Herrens kærlige respons på sorg

Jeg er simpelthen forbløffet over Herrens kærlige respons på sorg. Når jeg læser Bibelen, kan jeg se, at der ikke er noget som rører Gud mere end en sjæl, som er overvældet af sorg.

Sorg er defineret som ’dyb bedrøvelse’ eller ’tristhed på grund af dyb nød’. Esajas fortæller os, at Herren selv er bekendt med denne utroligt plagsomme følelse: Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom…” (eng. ”a man of sorrows, and acquainted with grief”) (Esajas 53, 3).

Vi ser et mægtigt eksempel på Guds kærlige respons på sorg i Markus 5. Dette kapitel fortæller om Jesu’ møde med Jairus, en synagogeforstander, og en kvinde med kronisk blødninger.

Som forstander i synagogen i Kapernaum, var Jairus en del af det religiøse system som havde afvist Jesus. Vi ved ikke hvilke tanker Jairus personligt havde om Jesus, men vi ved at han havde været vidne til Jesu’ helbredende kraft. Det var sandsynligvis i Jairus’ synagoge, at Jesus helbredte manden med den visne hånd. Og Jairus var sandsynligvis at finde i mængden af mennesker, der var til stede da Jesus uddrev de ånde ånder, som skreg ”Du er Guds Søn”. (Markus 3, 11).

Jairus må også have kendt til Jesu mægtige gerninger i andre byer, som Korazin og Bethsajda . Han og de andre ældste i Kapernaum, udøvede deres store indflydelse for at forkaste Jesus, hvilket fik Jesus til at sige, ” Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.« (Matt. 11, 23-24).

Men nu, hvor vi læser Jairus’ beretning i Markus 5, finder vi ”at sorg er kommet til synagogeforstanderens hjem. ”Hans tolvårige datter lå for døden” (Mark. 5, 23). Det har helt sikkert fået Jairus til at genoverveje sin holdning til Jesus.

Hvis dette problem ikke havde ramt Jairus’ hjem, så tvivler jeg på, at han var kommet til Jesus. Tænk på, at selv det at have overværet miraklet om den helbredte hånd, havde ikke berørt Jairus. Menneskemængden flokkedes om Jesus for at høre hans prædikener og se ham udføre mirakler. Men intet af dette drog Jairus til Jesus. Måske kendte Jairus’ egen datter til Jesus, fordi Skriften siger, at børn troede på han og tilbad ham. Jeg kan forestille mig denne lille pige bad sin far: ”Far, kald på Jesus. Han vil helbrede mig.”

Nu lå Jairus’ lille datter for døden. Hvilken indre kamp rasede i Jairus før han søgte Jesus for hjælp? Hans sociale omgangkreds hånede Jesus, og kaldte ham en bedrager. De ønskede at fjerne ham og de planlagde hans død. Hvis Jairus ville bede Jesus om hjælp, kunne han være sikker på at blive udstødt og latterliggjort af dem. Det ville ikke kun koste ham hans position som synagogeforstander, men også hans position i det religiøse samfund. Han ville blive udstødt.

Jeg tror, at det er derfor vi får at vide, at ”en stor skare fulgte efter” Jairus da han endelig søgte Kristus. (Markus 5, 24). Indbyggerne i Kapernaum ønskede at se hvad der ville ske med denne synagogeforstander hvis han bragte Jesus til sit hjem.

Så hvad var Herrens respons da Jairus ”faldt ned for Jesu fødder og bad ham indtrængende”? Vi får ganske enkelt at vide, at Jesus gik med ham. (Markus 5, 24). Kristus svarede med kærlighed, selv om Jairus’ tro på ham kom af sorg. Jeg kan forestille mig hvad disciplene tænkte: ”Jairus ønskede ikke at have noget med Herren at gøre da han havde det godt. Nu ønsker han ham kun fordi han har problemer. Jairus kommer til Jesus fordi han ikke har andre muligheder.”

De havde ret: Det var kun sorgen, da bragte Jairus til Jesus. Men faktum er at vi tjener en frelser, som svarer kærligt på alle vore smerter og sorger. Tænk over det: Hvad Jairus gjorde, ville vi alle have gjort. Vi har alle tidligere glemt Herren, ignoreret ham og måske oven i købet afvist ham. Alligevel er det spørgsmål, som Herren er mest interesseret i: ”Hvor er du i forhold til mig lige nu? Vil du kalde på mig i din nuværende sorg?”

Selv mens Gud tugtede sit folk i Israel, var han dybt berørt af deres smerte. Dommerbogens kapitel 10 vers 16 fortæller os, ” Da kunne han (Herren) ikke længere bære, at Israel led nød.” Herren sørgede bogstavelig talt over sit folks smerte. Indtil dette tidspunkt, havde han fortalt denne generation: ”Jeg vil ikke udfri dig mere.” Men nu, i deres ulykke, svarede han ved at gå ind i deres sorg.

Vi ser dette mønster gennem hele det Gamle Testamente. Igen og igen læser vi, ”Gud fortrød på grund af deres klage.” Det der menes her er at han ’følte medlidenhed med dem, sørgede over dem, trøstede og lettede byrden’.

Selv under dommen sørger Gud over sit folk. Salmisten kommer med en utrolig udtalelse: ”Han huskede på sin pagt med dem, i sin store troskab fortrød han og lod dem finde barmhjertighed´hos dem, der førte dem i fangenskab.” (Salm. 106, 45-46). Når Gud ser sit folks smerte, sørger han ikke kun over dem, han lader oven i købet deres fjender få barmhjertighed med dem!

Mens du læser dette er du måske tynget af en tung sorg. Det kunne være over en af dine kære, som har det skidt, har problemer eller har ondt. Det kunne være en søn eller en datter som er frafalden, som langsomt synker ned i syndens død. Det kunne være en kær ven, som står overfor en alvorlig økonomisk krise. Jeg siger til alle: Jesus Kristus er berørt over din sorg.

Det er vidunderligt at Jesus vandrer ved vores side gennem vores smerter, som han gjorde med Jairus. Men selv om det ser ud som om der er et mirakel på vej, kan der være forsinkelser. Selv om Kristus var med ham, ville en dødelig forsinkelse bringe Jairus ud på håbløshedens rand.

På vejen til Jairus’ hus mødte de en kvinde, som led af kroniske blødninger. I tolv år havde hun blødt uafbrudt. Hun var på vej til at dø en langsom død. Lukas, som var læge, skrev at hun havde brugt alt hun ejede på lægehjælp, men ingen kunne hjælpe hende (Luk. 8 ,43).

Jødisk lov havde erklæret denne kvinde ’uren’. For os repræsenterer hun den type troende som er bundet af ’urenhed’ eller synd. Fakta er at nogen, som læser dette budskab, ’bløder’ af noget som for dem er syndens ubærlige plage. Gennem tiden er deres åndelige liv langsomt ebbet ud og er blevet en kamp på vej til at tabes.

I tolv år havde denne kvinde kæmpet denne kamp. Hun havde søgt alle steder for at finde en kur. Hun kunne høre om en specialist og det indgav hende nyt håb. Overfor hver ny læge skulle hun redegøre for sin sygehistorie og sige, ”her er mit problem”. Alle tog hendes penge og lovede hende både det ene og det andet. Men hver gang vendte hun skuffet hjem. På et tidspunkt må denne kvinde have tænkt, ”Det nytter ikke noget. Min tilstand er håbløs. Jeg vil blive ved med at lide til jeg langsomt dør af det.”

Desværre ser jeg mange kristne gøre som hende. De løber rundt til alle, som mener at have et svar. De forklarer om deres problem igen og igen, og håber at denne gang vil der være udfrielse. Alt hvad de ønsker er at nogen kan stoppe blødningen fra hjertet.

Nu rakte denne lidende kvinde ud en gang mere. Denne gang for at røre manden Jesus, bare røre hans kappe. Og da hun gjorde det blev hun straks helbredt!

I det øjeblik vendte Jesus sig og spurgte, ”Hvem rørte mit tøj?” ”Og kvinden kom frem skælvende af skræk…” (Markus 5, 33). Hvorfor skælvede hun af skræk? Det var fordi hun var ceremonielt uren. Hun havde ikke engang tilladelse til at tilbede sammen med andre, endnu mindre at røre ved nogen. Ifølge jødisk lov så, ” skal hun i treogtredive dage blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.” (3. Mos. 12, 4).

Kvinden var bange for at indrømme hvad hun havde gjort. Og hun havde grund til at frygte for sit liv. ”Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden.” (Mark. 5, 33).

Den første grund var at Jesus ønskede at lette denne kvinde for følelsen af besmittelse. Han ønskede at benytte lejligheden til offentligt at fjerne hendes skam.

Jeg kender mange kristne som lever ligesom denne kvinde gjorde, under en dyne af frygt på grund af deres ’urenhed’. Måske beskriver det dig? Du har levet med en besættende synd så længe, at du tænker, ”Hvad med mit hæslige synderegister? Hvis Jesus helbreder helt, så må der absolut være noget i vejen med mig. Jeg hører ikke hjemme i menigheden. Det er et helligt sted og jeg er uren.”

Jeg siger, hvis du er i en god omsorgsfuld menighed, så er du på rette sted – for her er Lægen! Her er der ingen, som vil interessere sig for hvor ond din fortid har været, eller hvor længe du har været ’uren’. I stedet skulle de være omsorgsfulde nok til kun at spørge, ”Ønsker du at blive helbredt?”.

Dette bringer mig til den anden grund til at Jesus forsinkede Jairus’ mirakel: Han ønskede at lære Jairus en grundlæggende ting. Forestil dig hvad der skete: Jairus var desperat for at få Jesus hen til datterens sygeleje. Men denne kvinde med blødningen, knævrede løs, og fortalte Jesus hele sin historie. Ifølge Skriften ”fortalte hun alt”, hvilket tog temmelig lang tid.

Jeg tænker: Sagde Jairus til sig selv, ”Den kvinde har været syg i tolv år. Kunne hun ikke have ventet nogle få timer mere. Min datter er ved at dø i dette øjeblik.” Jeg ser ham for mig, mens han står der og vrider hænder og tripper nervøst rundt, og holder øje med om en budbringer er på vej.

Jesus kunne jo være gået direkte til Jairus’ hjem uden ophold. Han kunne have helbredt kvinden uden at høre hele hendes livshistorie. Men han forsinkede det hele af en årsag. Her var første del af den lektie, han ønskede at bibringe os: Det er muligt for os at blive så optaget af vores egne lidelser og sårethed, vores eget behov for et mirakel, at vi er ude af stand til at glæde os over de mirakler Jesus gør for andre. Kort sagt kan vores smerte forblinde os for alt andet end vores egne behov.

Dette bringer mig til anden halvdel af denne lektie: Når vi ser hvad Gud gør for andre, så opbygger det vores tro i forhold til vores eget problem. Jeg tror at Jesus ønskede at styrke Jairus’ tro i denne situation. Han kunne meget vel have sagt til ham, ”Jairus, jeg kender din desperation. Jeg kender alt til din datters situation. Men kan du ikke række ud til denne stakkels kvinde? Hun har lidt hver dag i tolv år, hvert eneste øjeblik siden din datter blev født.”

Så, har der været en forsinkelse i svaret på dine bønner? Ser du andre omkring dig opnår stor sejr, blive berørt og helbredt og mirakler sker for dem mens du står der hjælpeløs i din lidelse? Bliver du utålmodig eller vred på Gud, og græder, ”Hvorfor ikke mig, Herre?” ”Hvorfor er det forsinket?” Hvis du gør, så har du ikke fattet pointen i det hele taget. Herren forsøger at opbygge din tro. Han ønsker at du skal bevæge dig væk fra sorgen og ind i tillid til ham uanset hvilken forsinkelse der kommer. Han viser dig, at han kan helbrede tusinder omkring dig og stadig have sine øjne fæstet på dig!

Jeg tænker om Jairus var i stand til at høre Jesu ord til den blødende kvinde: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!« Jeg tvivler på at Jairus havde hørt noget af det, fordi hans fokus nu var på budbringeren som kom løbende mod ham. Skriften siger, at mens Jesus stadig talte helbredende ord til denne kvinde, fik Jairus en kuldegysende besked: ”Din datter er død”. (5, 35).

Åh, hvilken løgn Satan må have hvisket i Jairus’ øre: ”Det har alt sammen været forgæves. Jesus kan ikke gøre noget for dig. Der er ikke noget mirakel. Denne kvinde hævder at være blevet helbredt, men er det sandt?” Så kom de gennemborende ord fra budbringeren: ”Hvorfor belemre Mesteren mere?”

Tænk på hvad der blev sagt til Jairus her: ”Det nytter ikke noget. Det er for sent for Gud at gribe ind. Tak, Jesus, men nej tak. Du ventede for længe med din hjælp.” Jeg kan høre en stemme håne Jairus gennem det hele: ”Du stolede på Jesus. Du faldt for hans fødder og tiggede om hans hjælp. Men intet at det virkede. Nu må du tage dig sammen og gå tilbage til synagogen. Jesus kan ikke hjælpe dig.”

Men Jeus hørte det hele. Og nu, mens han så frygten, fortvivlelsen og sorgen i Jairus’ ansigt, sagde han til ham: ”Frygt ikke. Tro kun” (Markus 5, 36). Jeg tror, at Kristus sagde til denne menneskemængde og til os i dag: ”Det er ikke nok at vandre med mig, kalde på mig og falde ned for mine fødder i anger. Du må stole på mig. Du må tro at jeg kan bringe liv ud af død.”

Sandelig, her var en sidste tros-test for Jairus: Han blev tvunget til at se døden lige i øjnene. Denne nedbrudte mands elskede datter var død. Forestil dig hvilket kaos og hvilken forvirring der måtte være i hans hjem da Jesus ankom? Jeg ser for mig Jairus’ kone falde om i hans arme og grædende råbe, ”Hvor har du været Det er for sent. Vores dyrebare datter er død!”

Det var sædvane den gang at professionelle betalte grædekoner græd og hylede ved et dødsfald. Men da Jesus så alt dette, sagde han til forsamlingen, ” Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” (5, 39). Hvad var deres reaktion? ” De lo ad ham”. (5, 40). En gang til afviste de Jesu’ budskab.

Kære ven. Denne scene illustrerer hvad Herren beder os alle om. Vi skal vandre lige ind til stedet for vores forvirring, med død, terror og hånlig nidstirrren, og adlyde hans ord: ”Frygt ikke. Tro kun!”

Vi ved ikke om Jairus’ tro holdt eller om hans hjerte brast af frygt. Vi ved kun at alle var forbløffede over hvad der herefter skete. Jesus tog den døde pige i hånden og sagde: ” »Talitha kum!« – det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!« Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel.” 84, 41-42).

Menighed, vi må minde os selv om Jesu ord igen og igen. – midt i håbløshed og død, når alle muligheder er opbrugt og intet menneskeligt kan gøres: ”Frygt ikke. Tro kun.” Du siger måske, ”Men når jeg er i smerte, så har jeg ikke kræfter til at tro. Jeg er for svag, for overvældet.” Jeg indrømmer at selv efter 58 år i tjeneste, så beder jeg stadig, ”Herre, du må give mig tro. Jeg kan ikke tro af mig selv” Men jeg kan også bevidne at Helligånden er trofast til at give tro. Han har aldrig svigtet mig.

Sluttelig, Paulus sagde der kommer en tid hvor man skal have den fulde rustning på for ”… I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.” Vi står på Guds Ord – på trods af smerten og sorgen, på trods af alle kødets svagheder. Det gjorde både Jairus og den blødende kvinde. De var fast besluttede, ”Jeg behøver kun at røre sømmen på hans kjortel.”

David skrev i en salme at Herren, “åndede på stjernerne for at sætte dem på deres plads.” tænk over det – Guds ånde har placeret alle galaxer der hvor de er. David fortæller os, ”Når du er i smerte, så stands og kig op. Det vil gå op for dig, at når Gud kan dette, så kan han bestemt også møde dit behov.” Jeg er enig. Hvis du i din smerte fokuserer på Guds majestæt, vil du modtage mere end noget svar en pastor nogensinde ville kunne give dig.

Du tænker måske at Gud har fejlet fordi han ikke har svaret. Jeg siger dig, dit mirakel-ord er på vej. Han arbejder på din udfrielse lige nu og har gjort det siden du bad første gang. Han har lovet, at han aldrig vil forlade dig. Havet kan være i oprør og bjergene kan falde i havet og alt hvad der kan rystes vil blive rystet. Men han kan ikke rystes, og det kan hans formål med menigheden heller ikke.

Jeg siger til de homoseksuelle, “Hold op med at grave i din fortid og søge efter rødderne til din livsstil. Gå i tro og rør ved Jesus selv, som denne kvinde gjorde.” Jeg siger til alle som er besat af synd: ”Hold op med at løbe rundt og lede efter hjælp, og sige at der er håbløst. Handel i tro og rør ved Jesus. Adlyd ham, og han vil helbrede dig.” Jeg siger til alle med sorg i hjertet, “Læg dine byrder over på Jesus. Overgiv alt i hans hænder. Frygt ikke, tro kun!”

Når du rører ved Jesus – når du rækker ud efter sømmen på hans kjortel – modtager du hans kraft. Da den blødende kvinde rørte ham, får vi at vide, at ”kraft udgik fra ham” (Markus 5, 30). Kraft betyder her magt over al urenhed, synd og død.

Husk han er den Gud som skabte alt – inklusive dig og mig. Hvis Gud kunne skabe et rent hjerte i David, en morder og en ægteskabsbryder, så kan han gøre det samme i dig. Han kan ændre dit liv. ”Idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.” (Hebr. 12, 2).

Kære kristne ven, Jesus er hos dig lige nu i din kamp. Du kan ’mase dig frem’ og røre ved ham ligesom den blødende kvinde gjorde. Du kan opleve den samme opstandelse og helende kraft som Jairus gjorde. Han går ved din side gennem det hele og gennem hver forsinkelse. Og han har en plan om at bringe dig ud af døden og ind i livet. Frygt ikke – tro kun!