”Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik.” (Mat. 27, 59-60).
Jesus var lige blevet korsfæstet og var nu lagt i graven. Da den massive sten blev rullet hen foran indgangen til graven, havde alle en følelse af at nu var det hele forbi.
Skriften siger, at en gruppe kvinder, herunder Maria Magdalene, sad overfor graven. Disse kvinder må have været sønderknuste. Jeg kan næsten høre fortvivlelsen i deres stemmer: "Hvad sker der nu hvor Jesus er væk? Hvordan kan vi fortsætte?"
I dag kender vi slutningen på beretningen. Vi ved, at da Jesus på korset sagde, "Det er fuldbragt", så havde han besejret synd. Vi ved, at han ved sin genopstandelse havde overvundet døden. Og vi ved, at han gjorde det hele for os.
Men hvad hvis vi ikke kendte slutningen på beretningen, ligesom kvinderne ved graven? Hvad tænkte de elleve disciple, da de gemte sig bag lukkede døre på afstand? (se Johs. 20, 19)
Jeg tror ikke vi kan forestille os hvad Jesu død betød for hans trofaste efterfølgere. De troede, at deres Mester var verdens håb, Israels frelse og lyset til hedningene. Han var en stor helbreder. Han oprejste de døde og satte de fangne fri. Han prædikede gode nyheder til de fattige. Han var legemliggørelsen af det nye kongerige han prædikede om.
Når de tænkte tilbage på hans ord, "Det er fuldbragt," må de have troet, at han mente "Det er forbi. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men jeg kunne ikke få det til at ske. Dette en slutning på den historie."
Når kristne gennemlever livets prøvelser, så er det alt for ofte dette budskab de tror på. De ser intet håb udover deres svære situation. Alt hvad de kan se er en sten, som for altid er rullet på plads og som adskiller dem fra håb.
Men de ser tingene fra denne side af stenen. Ligesom kvinderne ved graven, eller de nedslåede disciple, er nederlag alt hvad de kan se. Deres håb er dødt - end of story.
Hvis bare de vidste hvad Gud arbejdede på for dem på den anden side af stenen.
Hvis man ikke ved hvad der sker på den anden side af stenen, kan vores liv blive fyldt med traumer og frygt.
På denne side af stenen bliver hjem sat på tvangsauktion. Der er økonomisk krise. Ægteskaber falder fra hinanden. Uden genopstandelsens håb - uden at kende Kristi sejr for os - kan vores trængsler se ud som om det er slutningen på vores historie.
Måske har livet bragt dig i en hård, umulig situation. Og når du læser dette, tænker du, "Arbejder Gud på min situation? Er Jesus virkelig sejrende - i mig? Kan han virkelig redde mig fra denne situation? Kan han helbrede mig? Jeg kan slet ikke se nogen vej fremad."
Ligesom disciplene er der nogle kristne som stiller disse spørgsmål bag "lukkede døre." De har følelsesmæssigt lukket Gud ude, og er ikke længere i stand til at udøse deres hjerter for ham. De ønsker virkelig at være givende, kærlige tjenere, men de føler at alt håb er ude.
Det er udsigten fra denne side af stenen.
Jeg tror der var en anden person tilstede, som ikke kunne se om på den anden side af stenen.
Hvor tror du Satan befandt sig i de tre dage hvor Jesus døde, blev begravet og genopstod? Husk på at djævelen ikke er allestedsnærværende. Det er kun Gud der kan være alle steder på én gang. Satans dæmoner er placeret over hele jorden, hvor de udspyr deres galde, men ikke fjenden selv. Han kan kun være ét sted ad gangen.
Så hvor befandt han sig under korsfæstelsen? Der findes ikke noget bibelsk svar på det, så vi kan kun forestille os det. Personligt tror jeg, at Satan var tilstede ved korset. Jeg forestiller mig, at han frydede sig over hver en detalje ved Jesu lidelse - over hvert piskeslag, hvert et knytnæveslag fra soldaterne, hvert slag fra hammeren som jog naglerne ind i hans hænder og fødder.
Dette skulle blive Jesu sidste timer - og jeg forestiller mig Satans skadefro nedtælling: "Det er slut – helt forbi med Jesus. Jeg har vundet over Guds Søn! Mørket vil nu regere over alt. Jesus, hvis du bare havde bøjet dig for mig, så kunne vi have regeret sammen over hver en magt i verden. Men sådan går det når du ikke vælger mig. Du taber - og jeg vinder!"
Så forestiller jeg mig Satan ved graven, hvor han ser soldaterne rulle stenen på plads og forsegle indgangen til graven. Da Stenen er på plads med en dump lyd, forestiller jeg mig, at djævelen springer rundt i triumf. Han kalder på sine med-dæmoner, "Så skal der festes. Vi har vundet! Vi skal bare have gang i verdens største party."
Idet jeg forestiller mig Satan udråber sin sejr, begynder der en kraftig rystelse.
Pludselig, da det så allermest trist ud, begyndte det at rumle. Jorden begyndte at skælve og ryste. Jeg forestiller mig Satan stoppe midt i en sætning for at se den kæmpestore urokkelige sten rulle frem og tilbage. Til sidst får en rystelse stenen til at rulle helt væk - og dæmonerne er skrækslagne. De ser et blændende lys skinne ud af graven. De kan se et lysende genopstået legeme stå i indgangen. Så høres en stemme i lyset: "Satan, du bed min hæl, men jeg er i gang med at knuse dit hoved."
Her er det ord, som vores Herre har givet os til vores plageånd: "Festen er forbi, djævel. Du er besejret. Lugten af død, som du bragte os, er nu væk. Jeg gør krav på denne sejr."
Mens du læser dette, tænker du måske, "Jeg har behov for at Jesus træder frem i min situation. Jeg har behov for at han knuser Satans hoved for mig. Hvis han ikke arbejder for mig på den anden side af stenen, er det slut."
Ser du, på denne side af stenen kan vi føle der ikke er noget håb. Ingen fremtid for os. Men tror du der sker noget på den anden side? Kan du høre en svag rumlen? Kan du fornemme en skælven under dine fødder?
Det er billedlig talt, selvfølgelig, men overser du tegnene på at Jesus arbejder for din sag? Der er måske kun en lille lysstråle der kommer frem bag den store sten. Men det er alt du behøver. På et tidspunkt - i hans herlige timing, vil Jesus komme frem i døråbningen og ind i din situation - og din prøvelse vil blive forandret på et splitsekund.
Jeg vil fortælle dig tre beretninger som skal minde os om, at Herren arbejder for os på den anden side af stenen.
1. Et kærlighedsbrev til den Mislykkede.
Jeg har en ven ved navn Eric, som havde en meget hård barndom. Hans far sagde hele tiden til ham, "Du er mislykket. En taber. Du bliver aldrig til noget som helst."
Da Eric blev ældre, begyndte han at tage stoffer. Han siger selv, "Jeg blev en forfærdelig narkoman. Jeg brugte stofferne så intenst. Jeg blandede alt muligt sammen som kunne slå mig ihjel. Men jeg var også dårlig til at være narkoman. Mine nåle knækkede, eller jeg havde ikke penge nok til mit forbrug. Selv som narkoman var jeg mislykket."
Erics liv var et stort kaos. Hans afhængighed drænede ham for hver en krone. En nat besluttede han sig for at røve en kiosk så han kunne købe flere stoffer - men det mislykkedes også. Han trak en pistol og råbte, "Alle op ad muren!" Men butikken var så overfyldt, at der ikke var plads ved væggene. Eric løb forvirret sin vej.
Til sidst besluttede han sig for at begå selvmord. Så han tog pistolen fra røveriet med henblik på at skyde sig. Men han tabte pistolen som gik af og sårede ham i stedet. Da Eric tog på hospitalet, tænkte han, "Jeg er så uduelig, at jeg ikke en gang er i stand til at begå selvmord."
Da Eric var blevet behandlet på hospitalet, vandrede han fortvivlet rundt i gaderne. Dybest inde var han vred på Gud for at han havde gjort ham til en taber. Til sidst råbte Eric til den Gud han aldrig havde interesseret sig for og spurgte, "Hvor er du henne i alt dette? Er der nogen grund til at jeg skal leve?"
Eric hørte en stemme, som sagde til ham, "Jeg sender dig et kærlighedsbrev." På en eller anden måde vidste han at det var Jesus.
Da Eric satte sig på fortovskanten, løb regnvandet i vejkanten under ham. Han lagde mærke til et lille hæfte som flød hen mod ham. Eric samlede det op. Det var en traktat med titlen, "Der er håb for narkomaner."
Denne traktat var udgivet af en gruppe som kaldte sig Victory Outreach. Eric fandt adressen på stedet, gik derhen og gav sit liv til Jesus. Kort tid efter blev han udfriet fra sin afhængighed. Han blev fri af alle vaner - inklusive vanen med at tænke at han var forudbestemt til at være mislykket. Jesus gjorde Eric til en helt ny mand på alle områder.
Denne unge mand troede at hans liv var slut - men det var kun lige begyndt. Han kunne ikke se livet - genopstandel-sens liv - som Jesus havde planer om hele tiden - på den anden side af stenen.
Et års tid senere kom Eric til mig med et spørgsmål: "Er der jobmulighed for en ung tjener som er blevet helbredt, sat fri og brænder for Gud?" Det var der - og jeg havde det privilegium at se Guds kraft arbejde gennem Eric igen og igen i vores tjeneste. Han vidnede igen og igen om at "Jesus sendte mig et kærlighedsbrev. Og han sender et til dig nu."
Tænk på alle de kærlighedsbreve som Jesus skriver lige nu på den anden side af stenen.
2. At genoprette det uoprettelige
Jeg kender et par, som havde været gift i mere end et årti, da hustruen gik fra manden for anden gang. Det var ikke et par som konstant skændtes, hakkede på hinanden eller var uenige om meget. Problemet var at verden havde greb om konens hjerte. Hun var så bundet til fest og fornøjelser, at hun forlod sin mand for at komme tilbage til det miljø.
Det samme var sket nogle år tidligere. Den gang forlod hun sin mand for andre mænd. Nu gentog dette mareridt sig igen og igen forlod hun sin mand. Alligevel ønskede hun igen at komme tilbage til ham.
Denne mand var knust. Han sagde til mig, "Da hun gjorde det første gang, knuste det mit hjerte. Smerten var mere end jeg kunne bære. Jeg vidste ikke om jeg kunne komme til at elske hende igen. Jeg tog hende tilbage og vi kæmpede, men vi kom igennem det.
"Nu er der ingen udvej. Jeg ved, at jeg ikke kan elske hende igen efter dette. Jeg er helt følelsesløs. Og hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på hende igen? Hvordan kan vi have en fremtid, når hun har bevist at hun er i stand til at gøre dette igen og igen?"
Ingen, som kendte dette par, troede at ægteskabet ville overleve. Flere rådede ham til skilsmisse og til at komme videre med sit liv. Men selv da fornemmede denne mand at Gud arbejdede på den anden side af stenen. Herren hviskede til hans hjerte, "Hvis du elsker hende som jeg elsker dig, vil dit ægteskab blive genoprettet."
Manden stod imod. Det var smertefuldt for ham bare at forsøge at håbe igen. Det var endnu mere smertefuldt at have tillid. Men Gud holdt sit løfte. I dag er parret sammen. De kommer i menigheden. De tilbeder og priser Gud sammen. De er blevet genforenet og helbredt og elsker hinanden inderligt.
Deres ægteskab er et vidnesbyrd på Guds evne til at genoprette det som synes uopretteligt. Selv det mest ødelagte forhold er ikke udenfor hans genoprettende kraft. Dette ægteskab havde brug for liv bag graven - og det var præcis der Jesus arbejdede for dem: på den anden side af stenen.
3. Sejrherre over alt ondt.
For få uger siden, mens jeg sad på en bænk i parken, mødte jeg en tatoveret teenager ved navn Ricky. Han fortalte mig ivrigt sin historie. Han kom fra Chicago bymidte, og hans far forlod familien da Ricky var baby.
Moderen giftede sig igen, og manden, som blev Rickys stedfar forgreb sig fysisk og seksuelt på ham. En aften, da denne mand begyndte at banke moderen, blandede drengen sig. Rickys stedfar bankede ham helt fordærvet. Drengen endte i en blodpøl på køkkengulvet.
Efter dette begyndte Ricky at skære i sig selv. På dette sted i beretningen holdt han en pause, hvor han rullede sit ærme op og viste mig de mange ar på sin arm.
Han fortsatte, "Så for tre måneder siden var jeg i parken med en ven. Han så anderledes ud. Jeg spurgte ham hvad der var sket med ham. Han sagde, "Jeg har mødt en mand ved navn Jesus, som satte mig fri fra al min synd. Han har renset mig og helbredt mig. Ricky, jeg ønsker du skal møde den Jesus jeg har mødt." Den dag gav Ricky sit liv til Herren.
Så rullede Ricky sit andet ærme op. Han viste mig en inskription på sin arm og sagde, "Den dag jeg mødte Jesus fik jeg denne tatovering." Der stod, "Jeg vil takke dig fordi du har svaret mig. Du er blevet min frelse."
Ri cky havde været fortabt - bogstavelig talt. Men Jesus talte til ham fra den anden side af stenen: "Min kærlighed overvinder alt ondt."
I dag kender Ricky ikke kun glæden ved genopstandelsens liv. Han kender også den frihed som kommer af at være tilgivet - og tilgivende.
En beretning bliver fortsat skrevet.
Jeg taler ikke for tatoveringer. Men jeg tror at Rickys tatovering repræsenterer en sandhed om alle troende. Det er denne: "Jesus skriver fortsat på vore liv. Han er forfatteren og troens fuldender - og han er ikke færdig med nogen af os endnu.
Du er måske hjemsøgt at den største prøvelse i dit liv lige nu. Men den opstandne Kristus arbejder på dine vegne på den anden side af stenen. Han skriver sin historie ind i din situation - en beretning om genopstandelsens liv, som bryder ind i en situation som engang var behersket af død.
Satan vil forsøge at bedrage dig til at tro at det hele er forbi - at graven er lukket. Men Jesus siger, "Jeg har brudt igennem. Djævelen fik ikke det sidste ord. Døden har mistet sin brod. Lyset har vundet over mørket. Og min kærlighed har besejret alt det onde."
Her står han i døråbningen: dit håb, din frelse, din helbredelse. Kristi sejr har overvundet alle dine fejl. Hans kraft kan sætte dig fri af al afhængighed. Hans helbredende kraft kan genoprette dit ødelagte forhold. Og hans kærlighed har vundet over al ondskab som har forsøgt at ødelægge dig. Intet mørke kan stoppe ham.
Så, er der en sten imellem dig og Guds udfrielse lige nu? Jeg siger dig, Gud rører sig i dit liv lige nu (han står aldrig stille!) Stenen bliver rullet væk. Lyset bryder frem Og der er dit håb i døråbningen: Jesus. Han har triumferet over alle mørkets kræfter - og ved tro er sejren din.