild med alt: dine penge, din tjeneste, din tid og dit liv!”
Jeg spørger dig: Synes du det er blevet et kedeligt slid at tjene Herren? Er det bare en byrde, som oftest efterlader dig trist og træt?
Femte Mosebog kapitel 28 fortæller om en forfærdelig forbandelse, som kommer over dem, som ikke vil lytte til hans Ord, men i stedet svælger i frygt og vender sig til afguderi. Denne forbandelse inkluderede undertrykkelse, utilfredshed, tab af al glæde, forvirring, mangel på alt. Hvorfor sådan en forfærdelig forbandelse over Guds folk?
”(Fordi) Du undlod at tjene Herren din Gud med glæde og af hjertens lyst, fordi du havde rigeligt af alt.” 5. Mos. 28, 47).
Gud sagde til Israel, “Jeg har sørget for alt for jer – jeg gav jer sådan en overflod – men nu nægtede at værdsætte det! Du ignorerede mig, og du fortsatte dit liv uden glæde, uden begejstring. Nu er du forbandet med forvirring og tab af al din glæde – fordi du aldrig tjente mig med glæde i dit hjerte!”
Gud har også lovet at sørge for os – med alt vi behøver til en hver tid - for al gudfrygtighed, til at blive mere end sejrrige. Men alligevel går vi rundt og klager over vores tunge byrder, trængsler og mangel på styrke! Vi brokker os og beklager os – og vi kommer til Gud som modløse forladte fattiglemmer!
Det er en alvorlig sag, at beklage os til Herren over hvor tung vores byrde er. Jesus sagde, ”For mit åg er godt, og min byrde er let.« (Mat. 11, 30). Hvis din byrde er tung, så er det ikke fordi du bærer hans byrde, men fordi du bærer din egen – og du får ham til at ligne en løgner!
På en eneste dag døde 23.000 af Israels børn i ørkenen – fordi de beklagede sig! Paulus kaldte deres synd ”at udæske Kristus.” Han advarede, ”Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen.” (1. Kor. 10, 9-10).
Gud ønsker ikke, at du skal beklage dig over din byrde – han ønsker, at du skal jage alle disse ting ud af dit liv ved at sætte din lid til hans Ord!
Din bankbog til hans ressourcer er tro! Han siger, ”Jeg har allerede sørget for dig. Hvilket behov i dit liv er så stort, at jeg ikke mere end rigeligt kan opfylde det? Hvilken træthed eller byrde er så tung, at jeg ikke kan give dig ’superkræfter’ til at klare dem? Alt hvad du mangler er tro!”
Hænger du fast i det yderste af neglene. Træt, nedtrykt og lige ved at give op? Jeg udfordrer dig til at svare på følgende spørgsmål med et ja eller et nej:
• Lover Guds Ord at forsyne dig med alt hvad du behøver?
• Sagde Jesus, at han aldrig vil forlade dig, men blive hos dig indtil enden?
'
• Sagde han, at han ville høre dine bønner og at han vil give dig hvad dit hjerte begærer?
• Sagde han, at du ville mere end sejre? Ja eller nej?
• Sagde han, at han vil bevare dig fra at falde og præsentere dig pletfri for Faderens trone?
• Sagde han, at han vil sørge for alle dine behov til alle tider?
• Lovede han at give dig alt den såsæd du har behov for til at sprede evangeliet?
• Er han mere villig til at give end du er til at modtage?
• Er han større i dig end ham som er i verden?
• Vil han give dig i overflod, langt over hvad du beder om eller tænker på?
• Er hans tanker om dig gode tanker?
• Belønner han dem som flittigt søger ham?
• Kender han alle vore veje?
• Er hans øjne rettet mod dig dag og nat?
• Går han i forbøn for dig lige nu?
• Forbereder han en bolig i herligheden til dig?
• Kommer han i skyerne for at hente sit fol hjem? Skal du være med ham når han kommer?
Dine svar på alle disse spørgsmål bør være "Absolut ja!"
Til slut, kan nogen eller noget i himlen eller på jorden adskille dig fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus?
Nej, Aldrig!
Jeg kalder det for en gavmild Frelser! Vi er blevet åndeligt rige gennem alle hans ressourcer til os!
"Så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os." (2. Kor. 9, 11).
Kære kristne ven, bekend alle beklagelser og brok du må have gjort dig skyldig i. Bekend enhver fortvivlet indstilling. Vend om fra det foran Herren lige nu! Og bed med mig:
"Herren, du har gjort mig rig i dag. Jeg er rig på styrke fordi du har fortalt mig, at du har jeg behøver til alle tider. Når jeg bliver træt, vil jeg fra nu af hæve på kontoen, frem for at beklage mig til dig! Udøs din styrke i mit hjerte - gør mig stærkere i dig i dag end jeg nogensinde før har været. Halleluja!